Han putter gener i computeren

Professor Anders Krogh er leder af et lille center. Det er kun tre år gammelt og havde oprindeligt kun én ansat, Anders Krogh, men er siden vokset til et dusin forskere.

Centeret huser et fag som er opstået i kølvandet på genforskningen og som har skabt dønninger af data kraftige nok til at afføde et fags begyndelse.

Nu har det lille center modtaget en bevilling på 15 millioner kroner til at behandle en flig af dette hav af oplysninger.

Det er den største forskningsbevilling Novo Nordisk Fonden har uddelt i seks år, og den skal støtte et tværfagligt forskningsprojekt mellem Center for Bioinformatik, Biotech Research and Innovation Centre og Rigshospitalet.

Anders Krogh skal lede projektet med formålet at kortlægge genernes samspil i sygdomme som kræft og diabetes gennem et tæt samarbejde mellem eksperimentelle forskere og bioinformatikere.

Det var specielt i forbindelse med ‘the Human Genome Project’ at bioinformatikken skød i vejret. Projektet var kortlægningen af alle menneskets 25.000 gener.

Det genererede meget store mængder data som skulle analyseres og var med til at danne det fagområde som nu kaldes for Bioinformatik.

Dna-chip
»Genetikken har skabt uanede mængder af data som det kræver mange mennesker at behandle. Her kommer vi ind i billedet og er lige pludseligt utroligt vigtige,« siger Anders Krogh.

Centeret arbejder med at identificere gener i forskellige sammenhænge og derefter analysere og sammenkøre forskellige sæt af indsamlet data.

Behandlingen sker blandt andet ved hjælp af en slags dna-chip der genkender forskellige gener og derefter sender oplysninger om de identificerede gener til en computer.

Foran denne computer sidder så Anders Krogh og hans kolleger for at analysere de oplysninger som computeren læser ud af dna-materialet.

»Det vi prøver at finde ud af, er hvordan gener bliver reguleret i forbindelse med kræft og diabetes. Vi udvikler metoder til at analysere de data der bliver indsamlet så de kan bruges i computeren og give resultater,« forklarer Anders Krogh.

Til formålet bruges en såkaldt ‘cluster’ computer som er en slags mini supercomputer der er konstrueret ud af mange computere i et netværk.

Flere forskere, tak
»Vi kommer til at ansætte en del unge forskere i den kommende tid takket være den nye bevilling. Det bliver hovedsageligt ph.d.-studerende, men også post docs.

Udover det vil vi meget gerne have flere studerende på vores overbygning,« forklarer Anders Krogh.

I øjeblikket optages omkring ti studerende på overbygningen om året, men det tal skulle gerne stige til næsten det dobbelte.

»Der er et stort behov for folk der kan bioinformatik. Det er et spændende og meget nyt område som involverer mange forskellige slags forskere,« siger Anders Krogh.

Der er biologer, dataloger, ingeniører og fysikere ansat ved Center for Bioinformatik. Det kræver blot en bachelor fra Naturvidenskab og at man ikke er bange for en computer hvis man vil læse bioinformatik.

»Vi er vidt forskellige her. Jeg er jo selv uddannet fysiker fra Niels Bohr Institutet, så det er ingen hindring at man måske ikke umiddelbart tror man er egnet,« fortæller Anders Krogh.