Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

I hælene på Wegener

Reportage — Vi fik lov til at følge Københavns Universitets nye rektor på en almindelig arbejdsdag. Han havde travlt. Også med at sidde stille.

For soldater i bunden af hierarkiet er hverdagen en lang serie af abrupte starter og bratte opbremsninger. Fodtudsen har altid travlt, også selv om han ikke skal lave noget, fordi andre altid er herre over hans tid. Det sjove er så, at det samme også lidt gælder for generalerne.

Fx Københavns Universitets nye rektor, som man kan se springe ud af sit kontor lige omkring klokken 9 en torsdag morgen, sådan, at han akkurat kan komme en anelse for sent til et arrangement, hvor han skal sidde stille i næsten tre timer.

Lidt tidligere på morgenen i sit store gule kontor i Nørregade har Henrik Wegener arbejdet sig igennem en skrivebordsbakke til A4-ark og stadfæstet beslutninger med en underskrift. Nogle af papirerne er diplomer og den slags, men der er også dokumenter med vidtrækkende betydning for KU som helhed. Wegener høvler signaturer på uden at svede.

Strategien er i virkeligheden bestyrelsens jobbeskrivelse til mig.

Henrik Wegener

»Alt det her er blevet grundigt kvalitetssikret,« siger han og skotter til de små gule post-its, der angiver, hvem i KU’s dybe administration, der har ’for-tygget’ indholdet af hvert dokument. Underskriftsseancen er en fast morgenrutine, og den tager ikke mere end 10 minutters tid.

8:40 Strategi for KU’s fremtid

Bagefter har Henrik Wegener fået sat 20 minutter af til et af en række møder om en ny overordnet strategi for KU. Den skal – ligesom det dokument, den erstatter – være ’rammen og retningen’ og den ’fælles kompasnål’ for universitetet. Strategien er desuden et politisk statement om, hvad landets største universitet gerne vil satse på, og hvordan det skal markedsføres for studerende og forskere. Bestyrelsen og rektoratet har været på internat i et par dage for at braine om, hvad dokumentet skal indeholde, og nu har rektor fornøjelsen af at samle op på idéudvekslingen.

Ud over noble og fluffy ambitioner (fx om at gøre uddannelserne for KU’s studerende bedre, som der står i den nuværende, snart forældede strategi), vil den nye strategi indeholde en del konkrete målepunkter.

Da Henrik Wegener trådte til, arvede han en erfaren direktion og et hold af krigserfarne dekaner, der alle har kontrakter et stykke ud i fremtiden, så han har ikke mulighed for fra begyndelsen at sætte et hold, der deler hans indstilling og har accepteret hans planer. I kontrast hertil giver den nye strategi rektor en chance for at præge de mål, som han gerne selv vil bedømmes efter ’i den næste procent af KU’s levetid’. Det er disse ting, der vil definere hans tid i stolen.

»Strategien er i virkeligheden bestyrelsens jobbeskrivelse til mig,« siger Henrik Wegener. En seniorpartner fra konsulentfirmaet Implement bistår KU med at få hamret strategien ud. Hans opgave, siger han, er at udfordre ledelsen, så de undgår at finde på noget lidt for hurtigt og nemt.

9:02 En lang fest

I universitetets festsal er noget, der ligner 100 mennesker forsamlet omkring runde borde. Alle har fået vand, alle har hentet kaffe, alle har krummet færdig med deres croissanter.

Gæsterne sidder og venter her, fordi KU lægger hus til en fejring af Det Europæiske Forskningsråd, ERC’s, 10 års-jubilæum. De er et udvalg af uddannelsesverdens pinger og succesfulde forskere, der har kæmpet sig frem til penge fra den store fælleseuropæiske pengetank. Departementschefen fra Uddannelsesministeriet, eller, som hun siger, Ministeriet for Magi, Agnete Gersing, står og holder tale.

Wegener er den sidste gæst. Han anbringer sin høje skikkelse på tværs af en lille grøn myrestol, lige i tid til at opfange nogle ord og nikke bifaldende.

