Gymnasieelever prøver kræfter med KU

Det er svært at forestille sig at de 12 gymnasieelever allerede har en hel undervisningsdag bag sig på deres respektive skoler. Selv om klokken nærmer sig 17, har underviser Henrik Glenner elevernes fulde opmærksomhed i kursuslokale 2 på Biologisk Institut.

Undervisningen er en del af et pilotprojekt der skal styrke brobygningen mellem gymnasiet og Københavns Universitet (KU). Der bliver udbudt kurser i efterårssemestret, i engelsk, musik, matematik og biologi, og 110 gymnasieelever fra ti gymnasier deltager i projektet.

Forløbet kan afsluttes med en eksamen, og hvis eleven senere bliver optaget på studiet, kan der opnås en pensumreduktion.

Eftermiddagens emne er bløddyr, og underviseren introducerer universitetsaspiranterne til molluskernes verden inden de efterfølgende skal dissekere en vinbjergsnegl. Før sneglen kommer under kniven, gives der en kyndig vejledning i hvordan man forsigtigt befrier den for sit hus – med en hammer.

Hands-on studievejledning
»Målsætningen i brobygningsprojektet er at give gymnasieeleverne nogle ekstra udfordringer og et afklaret forhold til hvad det vil sige at læse på universitetet. En slags hands-on studievejledning,« fortæller Thomas Chr. Mortensen fra Kompetenceenheden på KU.

Projektideen er udsprunget af et inspirationspanel bestående af gymnasielærere som universitetet har tilknyttet sin gymnasiesatsning. En af lærerne tilbød allerede ekstraundervisning udover A-niveauets pensum i fysik for særligt interesserede elever.

»Jeg har oplevet at eleverne har været meget engagerede, og de har påtaget sig en meget stor arbejdsbyrde fordi de har deltaget ved siden af deres 3.g-undervisning,« fortæller Lisbeth Ihlemann der står for kurset i musik.

Niels Grønbæk underviser på kurset i matematik og melder ligeledes positivt tilbage:

»Jeg har været ret imponeret over elevernes engagement, og jeg har også givet tilsagn om at deltage næste år hvis det bliver aktuelt,« forklarer han.

De fire fag der udbydes kurser i, er nogle af profilfagene i gymnasiet, og derfor er der mange gymnasieelever der har dem på højniveau.

»Fysik og kemi er også fag der klart kunne komme ind i projektet. De har ikke været med i denne omgang fordi det er et pilotprojekt med begrænsede ressourcer,« forklarer Thomas Chr. Mortensen.

Fingrene i dyrene
I kursuslokale to på Biologisk Institut er det omsider blevet tid til at få kigget vinbjergsneglene efter i sømmene, og eleverne fisker forsøgseksemplarer op af en stor glaskrukke.

Der er ingen fine fornemmelser, og der bliver gået til opgaven med stor seriøsitet. Underviser Henrik Glenner og de tre tilstedeværende gymnasielærere giver en hjælpende hånd hvis der opstår problemer undervejs.

»Det har været godt, men også hårdt, da vi skal lave en rapport til hver gang oven i alt det andet skolearbejde. Så man skal være klar over hvad man går ind til,« fortæller Leonora Simony der overvejer at læse biologi og derfor er glad for muligheden for at prøve faget af.

»Det er godt at få en følelse af hvordan det er at gå på universitetet. Vi prøver hvordan man kommunikerer her hvor vi blandt andet selv skal være ansvarlige for at få printet materiale ud fra intranettet,« forklarer sidemanden Shahzleen Rajan.

»Det ville måske være en god ide hvis et par studerende havde hjulpet os med dissektionerne i stedet for vores gymnasielærere,« foreslår det tredje gruppemedlem Tordis Helleland, og de andre nikker til hendes efterlysning af studenterkontakt.

De tre piger er alle enige om at det er dejligt at få fingrene ned i dyrene og ikke bare høre teorien bag ved. De afleverer sammen en rapport efter hver undervisningsgang, og den 16. november afsluttes forløbet med en eksamen.

