Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
HISTORIETIME - Det hele begyndte en sommerdag i Vor Frue Kirke for mere end 500 år siden, og siden har Københavns Universitet spillet en iøjnefaldende rolle i mange af Danmarkshistoriens vigtigste epoker. Vi har taget lektioner med universitetshistoriker Morten Fink-Jensen og været en tur i gemmerne for at give dig anekdoter fra 12 af universitetets ældste nulevende studier.
Religion har historisk set haft en vane med at kaste konflikter af sig, og teologistudiet er ingen undtagelse. Teologi var ved sin fødsel det største og mest præstigefyldte studie, men blev hurtigt presset af en ulmende reformation, der ville gøre op med den katolske kirkes monopol på kristendomsforståelsen. Borgerkrigen ’Grevens fejde’ ruskede op i den religiøse rangorden, og det katolske teologistudie måtte lukke i 1533 for først at genopstå fire år senere – nu som et protestantisk præstestudie. Selv efter reformationen blev Teologi dog set som det vigtigste KU-studie. Derfor fik fakultetets ansatte i flere århundreder en markant bedre løn end resten af universitetets ansatte.
Det juridiske Fakultet var det næstfornemste af de fire oprindelige fakulteter ved universitetets oprettelse i 1479. I årene efter reformationen blev Jura dog overhalet af de klassiske sprog og filosofi i prestigekapløbet, hvilket blandt andet kunne ses ved, at fakultetet kun havde én sølle professor. Det ændrede sig i 1736, da universitetet indførte to ting: En egentlig juridisk kandidateksamen samt en mindre juridisk embedseksamen med stor vægt på dansk ret. Nu fik fakultetet en ny betydningsfuld rolle i det danske samfund: at uddanne embedsmænd til Moder stat. I dag er Jura den største uddannelse på KU med sine 4.500 studerende.
Medicin spillede måske nok tredjeviolin efter Teologi og Jura ved oprettelsen i 1479, men hvis succes skal måles på antallet af prisvindende forskere, kan Medicin uden tvivl hævde at være KU’s mest succesfulde fag: Hele fem af universitetets ni nobelpristagere har været tilknyttet lægestudiet. Den første dansker til at vinde den ærefulde pris var medicineren Niels Finsen, der i 1903 blev hædret for at behandle lupus vulgaris (en ulækker omgang hudtuberkulose) med lysterapi. Seneste medicinske Nobelprismodtager med KU-tilknytning var Henrik Dam, der i 1943 fik tildelt akademiets pris for at isolere K-vitaminet.
På datidens universitet var man ikke bleg for at skelne mellem fine og mindre fine uddannelser. Filosofferne var i flere hundrede år KU’s sorte får og havde ved oprettelsen i 1479 en tydelig plads nederst i hierarkiet. Filosoffer kunne ikke, som dimittender fra de tre andre fag, opnå en doktorgrad, men måtte tage til takke med den mindre fine magistergrad. Og så fik de tilmed mindre i løn: Et notat fra 1539 slår fast, at teologiske professorer får 300 gylden årligt, juristerne 200 gylden, medicinerne 150, mens de filosofiske lærere måtte nøjes med 100 gylden. Selv i dag er der spor tilbage af den klassiske rangorden med filosofi som nummer sjok: Når rektor ved særlige begivenheder marcherer ind i festsalen følger dekanerne trop efter datidens hierarki – teologi først efterfulgt af dekanerne fra jura, medicin og slutteligt filosofi (som i dag er dekanen på humaniora).
