Humaniora er nøglen til mange af klimakrisens konflikter

Et æble falder fra et træ. En begivenhed, der gentager sig igen og igen i det uendelige. Denne oplevelse gav Isaac Newton en følelse af kausalitet: en simpel gentagelse, som måtte indeholde en slags lov, naturens lov.

Siden da har vi stået som betragtere uden for naturen med illusionen om, at vi kan fikse alt ved at forklare, ordne og strukturere naturens hændelser.  Naturen er især efter industrialiseringen blevet set som et mekanisk og passivt sted, der kan bruges og udnyttes af mennesker. Eksistensen af ​​menneskeliv afhænger dog uundgåeligt af forholdet til naturen.

Politiske, sociale og religiøse magttransformationer har igennem historien påvirket naturen væsentligt og skabt en uholdbar ubalance mellem menneskelige behov og planetens biofysiske grænser, hvilket har ført til den aktuelle klimakrise.

Mange anser denne krise som noget, der kan løses med teknologisk udvikling og nyskabelser, men verden er meget mere kompleks, organisk og uberegnelig, end vi mennesker formår at forstå. Derfor skal løsningerne ikke kun findes i de naturvidenskabelige og tekniske fag.

Hos ILAS (Iberian and Latin American Studies Forum) på Institut for Engerom er vi overbevist om, at humaniora er nøglen til at tænke over, transformere og løse mange af de politiske, sociale, filosofiske og etiske konflikter, som klimakrisen bygger på.

En grundlæggende omsorg

Siden 2015 har studerende, undervisere samt forskellige sociale aktører med tilknytning til ILAS derfor fejret Moder Jords Dag hvert år i april. Inspireret af ungdomsoprøret i Paris og dets slogans Vær realistisk, kræv det umulige og Under fortovet, stranden arrangerede en gruppe studerende i latinamerikanske studier den første event for otte år siden. Vi fjernede bogstaveligt talt fortovet og plantede et træ i gården bag bygning 24 på Søndre Campus – et træ, der vokser sig stærkere år for år.

Du er i verden for at gøre den lidt bedre, end den var, før du kom. Du er i verden for at give.

Klimaaktivist Selma de Montgomery

En del af motivationen til at arrangere den første Moder Jords Dag var, at vi indså, at de latinamerikanske erfaringer om klimakrisen – som vi mødte på vores uddannelse – var underrepræsenteret i den danske debat om emnet. Med temadagen ønskede vi at kommunikere de oprindelige folks virkelighed og opfattelse af jorden som et levende væsen. Vi ønskede at sætte ord og billeder på, hvordan omsorg for jorden er grundlæggende for selve livets eksistens.

I år, halvfjerds år efter udgivelsen af ​​Rachel Carsons bog Silent Spring, som skabte et vendepunkt i bekymringen for miljøet, ønsker vi at fejre foråret og naturen med et ambitiøst program, der kombinerer forskning og aktivisme med ønsket om at skabe en bro mellem den akademiske verden og civilsamfundet.

Til det formål har vi inviteret medicinkvinden Laura Ponce Gartmann, klimaaktivisten Selma de Montgomery og forfatter Carsten Jensen til at tale med de studerende og med 13 forskere fra seks forskellige universiteter.

Fra den anden side af modernitetens fremskridt

17-årige Selma de Montgomery er en af ​​de mest markante stemmer i sin generation.

»Du er i verden for at gøre den lidt bedre, end den var, før du kom. Du er i verden for at give,« siger hun, når hun bliver spurgt om, hvorfor hun blev aktivist.

Carsten Jensen er en betydningsfuld stemme fra en anden generation. Han er født i 1952, en af ​​de mest læste forfattere i Danmark og i de senere år er han også blevet en kritisk deltager i debatten om miljø. Så meget, at han endte med at blive arresteret og fængslet for et år siden efter at have holdt en tale ved en af Extinction Rebellions protester.

»I Danmark har man større chance for at blive anholdt som klimademonstrant end som skattesvindler«, skrev Carsten Jensen et par dage efter.

Laura Ponce Gartmann ved, hvad det er at være på den anden side af modernitetens fremskridt. Hun kommer fra Ecuador, et land, hvor oprindelige folk kæmper med eksport-orienteret landbrug og minedrift, der driver rovdrift på naturen. Laura Ponce Gartmann har i flere år stået for ceremonien for det plantede træ i gården på Søndre Campus og skal forestå den igen i år.

»I denne ceremoni ærer, anerkender og hylder vi Moder Jord. Vi takker for, alt det vi er, alt det vi har, alt det vi tager og nyder.«

Et usædvanligt dialogrum

Seminaret og den efterfølgende ceremoni vil skabe et usædvanligt dialogrum mellem Syd og Nord, videnskab og sociale bevægelser, for at reflektere over miljøkrisen. Idéer som fremskridt, rigdom og vækst vil blive konfronteret med deres mørkere sider som migration, fattigdom og økomord.

ILAS inviterer til at slutte fred med Moder Jord gennem en dialog mellem aktivisme og videnskab, mellem faglige discipliner og mellem mennesker og omgivelser. Dette i håbet om, at vi sammen kan nå til en anerkendelse af vores planet som kilden til liv og som et levende væsen for at genetablere et forhold baseret på respekt,  harmoni og balance.

For kun gennem en dyb – både intellektuel og sanselig – forbindelse til Jorden vil vi være i stand til at håndtere klimakrisen.