Her er dommen fra tre udenlandske studerende: København er en cool - men krævende - studieby

Når man træder ind ad svingdøren til Studenterhuset på Købmagergade, rammes man af en række forskellige indtryk.

Duften af kaffe, grin fra enten de frivillige i baren eller gæsterne ved bordene, ivrig tasten på de mange medbragte bærbare og så, selvfølgelig, en summen fra igangværende samtaler. Og her lyder mange andre sprog end bare dansk.

Studenterhuset er en selvstændig forening tilknyttet Københavns Universitet, der drives af en frivillig bestyrelse af studerende. Her er alle studerende velkomne, men der er særligt én gruppe, der fylder i foreningens lokaler og miljø.

Det er byens internationale studerende, der finder fællesskab med ligesindede ved forskellige ryste-sammen-arrangementer eller som frivillige i Studenterhusets bar.

LÆS OGSÅ: Flere internationale studerende på vej til KU

Bundplacering i gæstfrihed

»De internationale studerende har forskellige behov, men det vigtigste er, at de ikke føler sig ensomme, mens de er her. Mange guides mod Studenterhuset, hvor vi har særligt fokus på, at de kan møde andre i samme situation,« siger Jacob Ørum, som er direktør for Studenterhuset og engagerer omkring 300 frivillige hvert semester.

Et år var hele 40 forskellige nationaliteter repræsenteret i den frivillige stab, fortæller direktøren, der også understreger, at studerende skal kunne tale engelsk, hvis de vil være frivillige hos Studenterhuset.

Jeg elsker den vibe og diversitet, man finder her

Amalya Cohavi, udenlandsk studerende på KU

»Alle er velkomne i Studenterhuset. Vi forsøger at skabe et sted, hvor danske og internationale studerende kan mødes og blande sig med hinanden. Det kan nemlig være svært for de internationale studerende at komme ind på livet af danskerne,« siger Jacob Ørum, der vurderer, at fordelingen mellem danske og internationale studerende er cirka halv/halv i Studenterhuset.

Han henviser blandt andet til en survey fra netværksorganisationen InterNations, der hvert år laves blandt expats på tværs af mere end 50 lande. Danmark scorer højt på parametre som bæredygtighed, infrastruktur og sikkerhed, men får bundplacering, når det kommer til gæstfrihed.

»Vi ligger allernederst i kategorien ’finding friends’. Det er et problem, for vi vil jo rigtig gerne give nogle af internationale studerende lyst til at blive på det danske arbejdsmarked bagefter,« siger Jacob Ørum.

Alle er velkomne

Han oplever de internationale studerende som »megaseje«, fulde af innovative tanker og iværksætteri. Og derfor ærgrer han sig over, at det danske samfund og ikke mindst Københavns Universitet ikke formår at gribe dem bedre.

»Vi burde alle være bedre til at åbne vores interessefællesskaber for andre end danskere. Det gælder både vinklubben, sportsaktiviteter og vores frivillige foreninger,« siger han og fortsætter:

»Hvad angår Københavns Universitet er det ofte svært for internationale studerende at finde frem til foreninger, hvor de også møder danske studerende. Det skyldes blandt andet, at mange foreninger kun har information på dansk, selvom internationale studerende er velkomne. Det er ærgerligt.«

Selvom Studenterhuset især skaber fællesskab for de internationale studerende, understreger Jacob Ørum, at stedet er lige så meget til for de danske studerende.

»Vi gør alt, vi kan, for at skabe et stærkt studiemiljø for alle studerende, der har brug for det. Det kan også være studerende, som måske ikke lige er faldet i hak i deres studiemiljø og gerne vil danne nye fællesskaber,« siger han:

»Jeg synes, vi lykkes ret godt – i tidens løb er der opstået mange Studenterhuset-ægteskaber, babyer og stærke venskaber.«

Uniavisen mødte tre studerende i Studenterhuset i februar til en snak om deres møde med universitetet og byen.

»København kommer ikke til dig. Du skal komme til København«

Sådan siger Eshwarya Bhagwani, der læser en kandidat i antropologi på Københavns Universitet. Om sit allerførste møde med Københavns Universitet siger hun:

»Det var ret kaotisk. Jeg skulle have mine første timer på CSS, som er en gammel hospitalsbygning. Jeg farede totalt vild. Pludselig havde jeg forvildet mig ned i kælderen, hvor der ikke var et øje.«

Eshwarya Bhagwani er frivillig i Studenterhuset og bruger gerne de fleste af sine vågne timer der, når altså ikke hun er til forelæsning. Hun skulle egentlig have studeret på et canadisk universitet, men valgte Danmark, da hun opdagede, hvor koldt det kan blive i Canada.

