Politikerne kigger kun i bakspejlet, selv om humaniora er i trit med tiden

Humaniora er skam fulgt med tiden. Det konkluderer den taskforce, der har tygget på tallene for hele det humanistiske område på tværs af alle danske universiteter.

Men at Danske Universiteters ‘Taskforce for fremtidens humaniora’ kan drage den konklusion, har krævet sine ofre. For det har gjort ondt at tilskære og tilpasse uddannelserne til samfundets behov, som i høj grad er defineret fra Christiansborg i de seneste års mange reformer.

Det vidner de tal, taskforcen lægger til grund for sine konklusioner, om:

Faldet i antallet af humanistiske kandidater er massivt. De aktuelle tal viser, at antallet af humanister, der bliver færdiguddannet i 2028, vil være cirka 2.600. Det svarer til et fald på 58 procent, hvis man sammenligner med 2016, året hvor flest blev uddannet.

Ledigheden for dimittender er faldet markant og er nu den laveste nogensinde.

Og så er der blevet færre humanistiske uddannelser. I dag udbyder universiteterne 200 humanistiske uddannelser fordelt på bachelor- og kandidatniveau. Universiteterne på tværs af landet har siden 2010 lukket ikke færre end 114 uddannelsesudbud inden for humaniora.

Vi kommer til at mangle humanister

Og det er ikke sket uden konsekvenser. Taskforcen peger på, at vi vil komme til at mangle humanistiske kandidater inden for flere fagområder. Manglen ses allerede på sprogfagene, hvor der akut mangler sproglærere i fremmedsprog på landets ungdomsuddannelser.

Taskforcen opsummerer udviklingen sådan her: »optaget på humaniora er reduceret betydeligt, uddannelsesporteføljen er justeret, og indholdet i uddannelserne har udviklet sig i nye retninger tilpasset samfundets behov«.

Dekan på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet Kirsten Busch Nielsen er medforfatter på rapporten. Hun håber, at forligspartierne vil tage højde for taskforcens konklusioner og anbefalinger i de igangværende forhandlinger om kandidatreformen, hvor ministeren tidligere har varslet, at det især er uddannelser på det humanistiske område, der skal forkortes.

»Det er nogle dramatiske forandringer, som humaniora har gennemgået de seneste år. Men det vigtigste lige nu er faktisk at få den viden frem i lyset, så politikerne har mulighed for at tage kloge beslutninger, som vi kan udvikle uddannelserne efter,« siger Kirsten Busch Nielsen og fortsætter:

»Det vil være oplagt, at det talmateriale og det billede, der bliver tegnet i rapporten, bliver en del af vidensgrundlaget for nye reformer.«

Taskforcen konkluderer blandt andet i rapporten, at det er »påkrævet at handle nu, hvis vi skal undgå vidensørkener, hvor vi mister fagekspertise inden for specifikke fagområder, og regional mangel på kvalificeret humanistisk arbejdskraft.«

Rygtebørs og forligsiver

Rapporten landede den 9. juni 2023, og det er da også i 11. time, hvis det er Danske Universiteters ønske, at den skal nå at få indflydelse på regeringens kandidatreform.

Deadline nærmer sig hastigt, hvis uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) skal have landet aftalen inden sommerferien, og det har været hendes målsætning.

Ifølge Altinget har ministeren holdt bilaterale møder med Danmarksdemokraterne, Radikale og en alliance bestående af SF, Konservative og Liberal Alliance.

I disse dage er der  da også vældig travlt på rygtebørsen. Hen over weekenden forlød det, at aftalen ville lande under Folkemødet. Andre rygter har svirret om mandag formiddag, og at der kun vil blive tale om en rammeaftale. Mandag eftermiddag den 19. juni, tyder det dog på, at ministeren fortsat fører bilaterale forhandlinger med Christiansborgs politikere i håb om at lande så bred en aftale som muligt.

Derfor kan landets humanistiske fakulteter håbe på, at taskforcens rapport kan nå at få indflydelse på den reform, der er i støbeskeen.

