Her er de folk der skal redde KU's krisefag

Lindegården ved rektors kontor var godt fyldt op med demonstrerende studerende fra Det Naturvidenskabelige Fakultet (NAT) den 2. februar i år. De protesterede over nedskæringer og fyringer på deres fag, og rektor Ralf Hemmingsen greb en mikrofon og erklærede over for mængden, at han ville sørge for at »vende den nedadgående spiral.«

LÆS: Hvad rektor sagde til de studerende.

Mere præcis lovede rektor at nedsætte en task force, der, med inddragelse af de studerende, skulle medvirke til at sikre fremtiden for geofagene. Nu er gruppen samlet, og 1. marts gik den i gang med at arbejde.

Arbejdsgruppen har tre opgaver. Den skal analysere uddannelsernes kvalitet, den skal gennemgå udviklingen i studenterrekruttering til de kriseramte fag, og så skal den undersøge økonomien på uddannelserne.

1. juli 2010 afrapporterer gruppen til NAT-dekan Nils O. Andersen med forslag til »initiativer som institut- og fakultetsledelsen kan implementere umiddelbart.«

LÆS: Arbejdsgruppens kommissorium.

Natdekan og studerende ved bordenden

Formand for arbejdsgruppen på NAT er prodekan for uddannelse Henrik Busch, og de studerende har fået næstformandsposten. På denne pind sidder geografistuderende Cecilie Hestbæk. Hun er glad for at blive inddraget i arbejdet med at sikre sit fags kvalitet.

»Vi er spændte på at se, hvilke resultater, gruppen når frem til,« siger hun. »Som medlemmer af task forcen repræsenterer vi de hundredevis af vrede og frustrerede studerende, som i starten af februar blokerede instituttet og krævede, at rektor tog ansvar. De krav vi stillede under blokaderne skal naturligvis stadig indfries, og vores deltagelse i task forcen vil derfor hele tiden afhænge af, om vi føler, at vi opnår konkrete resultater i løsningen af de store problemer på geofagene.«

»Foreløbig er vi optimistiske, men hvis task forcen viser sig udelukkende som en ledelsesnedsat omfavnelses-manøvre uden egentligt indhold, vil vi trække os ud af samarbejdet – og det har vi også gjort klart,« siger Cecilie Hestbæk.

Formanden for arbejdsgruppen, Henrik Busch, deler hendes optimisme. Han glæder sig meget til at komme i gang med arbejdet. »Vi har haft et godt samarbejde med fagrådet på Institut for Geografi og Geologi og de studerende i gruppen, så det er begyndt rigtig godt, endnu før det egentlig er gået i gang,« siger han.

Af principielle grunde ønsker Henrik Busch ikke at gøre sig klog på, præcis hvad arbejdet i gruppen fører til, før arbejdsgruppen har haft mulighed for at mødes. »Det er jo en samlet gruppe, der skal i arbejdstøjet,« siger han.

Biologi er ikke med

Både Institut for Geografi og Geologi og Biologisk Institut har haft økonomiske problemer i de seneste par år, som har resulteret i nedskæringer og fyringsrunder. På begge institutter har ansatte og studerende protesteret voldsomt over udviklingen. Men selv om udviklingen på institutterne har fællestræk er Biologisk Institut ikke omfattet af den nye arbejdsgruppes sigte.

»Det biologiske fagområde overvejer vi, hvordan vi kan håndtere mere systematisk i FLN-regi,« forklarer Henrik Busch med henvisning til samarbejdet mellem Det Farmaceutiske, Det Biovidenskabelige og Det Naturvidenskabelige Fakultet. Her er man allerede i gang med at undersøge mulighederne for faglige synergier mellem de tre fakulteter.

»Det er oplagt at tænke bio-uddannelserne ind i det kompleks,« siger Henrik Busch.

chz@adm.ku.dk

Note: Læserne vil måske genkende Cecilie Hestbæks navn fra Universitetsavisens spalter, idet hun er skribent på avisen. Mens Cecilie Hestbæk er del af arbejdsgruppen vil hun ikke skrive for avisen om geofagene eller relaterede temaer på Det Naturvidenskabelige Fakultet.