Halve akademikere er dårlig kur mod overakademisering

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen trak overskrifter, da hun proklamerede, at det danske uddannelsessystem er skævt og har en kraftig slagside mod det akademiske. For alle, der har haft en plads på skolebænken det seneste årti, vil kunne nikke genkendende til ministerens karakteristik. Jeg kender det fra min folkeskoletid, hvor de praktiske fag fyldte forsvindende lidt, og fra det almene gymnasium, hvor en ”ansvar for egen læring”-pædagogik kombineret med en stadig omsiggribende forkærlighed for videnskabsteori og metode klart signalerede, hvilke færdigheder, der blev påskønnet.

Men med et forslag om en snæver begrænsning af kandidaten med i bøssen rammer ministeren helt forbi målet. Den task force af økonomer, som i deres officielle dokumenter går under navnet ”Udvalget for Kvalitet og Relevans”, anbefaler, at kun en tredjedel af de indskrevne på universiteterne fortsætter på kandidatstudiet. Et forslag, der hverken giver bedre universitetsuddannelser eller løfter de andre uddannelsesveje, som ellers mangler prestige og opmærksomhed.

Farvel til den rene akademiske vare

En bacheloruddannelse er for de fleste en bred indføring i den faglighed, man forsøger at tilegne sig. Og især på de samfundsvidenskabelige og de humanistiske uddannelser, som dette forslag især er målrettet mod, sker specialiseringen og det virkeligt selvstændige studiearbejde først på kandidaten.

Så spørgsmålet er, om man vil have akademikere som ved en smule om en del eller akademikere, der også kan nå udover det basale lærebogsstof. For dygtige kandidater kan aldrig være et problem, og det er netop i fordybelsen og i den faglige toning, at man gør sig egnet til at indtræde på arbejdsmarkedet, når kandidatfesten er afholdt.

Vi får altså et uddannelsessystem, hvor både gymnasier og mange mellemlange uddannelser er plaget af en for teoritung og for virkelighedsfjern tilgang, alt imens den rene akademiske vare – de færdiguddannede universitetsstuderende – skal have fået mindre uddannelse og dårligere faglighed. Så kan vi sprede lidt metodelære og lidt isme-drys ud til alle, imens færre reelt dykker ned i de tungeste bøger på reolen eller bøvler med formler i laboratoriet.

Vi mangler ikke flere halve akademikere, men dygtige faglærte og professionsuddannede, der har fået eksamensbeviset fra alle andre steder end universitetet. Akademisering er måske okay i hvert fald ét sted – akademiet.

uni-avis@adm.ku.dk