Har Danmark brug for en tøjdiæt?

Slankekure og diæter er mere moderne end nogensinde før. Stenaldermad, 5:2-kuren, Slowfood og senest Superfood. Men er det ikke snart på tide, at vi sender vores tøjforbrug på slankekur?

Jeg står foran vægten. Jeg tager et stykke tøj af ad gangen, indtil jeg er helt nøgen. Normalt vejer jeg mig nøgen for ikke at få de ekstra gram med. Det er åndsvagt, for jeg er en kvinde og jeg siger alligevel aldrig min vægt højt. I sidste ende handler det nok om god og dårlig samvittighed.

Denne gang er det dog ikke min nøgne krop, der skal op på vægten, men mit tøj. Jeg har nemlig læst, at produktionen af 16 kilo tøj udleder 640 kilo CO2. I den forbindelse blev jeg nysgerrig på, hvor meget et enkelt outfit egentlig vejer. Vægten stopper på 1,9 kilo på denne solrige forårsdag.

Jeg går ind på mit værelse og stirrer ind i klædeskabet. Gad vide hvor mange kilo, der er? Jeg mister lysten til at regne efter. Er det i virkeligheden summen af alt mit tøj, der bør give mig dårlig samvittighed?

Modeord gør en forskel

Det er ikke kun jagten på den perfekte krop, der får os til at tale om mad og diæter. Bevidstheden omkring madspild er også stigende i Danmark. Det er blevet et modeord, og det er godt, for det har gjort en forskel.

I den forbindelse vil jeg lige minde om, at vi i Danmark er rekordgode til at købe tøj og modeindustrien er rekordgod til at forurene. Ifølge DR en flot andenplads efter gas og olie. Dårlig kombi og derfor et sted, hvor vi måske bør rette vores opmærksomhed hen.

Hvis man spørger mig, er den bedste måde at løse problemet at lade sig inspirere af vores madkultur og gøre tøjspild til et modeord. Derfor har jeg omformuleret fem gode råd mod madspild, så de er rettet mod vores tøjforbrug.

1. Hold orden i dit klædeskab: De ældste tøjvarer skal ligge forrest


Du kender princippet fra køledisken i supermarkedet eller hjemme hos dig selv, hvis du er den tjekkede type. Den ældste mad står forrest, så den ikke bliver glemt og går til spilde. Dette råd kan du blandt andet finde på hjemmesiden Stopspildafmad.dk, som henvender sig til miljøbevidste danskere. Prøv samme princip i dit klædeskab og læg dine nyeste køb bagerst i skabet. Du vil blive mindet om, hvornår dit tøj er outdated, hvilket er et vigtigt skridt på vejen.

Forskellen på madvarer og tøj er, at du ikke må smide dit tøj ud, fordi det er blevet for gammelt. 95% af det tøj vi smider ud kan genbruges. Enten som direkte genbrug eller som genanvendelse i form af klude eller isolering. Det handler altså ikke ene og alene om, hvorvidt du kan overskue det besvær, der ligger i at sælge et produkt videre. Hvis den økonomiske gevinst ikke er stor nok, bør du donere det til et godt formål.

2. Kvalitet frem for kvantitet er også en god idé


Køber du fødevarer af bedre kvalitet, har du også større tilbøjelighed til at bruge dem op, for du har betalt godt for dem, skriver Samvirke på deres hjemmeside. Og måske kan du genkende fornemmelsen af, at det er mere ok at smide en H&M-bluse i skralderen end en dyr en af slagsen fra Acne. Men miljøbelastningen er altså cirka den samme.

Så hvis kvalitetsprodukter motiverer dig til at behandle dit tøj bedre, er det en god tommelfingerregel at gå efter det, når du er på shopping. Og hvis du bruger tøjet til det er slidt op, er det selvfølgelig mindre miljøskadeligt at gå efter det med lang holdbarhed. Som bonus kan du være temmelig sikker på at produktionsforholdene er bedre, hvis du betaler lidt ekstra. Men det er en helt anden historie.

