Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
Studenterklumme — Mørket spreder sig på Københavns Universitet som på Hogwarts i Harry Potter-bøgerne.
I
Agnete Gersing, departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet, skulle give
Tilstandene på Københavns universitet er heldigvis ikke på niveau med dem, der bliver beskrevet i Harry Potter. Vi styrer stadigvæk meget selv, men mørket spreder sig.
I løbet af sin tale hev Agnete Gersing fat i litteraturen for at eksemplificere et godt samarbejde mellem ministerium og uddannelse. Agnete Gersing mente, at Harry Potter var et godt eksempel på, hvordan ministerium og uddannelse kan rykke sammen, når mørket rykker tættere på.
Jeg kan ikke lade værd med at tænke, at Agnete Gersing burde have læst den syvende Harry Potter bog færdig, før hun kom med denne sammenligning.
Med denne fortælling kan man sige, at Agnete fungerer som vores pendant til J.K. Rowling-figuren Dolores Umbridge, der forsøger at kontrollere, hvordan Københavns Universitet skal fungere og uddanne sine studerende.I den sidste Harry Potter-bog kan man læse, hvordan ministeriet, som er blevet løbet over ende af den onde Lord Voldemort, overtager styringen med Hogwarts og indsætter to dødsgardister, der både underviser og straffer de studerende, når de ikke makker ret.
Tilstandene på Københavns universitet er heldigvis ikke på niveau med dem, der bliver beskrevet i Harry Potter. Vi styrer stadigvæk meget selv, men mørket spreder sig.
Uddannelsesminister Søren Pind har foreslået nyt system til udpegelse af eksterne bestyrelsesmedlemmer, som både gør processen mere snørklet og indebærer en ministergodkendelse.
Vigtigst af alt er dog, at den helt fjerner de studerende og de ansatte fra processen. En sølle plads kan vi få lov til at deles om i et indstillingsudvalg, mens ministeriet får endnu mere indflydelse på både indstilling og udpegning af universitetets ledere.
Min frygt er, at hvis der ikke sidder studerende med til at finde medlemmer til vores bestyrelse, så kan uddannelse blive skubbet i baggrunden til fordel for et fokus på elitære forskerpriser eller antallet af artikler i prestigefyldte tidsskrifter.
De studerende former og skaber universitetet hver eneste dag, og derfor skal de naturligvis være med til også at vælge medlemmer til vores bestyrelse.
Indtil videre må vi krydse fingre for, at de andre partier i Folketinget vil være med til at slå mørket tilbage, så vi ikke når til tilstande som i den sidste Harry Potter-bog.