Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
ARBEJDSMILJØ – Humanioras dekans kommentarer til en kritisk rapport fra Arbejdstilsynet om forholdene på fakultetet vækker harme blandt de ansatte.
Ifølge Arbejdstilsynet er den helt gal med arbejdsmiljøet i Det Humanistiske Fakultets administration.
»Der er medarbejdere, der går grædende hjem fra arbejde, og der er medarbejdere der har stresssymptomer i form af bankende hjerte, som ikke kan finde ro, når de er kommet hjem, og flere har svært ved at sove,« skriver Arbejdstilsynet således i en rapport om forholdene i afdelingen Uddannelse og Studerende med omkring 60 ansatte:
Den udlægning var dekan Ulf Hedetoft ikke ubetinget enig i, da Universitetsavisen bad ham forholde sig til Arbejdstilsynets kritik af forholdene.
Dekanen sagde blandt andet, at han havde hørt fra nogle medarbejdere, at de ikke helt kan genkende den måde at fremstille det på, og at utilfredsheden med arbejdsvilkårene begrænser sig til et sted mellem fem og otte medarbejdere, der er blevet taget hånd om.
LÆS: interviewet med Ulf Hedetoft her
Ulf Hedetoft understregede dog også i en efterfølgende replik, at han »ser med meget stor alvor på problemerne. Det er klart at ingen må blive syge af at gå på arbejde.«
Men dekanens udmeldinger har blot pustet yderligere til utilfredsheden blandt de administrative ansatte.
Ifølge karrierevejleder Mike Wenøe, der er medlem af fakultetets samarbejdsudvalg (FSU), er det specielt faldet mange for brystet, at dekanen ikke vil anerkende, at der er problemer med arbejdsmiljøet, og at han udtaler, at problemerne vedrører få medarbejdere, som har følt sig under pres og talt højt om det.
Mike Wenøe efterspørger, at ledelsen nu får undersøgt, hvor mange, der har det dårligt på deres arbejdsplads, for at undgå mytedannelser.
Han fortæller, at medarbejderne spøger med i protest at få trykt en t-shirt med teksten »Jeg er en af de fem-otte«, som de vil gå med, indtil dekanen tager situationen alvorligt.
Mike Wenøe understreger, at »han var med på holdet og syntes, det var godt,« at Ulf Hedetoft kom til, men han mener, at håndteringen af arbejdsmiljøproblemerne viser, at dekanen har svært ved at samarbejde. Han efterlyser, at dekanen underbygger sine udtalelser.
Også de administrative ansattes AC-fællestillidsmand Søren Balsløv Fransén mener, at dekanen skylder en række forklaringer.
»Ulf Hedetoft har haft mulighed for at gøre indsigelser imod Arbejdstilsynets rapport, og det har han mig bekendt ikke gjort. Men nu rejser han pludselig spørgsmål ved konklusionerne. Det synes jeg er bekymrende,« siger Søren Balsløv Fransén.
»Jeg vil også gerne vide, hvorfra han får sine tal om, hvem der er utilfredse, og hvem der ikke er. Er det noget, der er blevet undersøgt?« siger Søren Balsløv Fransén. »Og når dekanen siger, at forandringerne i administrationen er gået godt, hvor har han så de informationer fra? For mig bekendt er det ikke blevet undersøgt.«
»Dekanen postulerer, at det ikke er så slemt, men mig bekendt eksisterer der ikke data, der bekræfter det. Derimod har vi en tilsynsrapport, der bekræfter, at det går rigtig dårligt,« siger Søren Balsløv Fransén.
Ifølge Mike Wenøe startede problemerne allerede i starten af oktober sidste år, da medarbejderrepræsentanterne i samarbejdsudvalget første gang efterspurgte en procesplan for, hvordan omorganiseringen af fakultetets fælles administration skulle ske.
Trods adskillige rykkere hørte de ansatte ikke noget før den 12. januar i år, og senere samme dag fik de berørte medarbejdere besked på, hvor de skulle flyttes hen.
»Det gav ingen mening, så det kom som et chok i organisationen. Vi vil gerne være en seriøs og konstruktiv medspiller i omorganiseringen, men vi oplever det ene benspænd efter det andet fra dekanens side,« siger Mike Wenøe.
Også de studerendes repræsentanter på Det Humanistiske Fakultet har oplevet en administration, der ikke trives.
»Jeg og mine medstuderende oplever fakultetsadministrationen som pressede – de er ofte syge eller utilgængelige og specielt i spidsbelastningsperioder kan det være rigtig generende for ens opfattelse af sit uddannelsessted og professionalismen,« siger Mads Damgaard, historiestuderende og koordinator i HUMrådet og medlem af Akademisk Råd på fakultetet.
Det er Mads Damgaards opfattelse, at de ansatte forsøger at gøre deres arbejde ordentligt, men at ikke mindst it-systemet STADS har vendt op og ned på alle rutiner.
»Det gav en enormt uheldig virkning oveni ansættelsesstoppet i 2010, at mange TAP måtte erstatte deres vante fleksibilitet med et ‘desværre, det kan vi ikke med det nye system’,« siger han.
»Studerende, specielt studienævnsrepræsentanterne på Hum, har magtesløst måttet se til at vores muligheder for at sammensætte uddannelser og gennemføre meningsfulde forløb er blevet indsnævret, ikke af politiske årsager, men af indirekte systemteknisk-afledte grunde, der kun én gang er blevet forklaret, undskyldt eller forudset. Da STADS-kaosset toppede måtte studiechefen for alle 11.000 studerende nemlig ud og sende en officiel beroligelses-mail til alle indskrevne.«
»Administrationen bløder stadig, ekspeditionstiderne er uhyggeligt lange, og studieordningerne er fastlåste fra september til september, så alle forbedringer og rettelser af uddannelser må klares med uigennemsigtige dispensationer,« siger Mads Damgaard.