Havfruekjoler og høje hatte i Festsalen

»Punchen kommer, punchen kommer,« synger vi på både svensk, dansk og norsk i Københavns Universitets Festsal fredag aften den 1. oktober.

Vi er nået til øjeblikket, alle har talt om, siden vi for et par timer siden satte os ved de runde borde.

Gamle porcelænsbowler, der er sirligt dekorerede med historiske motiver, kommer til syne, mens alle synger med på sangen om punchen, der er hentet fra Studenterforeningens helt egen visebog.

Ud af skabet

Kun tre kender opskriften på foreningens signaturdrik (der smager mistænkeligt meget af Ribena blandet med al slags sprut), og man får ikke lov at nøjes med at sippe til sit glas, selvom der bliver skålet igen og igen og igen, både over og under bordene.

Hvem er de mennesker, der skråler og skåler og gemmer sig under høje hatte og havfruekjoler? Hvad er Studenterforeningen overhovedet? Universitetsavisen er trukket i sin fineste kjole for at finde ud af det. Den er også aftenens korteste.

Langt de fleste rober når gulvet og mange af herrerne er i kjole og hvidt. Nogle har fået specialsyet tøj til lejligheden, får jeg at vide af en ung kvinde, der selv har valgt at skrue sig ned i en sag fra en af gymnasietidens gallafester.

Studerende fester med erhvervslivet

Selvom det egentlig ikke er et krav for at være med i foreningen, er de fleste på en eller anden måde tilknyttet Københavns Universitet.

Ikke så overraskende læser en overvejende del historie og andre fag, der beskæftiger sig med noget mere eller mindre fortidigt: arkæologi, oldgræsk, teologi. Men de studerende udgør kun lidt over halvdelen af de omkring 200, der er mødt op.

Til festen er også gråsprængte herrer med snoede overskæg og damer i bløde pelse, der stadig holder af at slå sig løs med ungdommen og hinanden. Heriblandt revisorer, pressechefer og jurister i pæne stillinger. Festen lader til at være et oplagt sted at vise erhvervslivet, hvem man er. Hvis det er det, man vil.

Men så kom Ungdomsoprøret

Det er dog de færreste af nutidens studerende, der overhovedet ved, at Studenterforeningen findes, viser en uofficiel finger i jorden blandt venner og bekendte.

Kun nogle stykker over 50, der for længst er færdige med universitetet, kan mindes dengang, de festede i foreningen, der fra 1910 til 1972 ejede det store røde hus på hjørnet af Studiestræde og H.C. Andersens Boulevard.

Et hus der blev solgt, da engagementet faldt i takt med, at ungdomsoprøret fik fat.

»Foreningen var nok lidt for traditionsbunden og konservativ til den tid,« mener Jesper Stendal Sørensen, der er historiestuderende og i dag sidder i senioratet, som den arbejdende bestyrelse hedder. Og det er faktisk ikke gået så godt med tilslutningen siden.

Jesper håber dog, at der sker et vendepunkt nu igen med de 190 år. At tiden atter er moden til at dyrke traditioner og mødes om kulturel dannelse i form af for eksempel vinsmagninger, omvisninger på Davids Samling, universitetsrevyer og udflugter til Lund.

SF møder Mærsk

»Kultur er vaner,« understreger en ældre herre fra foreningens talerstol under hovedrettens glaserede svinekæber.

Ordene, der oprindeligt er skrevet af den klassiske filolog og socialdemokrat Hartvig Frisch, siger ret præcist, hvad det er for en slags kultur, Studenterforeningen mødes om. Det er ikke avantgarde.

Men foreningen er ikke politisk længere. I Festsalen går formanden for SF i København rundt i kjole og hvidt og hygger sig med ham, der arbejder for Mærsk.

En jättebra kväll

Foreningen er dog nok stadig en smule konservativ, forstået på den måde, at man værner om gamle traditioner og kulturel dannelse i den klassiske forstand. Og så Skandinavien.

Der er mange nordiske gæster, der har krydset grænser for at være med til aftenens galla. På det punkt er foreningen faktisk helt på linje med noget, der er blevet moderne igen: Norden.

De kommer fra studenterforeninger i både Sverige, Norge og noget så hipt som Finland for at spise laks og svin, der er tilberedt med rygeost, karse og selleri. Studenterforeningen har måske alligevel en chance for at bide sig fast i de unge igen.

uni-avis@adm.ku.dk