Til det filosofiske fakultet hørte også klassikerne Latin og Retorik; to fag, der er blevet undervist i lige siden oprettelsen i 1479. Sidstnævnte disciplin var ikke altid lige populær blandt pøblen, der havde svært ved at se værdien i at bruge årevis på at øve sig i logiske slutninger. KU-professoren Ludvig Holberg var en mester i at udstille de nyuddannede akademikeres pinagtige selvforståelse, og med komedien Erasmus Montanus udødeliggjorde han i 1723 en knap så gennemtænkt logisk slutning: »En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten!«
Året efter reformationen tilføjede universitetet to af sine ældste sprogfag til porteføljen. Allerede inden de fik status af selvstændige studier, havde KU undervist i de to sprog, men før reformationen i 1536 var de blot hjælpefag på Teologi, og deres funktion var at fremme forståelsen af kristne kilder. Opgøret med den katolske kirke markerer renæssancens danske fødsel og et ønske om at kunne læse antikke og bibelske tekster på originalsprogene græsk og hebraisk. Den første professor på hebraisk var den betydningsfulde reformator Hans Tausen, der så bort fra den katolske kirkes forkærlighed for latin og oversatte Det Gamle Testamente fra hebraisk til dansk. De to fag er på trods af flere hundrede års akademisk ballast i dag præget af et meget lille optag. I april 2016 blev det annonceret, at hebraisk planlægges sammenlagt med persisk, tyrkisk og arabisk. Klassisk græsk overlevede i denne omgang og fortsætter som selvstændigt studie.
Reformationen betød også en vækkelse af interessen for naturvidenskab, og i 1537 oprettedes professorater i både fysik, astronomi og matematik (de to sidstnævnte hørte sammen indtil 1800-tallet). De nye fag nød godt af pengegaver fra kongerne Christian III, Frederik II og Christian IV, der alle var særdeles gavmilde over for universitetet. Sidstnævnte i en sådan grad, at han i 1642 skænkede universitetet sit første astronomiske observatorium, Rundetårn, hvor den indvendige spiral gjorde det muligt at ride i hestevogn til observatoriets top. Rundetårn gjorde KU til en førende spiller inden for astronomi, og store universitetsbyer som Paris og London måtte vente henholdsvis 24 og 33 år på at få deres egne observatorier.
Efter 99 års stilstand udvides studieudbuddet i 1636 med historie og geografi – blandt andet på grund af Christian IV’s økonomiske velvilje. Geografi og historie har ikke meget med hinanden at gøre på nutidens universitet, men de to fagområder overlappede ofte hinanden i 1600- og 1700-tallet, og historieprofessoren var derfor også professor i geografi. En af de mest betydningsfulde var islændingen Arní Magnússon, der selv havde gået på KU. Som geograf var svendestykket et tiårigt projekt på Island 1702-1712, hvor han beskrev og kortlagde vigtige geografiske og topografiske forhold. På det historiske felt er han mest kendt for sin imponerende indsamling af islandske håndskrifter, som i dag findes under navnet Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling.
3. november 1871 påbegyndte den unge George Brandes en forelæsningsrække på Københavns Universitet, der skulle vise sig at ændre det danske litteraturlandskab for altid. Brandes var selv et produkt af universitetets litteraturvidenskabelige uddannelse, der 80 år forinden var blevet oprettet som selvstændigt fag under navnet æstetik. I sin studietid blev han undervist af guldalderdigteren
Adam Oehlenschläger og var allerede dengang utilfreds med de nationalromantiske tendenser i dansk litteratur. Hans forelæsningsrække ’Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur’ blev et tilløbsstykke blandt unge intellektuelle og anses i dag som startskuddet på ’Det moderne gennembrud’.
I 1761 satte en dansk-ledet ekspedition kursen mod Mellemøsten på jagt efter oldtidsfund i det, der i datiden blev kaldt ’Det Lykkelige Arabien’. Det var en af verdens første videnskabelige ekspeditioner til området, og udfaldet blev ikke entydigt lykkeligt: Landmåleren Carsten Niebuhr var den eneste af de oprindeligt seks ekspeditionsdeltagere, der vendte levende tilbage til Danmark. Hans fem kolleger døde dog ikke forgæves. Den arabiske rejse vakte en enorm interesse for arkæologiske fund og var en af grundene til, at KU i 1805 oprettede faget som selvstændig disciplin.
uni-avis@adm.ku.dk
* Kilder: Morten Fink-Jensen (lektor i universitets- og videnskabshistorie), universitetshistorie.ku.dk, wikipedia.com, danmarkshistorien.dk, denstoredanske.dk
Vi har i samråd med Morten Fink-Jensen udeladt enkelte studier, som i tidens løb har skiftet navn, ændret form eller er blevet lukket for sidenhen at genåbne. Uenig? Så sæt os på plads i kommentarsektionen herunder.