Gulerod er bedre end pisk

Nå, og hvad er det så mere nøjagtig I gerne vil tale om? Bare så jeg lige kan spore mig ind på hvad vi skal igennem, siger Helle Thorning-Schmidt forretningsmæssigt straks vi har taget plads ved det elegante mødebord i formandskontoret hos Socialdemokraterne på 2. sal på Christiansborg med udsigt fra de store fløjvinduer ud til Slotspladsen og Holmens kirke ovre på den anden side af kanalen.

Lidt overrasket bliver hun da hun erfarer at det er hendes eget kontor der har henvendt sig til Universitetsavisen for at tilbyde et interview med hende om »uddannelsesaspekterne ved de kommende velfærdsforhandlinger.«

»Er det os der har ringet til jer? Sådan noget ved jeg jo ikke,« siger en travl Helle Thorning-Schmidt der dog tager sig god tid til Universitetsavisen selv om hendes personlige assistent minder om at der er kort tid til næste møde.

Sandt at sige var vi ikke mindre overraskede på redaktionen da vi modtog opringningen den 26. april, dagen efter at Helle Thorning-Schmidt havde gennemført den store rokade i den socialdemokratiske folketingsgruppe hvor blandt andre Lotte Bundsgaard mod sin vilje blev fyret som politisk ordfører og Frank Jensen-støtten Carsten Hansen blev gruppeformand.

Universitetsavisens mange kvaliteter ufortalt, så kunne vi ikke lade være at stille os spørgsmålet hvad der dog havde fået lederen af landets største oppositionsparti og statsminister in spe – eller rettere hendes spindoktorer – til at bede om et interview i en så relativ ydmyg publikation som Københavns Universitets personale- og studentersprøjte.

Uddannelses- og forskningspolitik plejer partiernes ordførere at tage sig af, mens partiformænd udtaler sig om de store linjer i de store aviser.

Dårligt spin
Reaktionen illustrer meget godt hvor svært Socialdemokraterne har ved at komme ud over rampen med deres politik.

Næsten ligegyldigt hvad de foretager sig og siger, så bliver det udlagt som udtryk for dårligt spin og gusten partitaktik.

Tag bare omtalen af Helle Thorning-Schmidts visionsudspil ‘Samling om fornyelse’ der i medierne øjeblikkelig blev udlagt som et desperat forsøg på at komme de katastrofale meningsmålinger til livs.

Og meningsmålingerne har sandt at sige ikke været blid læsning for den nye partiformand.

Mandag den 8. maj kunne Helle Thorning-Schmidt således vågne op til nyhederne om at hun ifølge en vælgeranalyse i LO’s Ugebrevet A4 er den partileder der suverænt har klaret sig dårligst i de seneste to måneder.

Kun 5,3 procent af vælgerne betragter hende som den bedste partileder – mens 32 procent peger på Anders Fogh Rasmussen, 17 procent på Marianne Jelved og 13 procent på Pia Kjærsgaard.

Og ugen forinden, som optakt til arbejdernes internationale kampdag 1. maj, viste en ny meningsmåling i ugebrevet Mandag Morgen at under ti procent af vælgerne ved hvad Socialdemokraterne står for.

Og under halvdelen af partiets egne vælgere er klar over hvor Socialdemokraterne står på vigtige områder som skat, udlændinge og efterløn.

»Der har ikke været tale om slingrekurs det sidste år hos Socialdemokraterne. Jeg har overtaget et parti der har tabt to valg i træk. I den situation ville det være dumt bare at sidde med armene over kors og ikke ændre ting.

Jeg har ændret vores politik på meget væsentlige områder. Dels på velfærdsområdet hvor vi fremlagde et forslag sidste sommer, dels på folkeskoleområdet hvor vi er de svageste fortaler ved at gennemføre test i folkeskolen, og på skatteområdet har vi lagt en mere klar politik.

Så vi har rent faktisk ændret politik på en række områder, og det skaber forvirring,« siger Helle Thorning-Schmidt og afviser at hendes visionsudspil har skabt mere forvirring end samling.

Men hvad står Socialdemokraterne for på forsknings- og uddannelsesområdet?

