Helt oppe i det røde felt

Den ubekymrede studentertilværelse med henkastede diskussioner over en caffé latte, hyggelæsning i solen og hele livet foran sig er ikke noget, alle studerende kan nikke genkendende til.

For flere end hver tredje studerende på Københavns Universitet (KU) er stress nemlig en del af deres hverdag. Det viser en undersøgelse af studie- og undervisningsmiljøet på KU.

Og nu, hvor eksamenslæsningen gør kål på de fleste KU-studerendes forårsfornemmelser, stiger tallet til alarmerende 72 procent.

Travlhed frem for stress

Men det står ikke så slemt til, som tallet antyder, mener Eva Teilmann, der er leder af den koordinerede tilmelding på KU og tidligere studiechef på Aarhus Universitet.

»Stress er jo en sygelig tilstand. Jeg tror, mange studerende forveksler det at være stresset med at have rigtig travlt og have det dårligt med at have så travlt.«

»Hvis der er tale om decideret stress, går det ikke over, når eksamen er overstået,« siger Eva Teilmann.

Hun mener til gengæld, at de tårnhøje forventninger, der er til studerende i dag, kan betyde, at de føler sig meget pressede.

»Dels har de studerende forventninger til sig selv om at få læst alt stoffet og få en god karakter. Dels er der forventningerne fra forældre og omgangskreds. De oplever sikkert også, at læreren har nogle forventninger. Og så er der jo samfundets forventning om, at unge mennesker skal skynde sig igennem uddannelsessystemet,« siger hun.

Eksamen resten af livet

Men eksamensnervøsitet i moderate mængder, det skal næsten til, ifølge Eva Teilmann.

»Det er faktisk godt med lidt adrenalin i kroppen, så man er helt skarp inde til eksamen.«

For nogle studerende kammer nervøsiteten imidlertid over og bliver til egentlig eksamensangst.

»Og så hjælper medfølelse fra omgivelserne, mere kaffe og beroligende piller ikke, så skal man have professionel hjælp,« siger hun.

For om man lider af almindelig eksamensnervøsitet eller angst, kan man ligeså godt få lært at håndtere det, råder Eva Teilmann.

»Det er jo ikke slut med eksamenerne, når du er færdig med din uddannelse. Du bliver ved med at komme i lignende situationer resten af livet. Det kan være til jobsamtaler eller i andre situationer, hvor det bliver forventet, at du præsterer dit bedste,« siger hun.

Skrækscenariet giver ro

Mange eksamensramte KU-studerende har sikkert allerede forbandet facebook og snooze-knappen væk og lovet sig selv, at de tusinder af tætskrevne sider bliver fordelt jævnt ud over næste semester.

Og Eva Teilmann råder de studerende til at tage mantraet om at lave en læseplan og begynde i god tid alvorligt.

»Og så nytter det ikke noget, at du dagen inden eksamen bliver grebet af panik og tænker ‘åh nej, nu må jeg hellere læse hele natten,’« siger hun.

»Det lyder måske banalt, men det er en bedre investering at få noget frisk luft og sørge for at få sovet ordentlig natten før en eksamen end at læse noget for 117. gang, som du alligevel ikke forstår.«

»Somme tider er det også en god idé at sige til sig selv: ‘Okay hvad er der værste, der kan ske? Jeg kan dumpe og hvad så? Så kan det være, at jeg mister min SU, men hvad så?’«

»Når man konfronterer sig selv med skrækscenariet, og hvordan man takler det, får man mere ro i sjælen,« siger Eva Teilmann og slår fast, at det er helt naturligt, sundt, almindeligt og næsten nødvendigt at være nervøs før en eksamen.

khkr@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.