»Havner dit arbejde i Teheran?« 182 KU-forskere kalder ny PET-kampagne racistisk

»Vi, forskere og studerende fra Niels Bohr Institutet, føler et stort behov for at udtrykke vores mening om den plakat, der for nylig blev sat op ved busstoppestedet foran vores arbejdsplads.«

Sådan indleder 182 forskere et åbent brev til Politiets Efterretningstjeneste, PET, der i slutningen af januar 2024 igangsatte en kampagne mod spionage på danske universiteter. Budskabet blev kommunikeret gennem en række ironiske advarsler, for eksempel »undgå at blive årets medarbejdet i den russiske efterretningstjeneste.« Det har Ingeniøren beskrevet.

Senest er kampagnen landet på et busstoppested foran Niels Bohr Institutet på Blegdamsvej. Her står:

»Du står af ved Niels Bohr Institutet. Men havner dit arbejde i Teheran?«

Det budskab har 182 forskere følt sig kaldet til at opponere mod i et åbent brev, der kan læses hos Ingeniøren i sin fulde ordlyd. Her kalder de kampagnen »eksplicit racistisk,« og begrunder det med, at en sådan kampagne »sætter ikke-hvide indvandrere i centrum og eksplicit udpeger dem som mennesker, man ikke bør have som kolleger og endda som venner.«

Selvfølgelig ender vores forskning alle mulige steder i verden – det er jo meningen

Ilia Chernobrovkin, ph.d.-studerende, Niels Bohr Institutet

Russiske Ilia Chernobrovkin er ph.d.-studerende på Niels Bohr Institutet og har været med til at formulere brevet. Ifølge ham sender PET’s kampagne en hel række forkerte signaler.

»Vi synes, kampagnen både er meget misvisende og samtidig problematiserer specifikke nationaliteter. Derfor har det været vigtigt for os at vise, at Niels Bohr Institutets ansatte og studerende ikke støtter op om kampagnen,« siger han og fortsætter:

»Selvfølgelig ender vores forskning alle mulige steder i verden – det er jo meningen. Det er helt unødvendigt, at denne kampagne udpeger bestemte steder, hvor vores forskning ikke må havne. I dette tilfælde fremhæver de Iran, men det kunne lige så godt have været Rusland, Kina eller et tredje land. Det er er stødende, og det mistænkeliggør alle os, der kommer fra ikke-europæiske lande.«

Ilia Chernobrovkin betoner, at arbejdsmiljøet på Niels Bohr Institutet er udpræget internationalt, her arbejder folk på tværs af mange forskellige nationaliteter tæt sammen til daglig.

»Jeg kommer selv fra Rusland, og jeg meldte mig med det samme til at bidrage til brevet. Der har været stor frygt for russisk spionage, og det er ikke rart at blive mistænkeliggjort. Det oplever jeg heller ikke, at jeg gør på mit arbejde, men kampagner som denne kan bidrage til det,« siger han.

Nødvendig kampagne

Blandt de mange underskrivere findes en række prominente navne. Det gælder for eksempel professor Anja C. Andersen, professor Kim Sneppen og ph.d.-studerende Albert Sneppen. Blandt underskriverne er også iranske ph.d.-studerende Peyman Malek Zadeh.

»Først forstod jeg ikke, at kampagnen var ironisk. Jeg tænkte bare: ’Ja, selvfølgelig, vores forskning lander overalt i verden, for sådan fungerer forskning,« siger Peyman Malek Zadeh.

Gennem samtale med kolleger blev Peyman Malek Zadeh dog hurtigt klar over, at kampagnen ikke var ment bogstaveligt, men snarere som en advarsel til forskere om at passe på, at de ikke blev udsat for spionage.

»Jeg synes, at information, der handler om sikkerhed bør være direkte, ikke pakket ind i ironi. Det er underligt og upræcist, hvad kampagnen egentlig vil kommunikere, andet end at skabe mistillid og gøre folk paranoide,« siger han.

Også Peyman Malek Zadeh beskriver arbejdsmiljøet på Niels Bohr Institutet som »internationalt og venligt.« Derfor er det ikke rart, hvis det insinueres, at man skal være opmærksom på spionage blandt sine kolleger på instituttet, mener den iranske ph.d.-studerende.

Det er underligt og upræcist, hvad kampagnen egentlig vil kommunikere, andet end at skabe mistillid og gøre folk paranoide

Peyman Malek Zadeh, ph.d.-studerende, Niels Bohr Institutet

Uniavisen har kontaktet PET, som svarer i en skriftlig meddelelse:

»Truslen mod dansk forskning og innovation er markant, og vi ser en vedvarende interesse fra stater som Rusland, Kina og Iran for dansk viden, teknologi og know-how. PET’s seneste kampagne har til formål at øge bevidstheden om netop denne trussel og skabe opmærksomhed om de dilemmaer, som forskerne oplever qua deres nøglerolle i forhold til at forebygge truslen.«

PET meddeler også, at de gennem tæt dialog med universiteterne har identificeret et behov for at målrette en indsats over for det videnskabelige personale.

»Hvis Danmark skal udnytte de fulde potentialer af vores viden og innovation er blandt andet forskningsinstitutioner nødt til at indtænke sikkerhed i langt højere grad – og helst helt fra begyndelsen,« siger PET og fortsætter:

»For at støtte op om denne udvikling på universiteterne har PET desuden styrket indsatsen over for universiteternes ledelse ved at yde rådgivning, oplyse om truslen og ved at hjælpe til opbygningen af sikkerhedsorganisationer.«

Spørger man Ilia Chernobrovkin, er det dog ikke rart at blive mistænkeliggjort på baggrund af ens nationalitet.

»Det er skadeligt, hvis man begynder at betragte kolleger fra ikkeeuropæiske eller ikkevestlige lande som uvenlige eller som nogen, der har dårlige intentioner,« siger Ilia Chernobrovkin.