Klar forskel til regeringen
»På de højere uddannelsers område står vi for stærk kvalitet og at der skal være flere i en ungdomsårgang der tager en universitetsuddannelse.

I forhold til forskning står vi for løbende investeringer i forskning, herunder grundforskning, og en stor frihed for forskningsrådene til selv at bestemme deres forskning.«

Er det ikke det samme regeringen siger?

»Jeg synes der er stor forskel. Hvis vi tager fx SU’en, har regeringen lige lagt et forslag frem hvor de vil skære i SU’en. Unge der starter en uddannelse senere end to år efter den adgangsgivende eksamen, skal have reduceret SU’en med 1.000 kroner om måneden.

Den vil lave en regulær SU-besparelse. Vi er enige i målsætningen om at de unge skal hurtigere igennem deres uddannelse, men vi tror ikke at pisk bidrager til at opfylde den målsætning,« siger Helle Thorning-Schmidt.
Socialdemokraterne vil hellere bruge gulerod for at sikre kortere, mere effektive studieforløb hvor flere fuldfører studierne på normeret tid, frafaldet er minimalt og kvaliteten er i top.

»Derfor foreslår vi for det første at unge tilbydes frit optag på stort set alle uddannelsesinstitutioner hvis de melder sig til deres studium senest to år efter de har afsluttet deres ungdomsuddannelse. Kun meget efterspurgte uddannelser hvor beskæftigelsesperspektiverne er begrænsede, skal undtages fra ordningen.«

Står det til Socialdemokraterne, skal der etableres nye rutiner for specialeskrivningen så det rent faktisk kan lade sig gøre at skrive speciale inden for den halve år der er afsat.

Og for at sikre kvaliteten, skal der samtidig indføres obligatorisk forsvar for specialet med censor og vejleder.

»Endelig vil vi støtte studerende der gennemfører deres uddannelse på normeret tid så de får udbetalt et halvt års ekstra SU som belønning for at de ikke har brugt deres fjumreår,« siger Helle Thorning-Schmidt og understreger at den økonomiske gevinst ved forkortelse af den gennemsnitlige studietid ubeskåret skal tilfalde uddannelserne og målrettes øget kvalitet i undervisningen.

Slut med slendrian
Hvordan skal forslaget om frit optag forstås? Kan man fx komme ind på Statskundskab selv om man kun har syv eller otte i snit i studentereksamen hvis Socialdemokraterne får regeringsmagten igen?

»Nej, det garanterer jeg ikke, men jeg lover at vi vil lave en model hvor der er lidt friere optag med mindre krav til snittet hvis man melder sig hurtigere.

Det vi fx har overvejet, er en model hvor det bliver muligt for en der går i gang med en videregående uddannelse hurtigt efter sin studentereksamen, at blive optaget selv om vedkommendes gennemsnit ikke er så højt som det ellers kræves, siger Helle Thorning-Schmidt.

Hvor meget snittet kan tænkes at falde, tør hun ikke komme med et bud på, men at friere optag ved hurtigere studiestart bliver et emne i velfærdsforhandlingerne, står hun som garant for.

»Det vi leder efter, er nogle gulerødder der sikrer at folk kommer hurtigere i gang med studierne.«

Hvorfor skal de studerende så hurtigt igennem?

»Fordi de får bedre job hvis de kommer hurtigt gennem deres studier. Men også fordi vi må erkende at vi skal have flere mennesker på arbejdsmarkedet. Vi har en sen arbejdsmarkedsstart i dag for danske akademikere i forhold til andre lande. Det kan vi godt forsøge at skære en smule ned.«

Men nyuddannede kandidater der er drønet gennem deres uddannelse på normeret tid, går jo ofte direkte ud i arbejdsløshed. De er ikke nær så attraktive som de kandidater der har brugt et par år ekstra for at få erhvervserfaringer via studierelevant arbejde og andet som tager sig godt ud på ens cv.

»Det er fint man har orlov inden man starter et studie, og det er fint man har studierelevant arbejde ved siden af. Men jeg synes også det er vigtigt at man bliver færdig på et eller andet tidspunkt og ikke ender som evighedsstuderende.