»Men vinteren kan nu også være slem i København. Jeg har lagt mærke til, at mine medstuderendes humør bliver påvirket på denne tid af året. I sommerhalvåret er folk meget gladere og sødere,« griner Eshwaraya Bhagwani.

»Jeg er vant til ekstremt vejr. I Nordindien, hvor jeg kommer fra, kan det blive op til 48 grader om sommeren.«

Hvordan oplever du det københavnske studiemiljø?

Nu har jeg været her over et år, og jeg synes, at danskernes lykke smitter af på mig

Eshwaraya Bhagwani

»Jeg havde på forhånd fået at vide, at danskere kan virke lidt kolde. Og jeg kan godt mærke, at nogen har sværere ved at åbne op end andre. Til gengæld er det intet problem, når der bliver serveret alkohol,« griner Eswaraya Bhagwani, der har fået både danske og internationale venner i Danmark. Ikke mindst, fordi hun bor på kollegie.

I de første par måneder havde hun svært ved at forstå den danske alkoholkultur. Nogle af hendes medstuderende kunne finde på at begynde at drikke klokken ni om morgenen, og det er ikke noget, Eshwarya Bhagwani er vant til.

»I Indien serveres der sjældent alkohol, men jeg synes ikke, det er et problem, at det er en del af kulturen her,« siger hun.

Eshwarya Bhagwani drømmer om at skabe en fremtid i Danmark, især fordi hun har læst, at Danmark placerer sig højt i undersøgelser, der handler om lykke.

»Nu har jeg været her over et år, og jeg synes, at danskernes lykke smitter af på mig,« siger Eswaraya Bhagwani, som håber at studiet i antropologi kan gøre hende klogere på den skandinaviske kultur.

Hvilke gode råd ville du give til andre, der kommer til Danmark for at studere?

»Lad dig ikke blive slået ud af danskernes facon. De fleste er faktisk venlige. Det er nærmest kun ældre borgere, der ikke har overskud til at tale engelsk. Alligevel skal man nok være indstillet på at være opsøgende som udenlandsk studerende,« siger Eswaraya Bhagwani. Hun tilføjer:

»København kommer ikke til dig. Du skal komme til København.«

»Jeg kan godt lide danskernes balance mellem arbejde og fritid«

Ordene er Amalya Cohavis. Hun er kandidatstuderende på Security Risk Management. Om København siger hun:

»Jeg har tidligere været udvekslingsstuderende på Aarhus Universitet, og det var jeg fuldstændig vild med. Derfor var jeg hooked på at tage hele min overbygning i Danmark, og min underviser anbefalede mig at tage min master i København. Jeg troede ikke, at det kunne overgå Aarhus, men på tre dage blev jeg forelsket i København. Og KU er fantastisk. Jeg elsker den vibe og diversitet, man finder her,« siger Amalya Cohavi.

Hvad er dit indtryk af dine danske medstuderende?

»Jeg er meget udadvendt, og hvis jeg vil have venner, er det ikke svært for mig,« siger hun, der generelt oplever, at danskere viser interesse for hende og hendes baggrund. Alligevel mærker hun indimellem en barriere.

»Folk får venner og bekendte gennem de første mange år af deres liv. De møder mig relativt sent, så jeg skal gøre en større indsats for at blive deres ven. Men det gør mig ikke så meget, det er jo fuldt forståeligt,« siger hun og fortsætter:

»Til gengæld er det akademiske samarbejde meget socialt. Vi har mange gruppeopgaver, som kan give adgang til at lære folk at kende.«

I Danmark er der plads til at diskutere og tale om tingene på en måde, jeg ikke har oplevet før

Amalya Cohavi

Selvom den danske alkoholkultur kommer som et chok for nogle internationale studerende, er Amalya Cohavi ikke skeptisk. Ifølge hende er der plads til alle – også dem, der ikke drikker. Og som hun selv påpeger, er hun hurtigt blevet assimileret.

»Jeg har lige været til eksamen. Det fejrede vi med en øl på Studenterhuset,« griner hun.

Amalya Cohavi vil efter eget udsagn »gøre alt« for at blive i København.

