Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
Kasseeftersyn — Hvordan passer fyringerne på SCIENCE med en forsinkelse af administrationsreformen, KU’s 2026-budget og at ledelsen nu vil uddele 32 millioner i sit eget forskningsråd?
Korrektion 30. januar kl. 12: Der har været forvirring om nogle tal, der optrådte indlægget, da det først blev publiceret. Derfor er der foretaget ændringer i afsnittet ‘Hvor er de 300 millioner til kerneopgaverne?’ Vi beklager!
En lille måned efter den store fyringsrunde på SCIENCE, hvor det ikke kunne gå stærkt nok med at komme af med VIP’er og forsknings- og undervisnings-TAP’er på institutterne, kan man nu læse på KUnet, at ledelsen vil uddele 32 millioner kroner til 10-15 toårige tværfaglige forskningsprojekter.
Debatindlæg
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
Beløbet inkluderer ikke overhead, hvilket er bemærkelsesværdigt, når vi nu ved, at omkostningerne til administrationen af projekter er en til en – det koster en krone at modtage en krone. Uddelingen af det opslåede UCPH Convergence Grant sker på trods af, at
Det har flere gange været fremført, at der ikke er brug for interne forskningsfonde på KU. Det genererer spildt arbejde, mere administration og røver tid fra alle – både ansøgere og bedømmere.
LÆS OGSÅ: Rektor om besparelser på SCIENCE: Der er ingen vej udenom
Hvor man i efteråret måtte sige farvel til VIP’er og TAP’er på SCIENCE, som bidrog til forskning og undervisning, må man forvente, at de opslåede midler i vid udstrækning vil blive brugt til ansættelse af postdocs.
Det er grotesk, at man på den ene side fastholder, at man lynhurtigt skal effektuere store besparelser på kerneaktiviteter og bringe ’balance’ i budgetterne på SCIENCE, mens man på den anden side spæder op på eksterne allerede velpolstrede initiativer med midler fra det, der ultimativt må være den samme KU-kasse.
På KUnet kan man så læse, at administrationsreformen ikke kan gennemføres til tiden, og at man er nødt til at udsætte en planlagt reduktion af stillinger i universitetsadministrationen og stabene.
Konkret betyder det, at besparelser for knap 50 millioner er udskudt i op til to år for at undgå kaos og for hurtig afvikling.
LÆS OGSÅ: KU udskyder sidste del af besparelse fra reform
Det er der sikkert gode grunde til. Men hvor havde det været fantastisk, hvis ledelsen havde udvist samme omsorg for kernefunktionerne på SCIENCE. Det havde gjort processen langt mere skånsom.
Af udkastet til KU’s 2026-budget fremgår det (side 27), at lønudgifterne til administrationen stiger med 200 millioner kroner i 2026 i forhold til 2025.
Det går altså tydeligvis noget trægt med at realisere de 300 millioner kroner, som administrationsreformen skulle kaste af sig.
LÆS OGSÅ: Dekan erkender konsekvenser efter omfattende fyringsrunde
På SCIENCE blev vi belært af universitetsdirektør Søren Skydsgaard om, at det var helt rimeligt at anslå, at en gennemsnitlig administrationsmedarbejder, der blev overført fra institutterne til administrationen, blev aflønnet med, hvad der ifølge SCIENCE’s transparensanalyse svarer til 629.491 kroner (side 44).
Den kunstigt oppustede gennemsnitsløn endte med at udgøre hele 44 procent af det strukturelle underskud på cirka 100 millioner, der udløste fyringsrunden på SCIENCE.
Det leder os til at spørge, om der er en voksen til stede på Frue Plads?
LÆS OGSÅ LEDELSENS SVAR PÅ DETTE INDLÆG: Vi har fokus på både balance og udvikling