Akademisk uddannelse er også noget man skal bruge til at få et job. Det er hverken til gavn for den enkelte akademiker eller samfundet hvis studiet trækker unødigt ud.«

Hvordan kan man sikre at der også bliver tid til fordybelse og kritisk refleksion når de studerende skal gennemføre studierne hurtigere?

»Jeg synes jo at der skal være tid til fordybelse. Derfor har vi heller ikke noget problem med at man tager sabbatår. Vi har ingen problemer med at man skriver et ordentligt speciale og at man har opgaver gennem hele studiet som kræver ekstra fordybelse. Der skal også være frit valg i forhold til pensum på de forskellige studier.

Og vi har heller ingen problemer med gruppeeksamen. Det bidrager til at de studerende bliver dygtigere akademikere.

Men jeg tror altså også at man kan fordybe sig med et halvt års speciale. Man kan godt blive dygtig og klog hvis man har et halvt år til det. Og det er ikke ph.d.-afhandlinger man skal lave, når man skal skrive speciale. Det skal kunne klares på et halvt år.«

10,7 i snit
Helle Thorning-Schmidt taler af egen erfaring. Efter gymnasiet var hun ude i to år hvor hun arbejdede og blandt andet rejste til Indien. Herefter meldte hun sig ind på Statskundskab på Københavns Universitet.

»Jeg havde 10,7 i snit, så jeg havde frit studievalg – det er jo en af fordelene ved at have et højt snit,« som hun siger.

Seks år senere var hun færdig med sine studier i en alder af 25 år. »Men så havde jeg også taget to uddannelser idet jeg også havde været et år i udlandet,« pointerer Helle Thorning-Schmidt.

Foruden cand.scient.pol-titlen kan hun bryste sig af en mastergrad i europæiske studier fra Europakollegiet i Brügge.

Hvordan husker du din tid på Københavns Universitet?

»Jeg var utrolig glad for at gå på universitetet og havde det fantastisk sjovt på Statskundskab. Jeg fik meget ud af det fagligt og lærte blandt andet at gruppeeksamener er rigtigt frugtbare.
Derfor er Socialdemokraterne også for bevarelse af gruppeeksamener både i folkeskolen, gymnasierne og på universitetet.

Jeg fik også venner for livet, og lavede mange ting som jeg husker tilbage på med stor glæde. Fx var jeg studienævnsformand – en af de sidste der kunne vælges på studentersiden,« konstaterer Helle Thorning-Schmidt hvis parti står bag den nye universitetslov der afskaffer universitetsdemokratiet.

På Statskundskab fik hun også vakt sin store interesse for internationale forhold, især EU. Og midt i sine studier, ikke at forglemme, meldte hun sig også ind hos Socialdemokraterne.

»Som ung var jeg meget venstreorienteret, og jeg stemte altid på VS og SF. Så selv om jeg var mere venstreorienteret da jeg startede på universitetet, var det med tiden mest Socialdemokraterne jeg følte mig hjemme hos.«

Så du blev faktisk mere borgerlig af at læse statskundskab?

»Nej, jeg blev mere realistisk og erkendte at markedet kan gøre meget for samfundet. Men det er vigtigt at markedet er en tjener og ikke vores herre. Derfor skal man også have en stat der kan regulere markedet. Det er dybest set hvad det handler om når man er socialdemokrat,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Gab i forskningen
Forskningsområdet er et andet område hvor der ifølge partiformand Helle Thorning-Schmidt er stor forskel på regeringen og Socialdemokraterne.

»Vi har gennem det sidste fire et halvt år bedt regeringen om at investere i grundforskning og undgå at der kommer det gab som nu er opstået i forskningen hvor vi skal til at fylde et hul ud som regeringen har skabt.«

Videnskabsminister Helge Sanders argument om at Fogh-regeringen har måttet bruge en masse forskningsmidler i de første år til at fylde den skrænt op i forskningsrådene som Nyrup-regeringen havde efterladt, giver hun ikke noget for.

»Det er rent pjat. Regeringen har forsømt at investere i forskningen. Det siger alle jo i forskningsverdenen, alle på universiteterne. Den eneste der ikke mener det, er jo efterhånden Videnskabsministeren selv.

Der er ingen tvivl om at regeringen hele tiden har udskudt forskningsinvesteringer. Nu siger den så at den vil sætte gang i dem. Hvorfor har man ikke gjort det noget før?

