Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
SVAR - Mikael Rothstein er pinligt uvidende om, at videnskaben både kan være forklarende og fortolkende, i det hele taget må hans manglende forståelse for teologien og filosofien falde tilbage på ham selv, svarer Jakob Wolf sin lektorkollega fra Religionsvidenskab.
Ifølge Mikael Rothsteins videnskab er Gud en julenisse. Ja, hvad siger det nu mest om – hans videnskab eller Gud?
Rothstein bekræfter det, jeg siger om videnskab, nemlig at en videnskab altid anlægger et bestemt perspektiv på verden. Hans videnskab anlægger det perspektiv, at Gud er en julenisse, og han undersøger så religion ud fra det synspunkt. Det er fair nok, så kan man jo se, hvor langt man kan komme med det.
Men hvis han mener, at det er den eneste tilgang, der er tilladt, så har han forladt al anstændig form for videnskab og er blevet ideolog. Min tilgang er filosofiens og teologiens, og ifølge den er det et væsentligt træk ved gudsbegrebet, at det er begrebet om det ubegribelige.
Det har Rothstein aldrig hørt om, han »fatter ikke en bjælde«. Igen hvad siger det mest om – Rothstein eller dette gudsbegreb? Har han aldrig læst filosofi? Ved han ikke, at spørgsmålet om erkendelsens grænse og vores endelighed er og altid har været centrale filosofiske spørgsmål?
Bare tænk på, hvilken opmærksomhed Kant og Heidegger gav disse spørgsmål. Rothstein mener måske, at der ikke er nogen grænser for erkendelsen, eller at vi ikke skal dø.
Når jeg siger, at virkeligheden som sådan kan siges at være et aspekt af gudsbegrebet, bygger det på den iagttagelse, at vi er kastet ind i en tilværelse, som vi ikke selv har indrettet, og denne iagttagelse er åben for en religiøs fortolkning.
Denne iagttagelse er der intet mystisk eller irrationelt ved, den er så empirisk som nogen iagttagelse, Rothstein bygger på i sin videnskab. Den religiøse fortolkning er ikke irrationel, selv om den ikke er et bevis. Men Rothstein ved tilsyneladende heller ikke, at der ikke kun findes forklaringsvidenskaber, men også fortolkningsvidenskaber.
Når Rothstein står totalt uforstående over for den opfattelse, at filosofiens og teologiens behandling af gudsbegrebet omhandler almenmenneskelige erfaringer og spørgsmål, så afslører han en pinlig uvidenhed. Mon ikke både han og vi andre er bedst tjent med, at han holder sig til sin nissevidenskab.