Nu får hele verden adgang til Danmarks naturhistoriske samlinger

Fremover kan forskere og museumsbesøgende gå på opdagelse i Statens Naturhistoriske Museum, SNM, fra computeren derhjemme.

Museet har sammen med tre andre museer fået den største bevilling nogensinde til at digitalisere naturhistoriske samlinger.

Bevillingen er på 30 millioner kroner og kommer fra Uddannelses- og Forskningsministeriets Pulje til Forskningsinfrastruktur.

Museet kan tilbyde noget helt specielt. Blandt andet viden om de menneskeskabte klimaforandringer, der påvirker vores klode i dag, siger Nikolaj Scharff, der er vicemuseumschef ved SNM:

»Hvis du fx tager Grønland, så har SNM’s indsamlinger dér dokumenteret den nutidige og historiske, biologiske og geologiske mangfoldighed. Vi kan følge, hvilken effekt de menneskeskabte forandringer har haft på den grønlandske natur,« siger han.

Alt om et dyr eller lidt om mange

Museets samlinger fra Grønland er indsamlet igennem flere hundrede år. Og man har ikke bare indsamlet isbjørne. Til isbjørnene hører også alle de metadata, der er knyttet til dem.

Det er blandt andet de geografiske data, hvornår bjørnen er indsamlet foruden alle de øvrige biologiske data, som er knyttet til samlingen, fx noter om dens levested.

»Alle disse data vil blive lagt frit tilgængeligt for alle. Tanken er, at de skal være nemt tilgængelige for såvel forskere som alle andre interesserede,« siger Nikolaj Scharff.

Han er bevidst om, at forskere og almindelige brugere vil søge på forskellige måder.

Fra museets hjemmeside skal forskerne kunne gå ind i den digitale samling på én måde. Her vil de få alle metadata stillet til rådighed.

Hvis de i stedet er almindelige brugere som fx skoleelever, kan de gå ind på en anden måde. De er måske mere interesserede i at se på billeder fra SNM’s samlinger, så for dem bliver det nemt at bladre sig igennem samlingerne og måske se på sommerfugle eller kort over Sydamerika.

1,5 milliarder genstande

Nikolaj Scharff peger på, at projektet er kæmpestort. Det indgår i et samarbejde med 120 andre museer i 21 europæiske lande, som skal gøre deres samlinger digitalt tilgængelige for alle.

I alt kommer der til at ligge 1,5 milliarder genstande digitalt tilgængelige, når projektet er gennemført, og det giver mangfoldige muligheder:

»Hvis du fx er interesseret i ulve og i den geografiske udbredelse af ulve i Europa, kan du til den tid få ulvedata fra alle de mange museumssamlinger, der rummer ulvefund fra flere hundrede år tilbage i tiden. Derved kan du få en idé om, hvordan ulven har bredt sig over tid,« siger han.

Rækker ud til det Globale Syd

For forskere fra det Globale Syd kan der være særlig meget at hente, når samlingerne er fuldt digitaliserede.

»De har ganske enkelt ikke råd til at rejse til Danmark,« siger Nikolaj Scharff, selv om her kan være viden at hente, også for dem. SNM udbygger nemlig til stadighed sine samlinger – og ikke kun med data fra Grønland og Danmark.

Et mangeårigt fokus været udforskning af Tanzanias frodige regnskove, der er et af verdens vigtigste ’hotspots for biodiversitet’.

»I de regnskove findes massevis af nye dyre- og plantearter, som beskrives på basis af de eksemplarer, der nu ligger i SNM’s samlinger. For at arbejde med de samlinger er man i dag nødt til at besøge museet i København, eller vi sender materialet til forskerne til låns,« siger Nikolaj Scharff.

Et demokratiseringsprojekt

Men med digitaliseringen af samlingen vil forskere fra Tanzania fremover kunne se de mange forskellige eksemplarer og arbejde med dem, selv om de ikke har råd til at besøge museet i København.

»En digitalisering af museets samlinger vil åbne dem for alle og give helt nye muligheder for at arbejde med vores samlinger, uanset hvor man befinder sig i verden, og uanset om man er forsker eller almindelig borger,« siger Nikolaj Scharff.

Det vil blandt andet betyde, at forskere fra fx Tanzania vil kunne bruge de digitaliserede, europæiske samlinger som referencesamlinger, og på den måde kan de selv bestemme de skadedyr, som ødelægger deres afgrøder.

»Det bliver en demokratisering, når vi lægger vores samlinger ud på den her måde, så alle får lige adgang. For at forfølge eksemplet med skadedyrene, så er vi her i Europa så heldige, at vi har litteratur, der dækker de skadedyr, der angriber vores afgrøder,« siger Nikolaj Scharff.

Men det har forskere i andre dele af verden bare ikke haft ressourcer til at kortlægge endnu.

»Derfor får de nye muligheder, når samlingerne i Europa digitaliseres,« siger Nikolaj Scharff.

Disko Dasko

Det europæiske projekt har fået navnet DiSSCo, Distributed System of Scientific Collections.

Men den store bevilling fra den danske stat har gjort det muligt også at etablere et rent dansk knudepunkt for projektet:

»Det har vi givet navnet DaSSCO, og vi håber jo, at de to forkortelser er nemme at huske, så folk bider mærke i dem,« siger Nikolaj Scharff med et grin.

LÆS OGSÅ: Statens Naturhistoriske Museum har udgivet en pressemeddelelse, der beskriver flere detaljer ved projektet.