Hobby blev til ph.d.-grad

Til dagligt bestyrer hun blodbanker i Frederiksborg Amt, men overlæge Kirsten Lylloff har de seneste tre år også haft en ph.d.-afhandling i historie at se til.
Hvad får en overlæge i 60’erne til at tage en ph.d.-grad?

»Det spørgsmål stiller jeg også mig selv indimellem, men jo længere jeg kom ned i historien, jo mere forkert kunne jeg jo se det var. Så jeg fik lyst til at fortælle den rigtige historie,« siger Kirsten Lylloff.

Allerede på 1. semester på Åbent Universitet stillede Kirsten Lylloff sig selv det – dengang – så uskyldige spørgsmål: Hvad var årsagen til at alle de børn døde på så kort tid lige efter krigen?

»Jeg synes det var uhyrligt at det ikke var beskrevet i noget lægevidenskabeligt tidsskrift hvad de 3.000 tyske børn under et år døde af i 1945,« siger Kirsten Lylloff hvis undren tog fart ved fællesgraven på Sønder Kirkegård i Aalborg hvor et stort antal tyske flygtningebørn ligger begravet.

»Som læge er det et helt instinktivt spørgsmål. Og det var meget logisk for mig at lægge den lægefaglige vinkel på det historiske,« siger Kirsten Lylloff der fandt svar på sit spørgsmål og skrev førsteårsopgave om det.

Underernæring og utrolig ringe levevilkår var svaret, og det kom bag på Kirsten Lylloff der var vokset op med kendskabet til de tyske flygtningebørn fordi hendes forfædre var tyskere.

»Mine bedsteforældre indvandrede til Danmark fra Tyskland, og min mormor var tysk jøde. Derfor har jeg gennem hele min barndom også kendt til de tyske flygtninge, men det var ikke derfor jeg gik i gang med at læse historie eller undersøge flygtningebørnenes vilkår.

Jeg vidste ligesom alle andre kun at der var en stærkt negativ holdning overfor alle tyskere efter krigen,« siger Kirsten Lylloff der i sin førsteårsopgave beskyldte de daværende danske læger for at have brudt lægeløftet.

Det satte gang i en heftig debat om hvordan historien om efterkrigstidens flygtningeproblem skulle anskues.

Moralske opstød
Debatten omkring hendes ph.d.-afhandling overrasker hende derfor ikke, men selv om medieopmærksomheden er uvirkelig for hende, så sætter hun stor pris på at så mange mennesker interesserer sig for hendes arbejde.

»Selv om nogle af mine pointer er blevet drejet en smule, så synes jeg alt i alt at tonen har været mere sober end da jeg i 1999 fik offentliggjort min opgave i Historisk Tidsskrift.

Og selv om jeg er forbløffet over den megen opmærksomhed, så kan jeg da ikke være andet end tilfreds for et af mine mål er jo at fortælle historien på ny, og det har jeg i høj grad fået mulighed for,« siger hun med henvisning til det store fremmøde til hendes ph.d.-forsvar og avisernes fyldige reportager fra det.

Under ph.d.-forsvaret og i avisspalterne er Kirsten Lylloff flere gange af ældre historikere blevet beskyldt for at moralisere overfor et Danmark på randen af kaos.

»Jeg synes ikke jeg er moralist. Jeg vil bare gerne skrive den rigtige historie. For mig er en moralist da nærmere en der vil fortælle at vi behandlede tyskerne godt efter krigen i stedet for den rigtige historie,« siger hun eftertænksomt.

Spin er ikke nyt
Men hvordan kunne historikerne tage så meget fejl? Var det bare vanetænkning?
Kirsten Lylloff mener at Flygtningeadministrationens chef, Johannes Kjærbøl, er årsagen.

»Kjærbøl var en genial taktiker. I samme øjeblik den sidste flygtning havde forladt lejrene i 1949, inviterede han den kendte filmmager Ole Berggren ind for at lave en film om Danmarks behandling af de tyske flygtninge.

Han skrev selv bogen om de tyske flygtninge i Danmark der udkom i 1950. Den blev en bibel på området som siden er blevet brugt flittigt af historikere. Det var heller ikke særlig tydeligt at han var forfatteren.

Alle tallene i bogen er rigtige, men skjult i en masse søforklaringer. Men bogen er godt skrevet,« konkluderer Kirsten Lylloff der ikke kender til andre statslige institutioner der har begået et så enestående stykke spin i nyere dansk historie.

Om Kirsten Lylloff

Kirsten Lylloff er uddannet cand.med. på Københavns Universitet 1960-67. Hun er i dag overlæge på Hillerød Sygehus og har siden 1997 læst historie på Åbent Universitet.

I 2001 opnåede hun et ph.d.-stipendiat i historie gennem Statens Humanistiske Forskningsråd selv om hun kun er bachelor i historie.

Det kan man når man i forvejen har en kandidatgrad i et andet fag. Hun har sideløbende med sin ph.d.-afhandling arbejdet på fuldtid som overlæge.