Her skal de også lave en dissekeringsøvelse, men den tilhørende rapport skal skrives på stedet og afleveres individuelt.

Flere burde have lov
»Vi havde syv der var interesserede i biologikurset, men vi måtte kun deltage med tre elever, så vi har valgt dem ud fra nogle kriterier om hvorvidt de kunne magte det ekstra arbejde at skulle ind på universitetet hver uge hele efteråret.

De elever jeg ikke kunne tage med, var meget ærgerlige,« fortæller Grete Hansen der underviser i biologi på Nørre Gymnasium, og hun fortsætter:

»Jeg har aldrig været med til brobygning i forbindelse med universitetet. Kun med folkeskolen. Det er noget jeg helt klart har manglet. Jeg synes det er kanon godt, men det er bare ærgerligt at så få kan få glæde af det.«

Både Grete Hansen og hendes kollega fra Aurehøj Gymnasium, Niels Ulrik Kampmann, er gamle dimittender fra KU, og de har selv været igennem dissekeringsøvelserne som biologistuderende for 30 år siden.

Desværre er der ikke meget plads til den slags eksperimenter i gymnasiet.
»Hvis vi eksperimenterer for meget, så stiller vi eleverne dårligere i forhold til en eksamen. Så er det bedre at undervise dem i det de skal op i.

Det gør det måske ikke mere spændende, men eleverne bliver nødt til at klare sig godt til eksamen for at komme ind på studierne,« forklarer Niels Ulrik Kampmann.

Egentlig så de helst at alle fik muligheden for at prøve universitetet af og ikke kun et par få udvalgte.

»Det handler også om at få sorteret i dem der alligevel nok ville falde fra. I eksempelvis biologi er der måske nogle der er fascineret af hvalen eller synes at dyrene i zoo er nuttede, men de skal vide at det er hårdt arbejde, og nogle gange handler det om højre- eller venstredrejning af et
sneglehus,« forklarer Grete Hansen.

Fortsættelse afhængig af finansiering
Omkostningerne til den praktiske planlægning i forbindelse med brobygningsprojektet kommer fra Undervisningsministeriets pulje til implementering af gymnasiereformen mens udgifterne til undervisningen betales af KU.

»Hvis vi ellers kan få det finansieret, håber jeg at projektet fortsætter næste år. Lige nu betaler universitetet næsten alle udgifterne selv, og det skal laves om hvis projektet skal fortsætte, men foreløbig gør vi os mange tanker om hvordan vi skal videreføre det,« forklarer Thomas Chr. Mortensen.

Der er allerede kommet en evaluering af den indledende fase op til undervisningsstart, og ifølge projektlederen vil en endelig evaluering af undervisningsforløbet være klar i starten af det nye år.

Brobygning på andre universiteter

På flere af Danmarks øvrige universiteter er der også brobygningsforløb for afgangselever på de gymnasiale uddannelser, dog i en kortere periode. Både Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet tilbyder eleverne et specielt tilrettelagt studiepraktikforløb på næsten alle universitetsuddannelserne.

På Syddansk Universitet foregår studiepraktikforløbet i uge 43 hvor eleverne i løbet af fem dage kan få indblik i både fag og studiemiljø. Sidste år benyttede godt 400 elever tilbuddet. På Aalborg Universitet og Aarhus Universitet løber studiepraktikken over tre dage i uge 43. I 2005 deltog henholdsvis 6-700 og 900 elever.

I år er både Syddansk Universitet og Aalborg Universitet blevet en del af en udvidet ordning så elever kan deltage i et studiepraktikforløb på samtlige videregående uddannelser i de to regioner.

På Danmarks Tekniske Universitet kan elever fra gymnasiale uddannelser vælge at blive “studerende for en dag” hvor de tilknyttes en studerende. Det er også muligt at besøge universitetet klassevis og være med til foredrag og øvelser.

Kilde: Undervisningsministeriet.