Vi kan lige så godt sige det, som det er: ERC-jubilæet er, som fejring betragtet, en meget, meget kedelig fest. Alle deltagerne er lidt på arbejde. Talerne er lange, og publikum flytter sig i stolene, som flypassagerer i en trang kabine. Ind i mellem er der film, hvor folk besynger Forskningsrådet og effekten af de mange millioner kroner, det uddeler til forskning. Men deltagerne ved dagens møde ved jo godt allerede, at forskning er super.

If it was all doom and gloom and sadness, you wouldn’t work your butts off, pardon my French.

Henrik Wegener

Uniavisen kan gemme sig nede bagest med skærmen og notesblokken til adspredelse, men Henrik Wegener må sidde midt i lokalet i de tre timer, seancen varer, mens enhver kan se, om han er fokuseret.

Senere siger han, at han godt kan forstå, at han skulle være til stede.

»ERC har en helt særlig standing. Især for et universitet, der ønsker at brande sig som et af de fremmeste i Europa. Så det kalder på noget mere topledelses-opmærksomhed, eller hvad man nu skal kalde det.«

»Men under mange andre forhold ville jeg mene, at mit job er at byde velkommen. Og i øvrigt har jeg som et mantra, at hvis jeg er i den slags situationer, så handler det om ikke at sidde og vegetere, men finde ud af, hvordan jeg kan skabe værdi for KU, mens jeg er der. Så ikke bare smalltalke, men faktisk prøve at få noget ud af tiden, der skaber værdi.«

TID - Henrik Wegener har et mantra om ikke at sidde og vegetere, når han skal repræsentere.
billede: Carsten Seidel
SPORT - Det Europæiske Forskningsråd er både forskningens Olympiske Lege og Champions League, (ifølge UM’s hjemmeside). Og KU ligger i den europæiske top-10 over modtagere. Når briterne forlader EU, rykker KU fem pladser op. (Det er uddannelsesminister Søren Pind med orange slips).
billede: Carsten Seidel
REKTORMÅLING - Når rektorerne mødes, måler de hinandens status ved blandt andet at sammenligne størrelsen på deres ERC-bevillinger, siger Wegener.
billede: Carsten Seidel
NETWORKING - Henrik Wegener vil ikke sige, hvad der fik departementschef Agnete Gersing til at se så glad ud.
billede: Carsten Seidel

Da pausen kommer, eksploderer lokalet i forskeres snak. Henrik Wegener læner sig ind mod departementschefen. Han gestikulerer og danner et lille fortroligt rum med håndfladerne. Bagefter vil han ikke sige, hvad de talte om. Uddannelsesministeren slutter sig til dem og gumler et stykke bagværk.

»The minister asked me to be funny,« siger rektor, da det er hans tur til at holde tale, og følger op med nogle betragtninger om, at forskning i sig selv er sjov at udføre. »If it was all doom and gloom and sadness, you wouldn’t work your butts off, pardon my French,« siger han.

I sin tale erkender Wegener, at danske rektorer har en tendens til at måle deres respektive institutioners status efter antallet af europæiske forskningsrådsbevillinger, de har hentet. For ét er at være dygtige i Danmark, noget andet er at slås om bevillinger med de bedste fra de store lande. Og KU ligger lunt som et af de universiteter, der snupper mange bevillinger. Ikke mindst, ifølge Henrik Wegener, fordi KU’s administratorer er blevet enormt gode til at hjælpe forskerne med at skrive ansøgninger, der opnår støtte.

»Jeg ved, at mange forskere kunne tænke sig et universitet uden administration. Det vil jeg gerne udfordre,« siger han.

Efter at den sidste taler lidt før middagstid har forsøgt at sætte dødsstødet ind, er der fancy hapsere, hvidvin og klassisk guitarmusik. En kø danner sig ved buffeten, men Henrik Wegener flygter over på sit kontor og genvinder herredømmet over sin dag.

12:30 Direktionsmøde på Wegeners kontor

Klokken 12:30 bliver Uniavisen sluppet ind. Det er generalstaben på KU, vi møder; kernen af den forsamling, de kalder »Nørregade« ude på fakulteterne. Og den lugter som en skoleklasse – af smørrebrød, fordi Wegener måtte sluge frokosten på kontoret.

