Hjemmeboende: Max pinligt eller sund fornuft?

I Tyskland og Storbritannien venter de, til de er næsten 24 år med at sige »auf wiedersehen« og »goodbye« til barndomshjemmet. I Kroatien er de tæt på 33, inden de siger »zbogom« til mors hjemmelavede mad.

Herhjemme flytter unge hjemmefra, når de er 21 år, men faktisk er der god økonomisk grund til at vente med at flytte, hvis du skal studere i København, viser beregninger lavet af Nordea.

Med de nuværende SU-regler vil en udeboende studerende med en husleje på 3.060 kroner have et månedligt underskud på 2.800 kroner, som skal dækkes af lån, studiejob eller hjælp fra forældrene.

En hjemmeboende, der betaler 1.170 kroner i kost og logi vil have et minus på 859 kroner, og en hjemmeboende, der bor gratis, et plus på 311 kroner om måneden.

»Økonomisk set er der for nuværende absolut ingen grund til at flytte hjemmefra, hvis du bor godt, og det er i passende afstand fra dit studium,« konkluderer forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen.

Umuligt boligmarked

Faktisk er andelen af hjemmeboende unge danskere steget fra 22 procent i 2007 til 26 procent i 2014. Det viser en undersøgelse, TNS Gallup har lavet for Nordea.

Grunden til stigningen er på én gang simpel og kompleks, forklarer Ann Lehmann Erichsen: Der er øget kamp om boligerne i byerne.

Og det er der, fordi ungdomsårgangene er større, fordi flere uddanner sig uden at boligmassen vokser tilsvarende, fordi børnefamilier vælger at blive boende i byerne, fordi det er blevet sværere for studerende at blive kreditgodkendt – og fordi der igen er kommet gang i forældrekøbene efter finanskrisen. Alt sammen dårligt nyt for boligsøgende studerende, der ikke har en pengestærk familie i ryggen.

»Vi nærmer os ikke italienske tilstande, men rigtig mange unge skal forlige sig med, at det at flytte hjemmefra når man begynder på en uddannelse, ikke er en selvfølge,« siger forbruger–økonomen og tilføjer, at bofælleskaber er det billigste alternativ til at bo hjemme, og billigere end at bo alene.

LÆS OGSÅ: 27 år og bor hos mor.

Det opleves som pinligt

Per Schultz Jørgensen, dr.phil., børne- og familieforsker og tidligere formand for Børnerådet mener, at det er problematisk både for de unge og deres forældre, at boligsituationen tvinger flere til at blive boende hjemme.

I dag er 20-21 år formentlig den hensigtsmæssige alder at flytte og frigøre sig fra forældrene, mener han. Hvis tidspunktet skubbes, giver det risiko for konflikter, og det kan forsinke overgangen fra barn til voksen.

Ifølge Per Schultz Jørgensen er ungdomstiden en selvstændig, seksuelt frigjort livsform med egne normer, sprog og præferencer i forhold til fx tøj og musik. Ting, der er med til at definere den unge som menneske, men som også kræver en stor tolerance og rummelighed fra omgivelserne.

»Hvis man som ung bor hjemme, hæmmer det muligheden for at dyrke denne livsform. Det opfattes som pinligt af vennerne, fordi det virker som om du ikke magter at stå alene, og du ikke har frigjort dig endnu. Mange unge fortæller, at det var en befrielse, at de flyttede både for dem selv og deres forældre,« siger han.

Der er dog også positive sider ved at bo hjemme, tilføjer han. Undersøgelser viser således, at unge, der flytter i en tidlig alder, har større risiko for ende i et stofmisbrug eller droppe ud af deres uddannelse. Familien fungerer altså som en beskyttende faktor for de mindre robuste unge

Unge vil være selvstændige

Jakob L. Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd, kender ikke studerende, der frivilligt bor hjemme hos deres forældre.

»De gør det af nød og ikke af lyst, fordi boligpriserne er så sindssygt høje, og ventelisterne til en ungdomsbolig er fyldt op fra Næstved til Helsingør,« siger han.

Han mener derfor heller ikke, at det er en løsning på boligproblemerne i København, at de unge venter med at flytte hjemmefra.

»Danmark har haft et SU-system og et boligmarked, der gjorde, at unge kunne selvstændiggøres. Det er politikerne ved at gå væk fra, og det er trist. De fleste forældre er sådan set søde nok, men vi vil gerne have mulighed for at blive myndige og selvstændige mennesker, når vi selv er klar til det,« siger han og tilføjer:

»Det handler ikke om, at det er pinligt at bo hjemme, selv om det nok opleves som lidt spøjst og uden for normen. Jeg kender dog studerende, der har været tvunget til at flytte hjem, og dem bliver der ikke set skævt til, fordi vi alle ved hvor svært det er at finde en bolig. Vi vil gerne vise, vi kan klare os selv, styre vores økonomi og skabe vores eget liv.«

Danske Studerendes Fællesråd foreslår som løsning på boligsituationen, at planloven ændres, så kommunerne får mulighed for at kræve, at der bygges almennyttige lejeboliger og ungdomsboliger i et område, så de store byer ikke ender som ghettoer for de velhavende.

SU’en skæres i 2015

Ifølge forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen er det tilmed usikkert, hvor mange studerende der vil have økonomisk fordel af at bo hjemme efter 1. juli 2015, hvor SU-reglerne for hjemmeboende ændres.

Herefter vil hjemmeboende studerende, der er startet ny uddannelse efter 1. juli 2014 modtage et grundbeløb på 906 kroner og et tillæg på op til 1.610 kroner om måneden, der er afhængigt af forældrenes indkomst.

»Det ændrer ikke på boligsituationen, så det bliver ikke lettere at finde et sted at bo, men økonomien for en del af de hjemmeboende bliver bare ringere,« siger hun.

clba@adm.ku.dk