»Jeg kan godt lide livet her. Jeg er også gået i gang med at lære dansk, for jeg tror, det vil hjælpe mig til at blive mere inkluderet. Jeg kan godt lide danskernes balance mellem arbejde og fritid. Det tiltaler mig. Og så er jeg også blevet ret vild med danskernes måde at håndtere problemer på,« siger Amalya Cohavi og giver et eksempel:

»I undervisningen skal vi ofte løse opgaver, der tager udgangspunkt i virkeligheden, for eksempel klimaforandringer. I Danmark er der plads til at diskutere og tale om tingene på en måde, jeg ikke har oplevet før. Man kan være kritisk og ærlig på samme tid.«

Hvilke gode råd vil du give til andre, der kommer til Danmark for at studere?

»Jeg har mange. Når universitetet har telefontid i et bestemt tidsrum, så nytter det ikke noget at troppe op på kontoret og tro, at der er et menneske, som kan hjælpe dig,« siger Amalya Cohavi, som indimellem har følt sig en smule lost på universitetet.

Hun kan egentlig godt lide, at man som studerende på KU har stort ansvar for sig selv og egen læring, men det kan også blive lidt for meget, mener hun.

»Det er overvældende, at underviserne er så hjælpsomme«

Belgiske Augustin Lambert er kandidatstuderende på Global Health.

Hvordan var dit første møde med København og KU?

»Det var rigtig godt. Jeg kunne med det samme lide den afslappede atmosfære. Jeg ledte efter en master i Global Health i udlandet, og da det viste sig, at Københavns Universitet havde sådan en, blev min nysgerrighed vakt,« siger Augustin Lambert.

Han har læst sin bachelor i Holland og var på sommerferie i København, som han oplevede som en fed by, der dog var ret dyr at opholde sig i.

»Da jeg startede på KU, blev jeg overvældet af, hvor hjælpsomme underviserne er. Der er betydelig forskel på undervisningskulturen i Danmark sammenlignet med Belgien og Holland,« siger han.

Han har oplevet, at professorerne på KU er meget støttende – ikke mindst, fordi man »rent faktisk få lov til at tale med dem.«

»På Københavns Universitet er professorerne ikke en autoritet. Eller, det føles i hvert fald ikke sådan,« siger Augustin Lambert.

Til gengæld oplever han indimellem administrationen som »desorienteret«, og det kan være forvirrende som ny studerende i byen. Men København er en fed studieby, understreger Augustin Lambert, som synes, byen på mange måder minder om Bruxelles.

»Jeg savner selvfølgelig de belgiske pomfritter,« griner han.

Der er selvbetjening på kaffestandene på campus, hvor ingen tjekker, om du stjæler. Det elsker jeg.

Augustin Lambert

I det hele taget er han ikke udpræget fan af den danske madkultur, men kærligheden til øl er de to nationer fælles om, siger han.

»I Belgien kan vi også godt lide at drikke øl. Så man kan sige, at jeg er trænet hjemmefra.«

Hvad er dit indtryk af dine danske medstuderende?

»Det kan være svært, hvis man – som jeg – ikke taler dansk. Mange af mine medstuderende er gode til at tale engelsk, men hvis vi for eksempel er en blandet gruppe, slår folk lynhurtigt over i dansk,« siger han.

Han tilføjer, at han »har mange cool danske venner,« men godt kan komme til at føle sig udenfor, når de taler et sprog, han ikke forstår.

Hvad er den største kulturforskel mellem belgiere og danskere?

»Den danske tillidskultur. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, men det der med at tage bestik og tallerkner med fra kantinen og love, at man afleverer det tilbage, det ville aldrig ske i Belgien,« siger han og fortsætter:

»Bare det, at der er selvbetjening på kaffestandene på campus, hvor ingen tjekker, om du stjæler. Det elsker jeg.«

Augustin Lambert ved ikke, om han vil blive i Danmark for altid, men han er ikke afvisende over for ideen.

»Det kommer nok an på, om jeg kan få job i København,« siger han.

Hvilke gode råd ville du give til andre, der kommer til Danmark for at studere?

»Vær åben for at prøve alt. Tag til en anden by i Danmark, rejs rundt. Smag på maden, også selv om den ikke er noget for dig. Brug tid sammen med dine medstuderende og deltag aktivt i legene ved studiestart, også selv om de måske virker fjollede.«