Jesper Olesen, universitetsdirektøren, samt Jasper Steen Winkel, der er vicedirektør for KU’s kommunikation og Steen Ulrich, vicedirektør for rektorsekretariatet, er faste medlemmer i klassen. Det samme er prorektorerne (selv om det kun er den ene, der er til stede i dag). De øvrige vicedirektører eller dekaner kommer ind på skift. De sidder og venter uden for døren til det er deres tur.

Et af emnerne er en aktuel undersøgelse af danske ph.d.-studerende, som har vist sig at være gode. Måske også bedre end deres rygte, for i nogle år har der lydt kritik om, at Danmark uddanner for mange forskere og så at sige skraber bunden i udvælgelsen af nye ph.d.-studerende.

Henrik Wegener kalder undersøgelsen »en god nyhed for KU,« og hans prorektor for forskning, Thomas Bjørnholm, erklærer sig enig. Han siger, det ville være skidt for Københavns Universitet at skrue ned for forskeruddannelserne. »Så falder vores værdi på forskningsbørsen,«
siger han.

»Det er ph.d.’erne, der laver meget af forskningen i dag,« siger Henrik Wegener. »Trækker man ph.d.’erne ud, skal professorerne tilbage i kitlen.«

Men ph.d.’er er dyre, siger kommunikationsvicedirektøren, med henvisning til, at KU har behov for at trimme økonomien.

Ja, siger Wegener. »Men det er også de gode forhold for ph.d.’er i Danmark, der gør, at vi kan tiltrække de bedste. Det er faktisk her, vi er lønførende,« siger han (professorer og lektorer får ikke nogen kæmpe løn i Danmark sammenlignet med forholdene i andre lande, og de er heller ikke lige så trygge i ansættelsen, red.).

»Er der hår i suppen?« vil Wegener vide, og det er der. En stor del af de mange nye ph.d.’er skal finde job i private virksomheder i fremtiden, fordi de ikke kan blive i akademia alle sammen.

»Vi har et medansvar for at virksomhederne ser lyset,« siger prorektor Bjørnholm. »Det er i vores interesse, at ph.d.’erne kommer i arbejde – også i det private.« Han foreslår kurser, hvor virksomheder får løst problemer af ph.d.-studerende, så de ser, hvad en forskeruddannet person kan udrette.

Kompleks kage

Det er svært at overse, at universitetets ledelse er blevet inficeret af samfundets generelle kage-begejstring. De taler om at »bage sager sammen« i enkeltpunkter, og bemærkninger bliver sågar »bagt ind« i kommende taler.

Hvis nu selve KU var en kage, kunne den beskrives som en lagkage med mindst tre lag. Flere lag end Henrik Wegener er vant til fra det mere kompakte DTU, hvor man fx ikke har belastet organisationsdiagrammet med fakulteter (en mazarin, om man vil).

»Vi har en større mangfoldighed indbygget her, så jeg skal forstå, at tingene er mere sammensatte,« siger Henrik Wegener. »Jeg skal forstå, hvad betydningen af sagerne er i EU, ikke kun i Danmark, hvis man skal oversætte det til noget geografisk. Jeg skal være mere lyttende, end jeg har været vant til, fordi tingene ikke er så ensartede – og passe på med ikke at beslutte mig for hurtigt.«

Mødet optager det meste af eftermiddagen. Hver gang der kommer et særligt saftigt emne på dagsordenen, ryger Uniavisen ud på gangen til strømmen af ventende vicedirektører.

Anni Søborg, der er vicedirektør for uddannelse, aflægger rapport. Hun siger, at universitetet har gættet 48 millioner kroner forkert i sin forudsigelse af, hvor mange studerende, der ville tage eksaminer og dermed udløse penge fra statskassen. Tre af fakulteterne har været overoptimistiske.

»Kan nogen hjælpe en mindre skriftklog med at forstå hvorfor man kan ramme så meget ved siden af skiven?« spørger Wegener, og han får nogle bud, der mest handler om, at fremdriftsreformen og ændringerne af den har gjort det svært at regne ud, hvordan de studerende ville opføre sig. Nogle steder har de holdt mere orlov end ventet, andre steder har de forstået med det samme at udnytte, at reglerne er blevet lempet en smule.

