Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
HANDICAPDEBAT - Hverken ministeren eller KU's ledelse har ret til at overlade det til studienævnene at vurdere handicappede studerendes rettigheder, hvis de kommer i klemme på grund af nye skrappe studiekrav, mener juraprofessor Kirsten Ketscher.
Uddannelses- og forskningsminister Sophie Carsten Nielsen og prorektor på KU Lykke Friis har nogenlunde samstemmende udtalt sig om handicappedes studerendes retsstilling i forhold til fremdriftsreformen, nemlig at de ikke skal regne med ‘særstatus’, men må stille sig i kø sammen med alle andre for at få dispensation hos studienævnene.
LÆS OGSÅ: Ingen særstatus til handicappede studerende på KU
Efter min opfattelse er den udmelding som først minister og efterfølgende prorektor er kommet med både på kollision med med EU-retten og menneskeretten, hvis udmeldingen skal forstås bogstaveligt.
LÆS OGSÅ: Fremdriftsreformen kan presse studerende med handicap ud
Fremdriftsreformen skal jage de studerende hurtigere igennem uddannelserne. Der er ganske skrappe reaktioner, hvis man ikke opfylder de nye krav. I yderste konsekvens kan man blive jaget ud af uddannelsen, ligesom man kan miste sin studiestøtte.
Ministeren og prorektor synes at mene, at studienævnenes almindelige dispensationsadgang om ‘usædvanlige forhold’ også omfatter handicaprettigheder.
Men studienævnenes dispensationsadgang har et helt andet sigte. Nævnene skal vurdere om for eksempel et dødsfald i den nærmeste familie, egen sygdom etc. kan udløse dispensation. De dage er forbi, hvor lærere og studerende i studienævn kunne sidde og drøfte, hvor ondt man skulle have af en studerende med handicap.
Handicappede studerende har et retskrav på ligebehandling jf. forskelsbehandlingsloven § 2a, der bygger på EU’s direktiv 2000/78 om ligebehandling i arbejdslivet (og erhvervsuddannelser). EU’s charter om de grundlæggende rettigheder art. 21 forbyder enhver forskelsbehandling på grund af handicap. Den handicappede studerende har således et retskrav på ligebehandling, ligesom den kvindelige studerende, som ikke kan henvises til at søge studienævnet om dispensation på grund af graviditet som et ‘usædvanligt forhold’.
En handicappet studerende har ret til rimelig tilpasning, hvis handicappet nødvendiggør dette. Det fremgår af både af forskelsbehandlingslovens § 5 og af handicapkonventionens art. 5. Nægtelse af rimelig tilpasning til handicappede betragtes som diskrimination. Denne diskrimination kan kun vanskeligt retfærdiggøres i henhold til de retlige krav om et legitimt formål, egnet middel (nægtelse af rimelig tilpasning) og nødvendighed i forhold til det legitime formål.
Det hjælper således ikke at henvise til de hjælpemidler og det SU-tillæg, som handicappede studerende kompenseres med i dag. Disse foranstaltninger kompenserer ikke for de krav, der stilles med udgangspunkt i raske studerende og nu overføres til handicappede efter devisen ‘så må vi se om de kan klare det’. I realiteten er der tale om en form for eksperimentel tankegang.
EU har som organisation tiltrådt Handicapkonventionen, hvilket giver den en særlig vægt. I EU-domstolens afgørelse i Ring-sagen (C-335/11) om en dansk arbejdsgiver, der ikke havde opfyldt kravet om rimelig tilpasning, blev Handicapkonventionen flere gange lagt til grund.
EU-domstolen citerede blandt andet konventionens definition af handicap jf. art. 1 »at handicap er et begreb under udvikling, og at handicap er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsmæssige og omgivelsesbestemte barrierer.« Domstolen fastslår også, at konventionens art. 2 om rimelig tilpasning tilskynder til en vid definition af begrebet. Jeg anser det foreliggende tilfælde for omfattet af EU-beskyttelsen, selv om der her er tale om studerende og ikke arbejdstagere.
Den danske Højesteret tiltrådte EU-domstolens resultat i juni 2013 (UfR 2013. 2575 H).
Handicappede studerende er en sårbar gruppe. Ministeren usynliggør de handicappedes rettigheder. Dette indebærer risiko for rettighedstab. Hvis Ministeriet ikke ændrer holdning, kan den handicappede studerende forsøge at få sin sag retligt prøvet først ved almindelig rekurs til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Derefter kan sagen indbringes for Folketingets Ombudsmand, der traditionelt har interesseret sig for handicappedes rettigheder og kompensations- og ligebehandlingsprincippet. Ombudsmandsinstitutionen monitorerer også handicapkonventionens implementering gennem underretninger fra de enkelte ministerier m.v. Ligebehandlingsnævnet er en anden mulighed.
Men KU og universiteterne generelt kunne også tage førertrøjen på! Rektorkollegiet (Danske Universiteter) kunne for eksempel tage sagen op og foreslå ministeriet en fremgangsmåde, der opfylder lov og konvention. Der er ingen grund til at sidde på hænderne.
uni-avis@adm.ku.dk