Har du penge, så kan du få…

»Hvis du har en privat sundhedsforsikring, kan du springe ventelisten over og komme først på operationsbordet. Hvis du ikke har, må du pænt stille dig bagerst i køen og vente mindst en måned. Denne udvikling bryder med princippet om lige adgang til sundhedsvæsenet,« siger ph.d. Martin Strandberg-Larsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Han har sammen med fire andre forskere udarbejdet en omfattende analyse af det danske sundhedsvæsen til Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Konklusion er blandt andet at lighedsprincippet langsomt er ved at blive undergravet.

Ulighed for skattepenge

Martin Strandberg-Larsen forklarer at antallet af danskere med en privat sundhedsforsikring er vokset hastigt siden forsikringerne i 2002 blev fradragsberettigede.

»I 2001 havde omkring 50.000 danskere forsikret deres sundhed, og i 2006 havde mere end 600.000 en privat sundhedsforsikring. Forsikringsselskabernes egne prog-noser forventer at mellem en og to millioner danskere har en privat sundhedsforsikring ved udgangen af 2009,« fortæller han.

Hvilke konsekvenser har det for det danske sundhedssystem?

»De private sundhedsforsikringer som giver adgang til meget hurtig behandling, går imod princippet om let og lige adgang til sundhedssystemet. Det er folk i arbejde typisk i det private som er forsikret. Arbejdsløse, førtidspensionister, ældre, unge og de fleste offentligt ansatte er ikke med på vognen. Men da forsikringerne kan trækkes fra i skat, er vi reelt alle med til at betale for at nogle har særrettigheder.«

»Sundhedspolitisk er det fuldt legitimt at opbygge et sådant system hvor folk på arbejdsmarkedet kommer til først. På nuværende tidspunkt er det dog et klart brud med de principper som er nedfældet i sundhedsloven om let og lige adgang.«

»En anden mulig konsekvens er at opbakningen til det offentlige sundhedsvæsen daler. Måske vil flere begynde at spørge: Hvorfor betale til et dyrt offentligt system når jeg selv har en anden mulighed? Man kan også frygte at kvaliteten i det offentlige vil falde fordi den private sektor kan lokke den bedste arbejdskraft med højere løn.«

Forsikring som fryns

Hvad er baggrunden for den store vækst i de private forsikringer?

»Da forsikringerne i 2002 blev fradragsberettigede, kunne vi se et klart skift. En forudsætning for at private sundhedsforsikringer er attraktive, er selvfølgelig også at der eksisterer en privat sektor med hospitaler og klinikker der kan levere hurtig behandling af god kvalitet. Den private sektor havde igennem en årrække meget svært ved at opbygge en sådan kapacitet og i mange tilfælde var hospitalerne underskudsforretninger. Der er igennem en række reformer, herunder det udvidede frie sygehusvalg med ventelistegarantien på en måned, skabt en fast kundetilstrømning til det private marked, oven i købet delvist betalt af den offentlige sektor. Det har muliggjort langsigtet planlægning og fastansættelser som har skabt en vækst i den private sundhedssektor.«

»Paradoksalt nok var danskerne som udgangspunkt generelt ikke utilfredse med det offentlige system. Tværtimod. De danske patienter har i en årrække uddelt roser når de evaluerer behandlingen fra det offentlige. Hvis vi sammenligner os med de øvrige europæiske lande, ligger vi rigtigt godt placeret når det gælder patienttilfredshed.«

»Ni ud af ti private sundhedsforsikringer er da også fortsat betalt af arbejdsgiveren. På lige fod med gratis internet og firmajulefrokosten er det blevet frynsegode som kan bruges til at tiltrække arbejdskraft. Den private sundhedsforsikring er for størstedelens vedkommende således ikke et aktivt valg, men noget der er meget ‘rart at have’ når nu chefen betaler.«

Hvordan kan vi vende udviklingen?

»Hvis politikerne vil have et sundhedsvæsen hvor folk i arbejde kommer først i køen, så bør dette afspejles i sundhedsloven. Alternativt kan man tage lighedsprincippet alvorligt og ændre på de nuværende rammer der fremmer udviklingen mod mere ulighed. En mulighed kunne også være at tilbyde private sundhedsforsikringer til de dele af befolkningen der i dag står uden mulighed for at få en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring. Man bør i så fald selvfølgelig diskutere om dette er en hensigtsmæssig måde at bruge de knappe ressourcer på. Men på den måde kunne private sundhedsforsikringer blive en del af løsningen frem for et problem og være med til at lukke det voksende gab mellem borgernes forventninger og de faktiske forhold.«

De vigtigste udfordringer

Hvad er de vigtigste udfordringer generelt for det danske sundhedssystem lige nu?

»I forhold til den nuværende sundhedslov er det centralt at fastholde den dynamiske balance mellem lighed i adgang og ydelser af relativ høj kvalitet.«

»Generelt leverer det danske sundhedsvæsen en god vare for pengene. Vi er uden tvivl rigtigt godt med når det gælder effektivitet, men det er værd at sætte spørgsmålstegn ved om kvaliteten kan følge med i det høje tempo. I fremtiden er det interessant at finde løsninger på hvordan vi også kan inddrage kvalitet i styring af sundhedssektoren.«

»De største udfordringer skal løses på det organisatoriske plan. Vi skal skabe rammer som gør det lettere for de sundhedsprofessionelle at udføre deres arbejde. De forskellige niveauer skal hænge bedre sammen så sundhedssystemet bliver mere overskueligt og nærværende for patienter og pårørende. En mulighed er at lave større praksisenheder hvor praktiserende læger deler tag med apoteket, diætister og sygeplejersker. Her kan være konsultationer, opfølgning og patientuddannelse – alt bag samme dør.«

»Endelig er det vigtigt at huske på at vores sundhed afhænger af verdenen uden for sundhedssektoren. Vægten mellem de generelle forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter uden for sundhedsvæsenet og den direkte forebyggende og behandlende indsats fra sundhedsvæsenets side bør derfor fortsat være til diskussion hvis vores mål er at forbedre den danske befolknings sundhedstilstand og middellevetid yderligere.«