Vi havde jo en plan da vi var i regering for hvordan man skulle fortsætte med de her investeringer. Dem skar de jo ned på da de kom i regering. Det kan man slet ikke diskutere,« mener Socialdemokraternes formand og understreger at der selvfølgelig er forskel på regeringens investeringer i forskning og det Socialdemokraterne ville have gjort.

»Det kan man gå tilbage og kigge på i de investeringsplaner der var dengang. Så regeringen har skåret ned på forskningen. Den siger nu den vil udbedre skaden, men det er for lidt, og det er for sent.«

Men regeringen har jo lige foreslået at give forskningen et løft på en milliard kroner næste år med løfte om støt stigende bevillinger i de kommende år for at nå Barcelona-målsætningen om at det offentlige investerer en procent af bruttonationalproduktet i forskning og udvikling inden 2010

»Ja, det er også udmærket at de begynder at investere nu. Man må bare spørge hvorfor de har ladet det gab opstå i forskningen.«

Ingen slingrekurs
I har en masse udgiftskrævende forslag på universitets- og forskningsområdet, men holder samtidig fast i skattestoppet. Hvordan skal disse forslag finansieres?

»Det skal det ved at vi bruger en lille smule af det overskud vi har. Vi har 80 milliarder kroner i overskud, og af dem vil vi gerne nu og her bruge fire milliarder på uddannelse og forskning.

Det er jo ikke penge vi bare smider ud af vinduet. Det er investeringer i velfærd, i mennesker og i vores fremtid. Derfor opfatter vi de penge vi bruger på universitetssektoren og forskningen som direkte investeringer i vores fremtid. Der vil vi godt bruge lidt flere penge end regeringen. De har en fedtet holdning og en meget kortsigtet investeringsstrategi for det danske samfund.

I første omgang skal vi op så vi når Barcelonamålsætningen, men ikke engang det har regeringen kunnet præstere i de fire et halvt den har været ved regeringsmagten.«

Men regeringen siger jo at den nok skal nå det?

»Men hvorfor nå det på den måde? Hvorfor ikke foretage de løbende investeringer i uddannelse og forskning?

Regeringen har sagt den gerne vil have flere gennem uddannelserne. Det er vi enige i. Men de vil gøre det ved at beskære i SU’en som skal betale for at vi får flere igennem uddannelserne. Det er vi uenige i.

Desuden har de ikke afsat penge til yderligere kvalitet i de uddannelser vi tilbyder i universitetssektoren. Det er en meget kortsigtet prioritering. Vi får mere fremtid for pengene hvis vi investerer i uddannelser og de unge mennesker her og nu.

I forbindelse med velfærdsforhandlingerne vil vi kræve at alle besparelser, fx det som vi vil spare ved at bede folk om at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, skal gå tilbage til investeringer i fremtiden. Sparede penge skal gå tilbage til ungdomsuddannelserne, bl.a. erhvervsskolerne, til universiteterne og til forskning.«

Er der et punkt der kan få jer til at forlade velfærdsforhandlingerne?

»Jeg stiller ingen ultimative krav gennem nogen som helst medier. Kravene sætter vi ved forhandlingsbordet.

Men det er klart at velfærdsforhandlingerne ikke er nogen spareøvelse for Socialdemokraterne. Vi opfatter velfærdsforhandlingerne som noget der handler om fremtiden. Alle besparelser skal gå ubeskåret til investeringer i fremtiden.«

Hvad er det vigtigste for Socialdemokraterne på uddannelsesområdet i velfærdsforhandlingerne?

»Det vigtigste punkt for os bliver at sikre at SU’en ikke bliver beskåret. Hvis man gerne vil have flere gennem uddannelsessystemet, så koster det også mere.

Der kommer nok også en diskussion om hvad det koster at få flere ind på de videregående uddannelser,« slutter Helle Thorning-Schmidt.

27 minutter er gået. Den personlige assistent banker på døren for anden gang. Uden for tripper kommunalordfører Pia Gjellerup og politisk ordfører Henrik Sass Larsen. En travl Helle Thorning-Schmidt skal videre til sit næste møde.