3. Inden du falder for rabatter i tøjbutikkerne, så vær sikker på, at du får brugt al tøjet.

Tre for tos pris er dyrt, hvis du kun bruger én. 

Rådet i dets oprindelige form kommer fra Alt Om Kost, der prøver at få os til at bruge fornuften, når vi møder mængderabatter i supermarkedet.

Samme ufornuftige tilgang til rabatter ses også i tøjbutikker. Vi elsker at spare penge, og derfor er det let at lade sig friste af mængderabat. Men hvis du gerne vil ‘holde kiloene nede’, er det dumt at have noget liggende, du kun har købt, fordi det var billigt. Med andre ord: Det er ikke kun din spinkle SU, der bør give dig dårlig samvittighed på shoppeturen, men den realitet, at det går hen og bliver til tøjspild.

4. Del tøjet med naboen, hvis du har fået købt for meget tøj


Sådan lyder rådet i en artikel på Samvirke.dk, hvis man altså lige bytter ordet tøj ud med mad. Tanken er, at man undgår at smide mad ud, hvis man opretter et madfællesskab i opgangen eller giver det, man ikke har brug for, med hjem til gæsterne.

Hvorfor er det et råd, vi bør få implementeret i vores tøjvaner? Fordi det er normalt at blive træt af sit tøj, før det er slidt op. Det er svært at sammenligne tøjsmag og smagsløg, da smagsløg ikke på samme måde skiller sig ud. Derfor er opgangen nødvendigvis ikke brugbar for alle. Men du kan til gengæld sagtens give dine gæster tøj med hjem, når du har for meget i skabet. Selv har jeg tilmeldt mig et lokalt tøjsalg på Facebook, så det er let at bytte med naboerne.

5. Køb kun det tøj, du har behov for


Det sidste punkt er rimelig banalt. Og det lød mere sexet, da fødevarestyrelsen formulerede dette råd til vores madindkøb. For nu lyder det mere som en mor, der giver sin shopaholic-datter irriterende råd.

Det, du skal tage med dig herfra, er, at hvis du altid køber bukser, så er det meget smart at se, om du har nogen liggende bagerst (eller måske nu forrest) i skabet, som skal videre i systemet, før du giver plads til nye. Hvis ikke du har miljøet i tankerne, mens du shopper, er det en rigtig god idé at have det, når du skiller dig af med tøjet.

Disse fem punkter er min opskrift på en tøjdiæt, men du kan også lave din egen, hvis det fungerer bedre. Det her må endelig ikke forstås som en kritik af dem, der shopper meget. Det gør jeg også selv. Det er et spørgsmål om cirkulation. De, der formår at bruge alt det tøj de køber, skal have ros herfra.

24.000 ton tøj på forbrændingen

Faktum er, at vi i gennemsnit shopper 16 kilo tøj om året. Formålet med artiklen er at sætte gang i en dialog omkring, hvor det tøj, vi ikke længere bruger, ryger hen. Det kan både være det tøj, der ligger i skabet og aldrig bliver brugt, eller det, der ryger i skraldespanden, før det er slidt op. På Miljøministeriets hjemmeside står der, at vi alene i Danmark hvert år smider 24.000 ton tøj på forbrændingen. Det lyder ikke som småting, så en lille smule dårlig samvittighed kunne være klædeligt – og forhåbentligt løsningsorienteret.

Jeg håber, at disse ord kan bidrage til bevidstheden om tøjspild hos den gennemsnitslige dansker. Vi har efterhånden ændret vaner i køkkenet. Nu er det på tide, at vi også fokuserer til et nyt område. Lad os samarbejde om at gøre tøjspild til et modeord, så den næste store diæt-trend kan blive tøjdiæten. For ja, det har Danmark brug for.

uni-avis@adm.ku.dk