»Det er et smukt eksempel på overregulering og konsekvenserne af det,« siger Henrik Wegener.

16:00 Møgsag

Det er slående – bare ud fra de emner, vi får lov at høre om – at KU’s chefer tænker og agerer som politiske aktører. Et par dage efter siger Henrik Wegener til Uniavisen, at det ikke bør være anderledes:

Jeg kan love dig, at diskussionen af de politiske vilkår foregår i alle offentlige virksomheder, og det ville også være forkert af dém bare at hakke hælene sammen og acceptere beslutninger, som de selv synes er problematiske.

Henrik Wegener

»Vi er en del af samfundet, og tilhører den offentlige sektor, og den offentlige sektor er underlagt vilkår, der defineres af de regeringsbærende partier. Men da regeringer kommer og går, skifter rammevilkårene også. Og det betyder, at man ret tit skal forsøge at forstå betydningen af de politiske beslutninger, og i virkeligheden også de politiske processer, der fører til beslutninger. Vi har brug for en løbende situationsrapport om, hvad der kommer, om det får stor eller mindre betydning, og om det kan påvirkes.«

Wegeners bytte

DTU

Studerende/ansatte: 9.000/6.000
Årsbudget: 4,9 mia.
Bygninger: Selveje
Eksterne midler: Ca. 1,6 mia.
Egenkapital: Ca. 2,3 mia.
Ph.d.-studerende: 407 optagne (2015)
Ranking: Times Higher Education nr. 176
KU

Studerende/ansatte: 40.000/10.000
Årsbudget: 8,4 mia.
Bygninger: Bor til leje hos staten
Eksterne midler: Ca. 2,7 mia.
Egenkapital: Ca. 1,5 mia.
Ph.d.-studerende: 867 optagne (2015)
Ranking: Times Higher Education nr 120

Blandt de politiserede sager i de senere år, er Københavns Universitets boligforhold.

Rektoratet under netop afgåede Ralf Hemmingsen og bestyrelsen har i perioder – og uden held – lagt arm med Bygningsstyrelsen og de ministerier, som styrelsen arbejder for, om retten til universitetets bygninger og magten over de milliarddyre byggeprojekter, der omskaber campusområderne i disse år. Der står i universitetsloven, at universiteterne kan få lov til at eje deres bygninger. Men staten har indtil videre afvist at forhandle om et salg, muligvis fordi den nuværende husleje er sat så højt, at det trækker en del penge tilbage fra KU til statskassen.

En af de byggesager er emnet for rektors sidste planlagte møde denne torsdag. »Det er en kompliceret sag, og universitetet er ikke begejstret ved forløbet,« siger Henrik Wegener.

Det har vist sig, at kemikernes og fysikernes nye Niels Bohr Bygning på over 50.000 kvadratmeter er forsinket i mindst et år, og det kommer til at koste. Ansvaret for at styre byggerierne er Bygningsstyrelsens. Men det er universitetet, der skal betale eventuelle ekstraregninger over huslejen. En hovedentreprenør er blevet fyret af styrelsen med en juridisk tvist til følge, og det er usikkert, hvem der skal tage over, og hvilke mangler nybyggeriet allerede har. Forskere og studerende venter i uvished, planer går i vasken. Men rektor kan ikke give dem en klar melding. På nuværende tidspunkt må han nøjes med en status.

Det er ikke til at sige, hvordan KU vil opføre sig under Henrik Wegeners ledelse. Han synes at være på god fod med topfolkene fra Ministeriet for Magi, men han siger også, at KU ikke lystrer den politiske dagsorden blindt.

»Jeg kan love dig, at diskussionen af de politiske vilkår foregår i alle offentlige virksomheder, og det ville også være forkert af dém bare at hakke hælene sammen og acceptere beslutninger, som de selv synes er problematiske. Her vil man som ledelse altid bede om en dialog i et forsøg på at få sine synspunkter set, hørt og forstået – så de politikere, der træffer beslutningerne, ved noget om konsekvenserne af dem,« siger han.

Seneste