»Mit største håb for humaniora er, at den samlede sektor står sammen og arbejder med at udvikle de humanistiske områder. Og så skal vi sammen holde overblik over, hvordan det samlede uddannelseslandskab på humaniora forandrer sig«, siger Kirsten Busch Nielsen og tilføjer:

»Og at de folkevalgte politikere bruger samfundets penge fornuftigt på humaniora og sikrer en fornuftig lovgivning til at udøve den.«

Tre tydelige anbefalinger

Taskforcen blev nedsat som en reaktion på aftalen om regionalisering af uddannelserne fra 2021, der reducerede optaget på humanistiske uddannelserne yderligere. Dens opgave er at »lægge grundstenene for et styrket, samarbejdende og bæredygtigt humaniora i Danmark«. I taskforcen er en samlet sektor repræsenteret ved dekaner fra landets fem universiteter.

Taskforcen har blandt andet identificeret uddannelser, der står over for store udfordringer, og hvor man kan risikere, at der vil opstå mangel på viden og forskning og ikke mindst arbejdskraft.

Det tæller gymnasiefag, sprog og småfag, der har national interesse, men som er blevet så små, at de er blevet svære at beskytte. Den store reduktion, der nærmer sig en national halvering af humaniora, har bragt Danmark i en situation, hvor der er behov for særlige tiltag, der kan sikre områdets fremtid, konkluderer taskforcen.

På baggrund af resultaterne har taskforcen fremsat tre tydelige anbefalinger, der kan være med til at løse problemerne. Nogle af anbefalingerne retter sig internt mod universiteterne, andre har adresse til politikerne, forklarer Kirsten Busch Nielsen.

Den første peger på nødvendigheden af for at sikre en koordinering af uddannelsesudbuddene, som fakulteterne »også i fremtiden vil være tvunget til at foretage«. Det skal ske med et koordinerende udvalg, der skal have et samarbejdende, tværgående blik på den samlede humanistiske uddannelsesportefølje i Danmark og i et samarbejde på tværs af de fem universiteter i Danmark, der udbyder humanistiske uddannelser.

Anden anbefaling handler om, at der er stærkt behov for at understøtte fagmiljøer. Taskforcen opfordrer til universiteterne internt og i samarbejde med omverdenen kigger på planlægning af uddannelserne og de fremtidige behov på arbejdsmarkedet.

En tredje anbefaling er, at rammerne for humanistisk forskning styrkes, så kvaliteten og dækningen af samfundsnødvendige vidensområder kan blive sikret.

Anbefalingerne danner en skærpet, forpligtende ramme for det fortsatte samarbejde på tværs af landets universiteter, siger Kirsten Busch Nielsen.

Professorer til politikere: Tag en time out

I sidste uge var 25 professorer ved Københavns, Syddansk, Aalborgs og Aarhus’ universiteter, CBS og medlemmer af Videnskabernes Selskab afsendere på et debatindlæg i Berlingske, hvor de opfordrede politikerne på Christiansborg til at tage en time out.

Det gjorde de på baggrund af taskforcens konklusioner, der viser, at tallene som forhandlingerne på Christiansborg bygger på, er misvisende. Her har man nemlig ikke taget højde for dimensioneringens betydning for den fortsatte nedgang i ledighed blandt humanistiske dimittender.

Derfor opfordrer professorerne politikerne til at udvise »rettidig omhu« og fremskaffe retvisende data, før de vedtager en reform.

Også Kirsten Busch Nielsen mener, at politikerne bør klappe hesten:

»Der har været for mange uddannelsesreformer siden 2003 på universitetsområdet som helhed. Reformer har ikke nået at virke, før de er blevet ændret igen, eller de er faldet oven i hinanden. Og her viser taskforcens konklusioner, at universiteterne har brug for arbejdsro til at udvikle tingene indadtil og udadtil.«

Kirsten Busch Nielsen mener også, at rapporten understreger vigtigheden af stærke humanistiske uddannelser:

»Der er ingen rysten i rapportens konklusioner, når det handler om beskrivelsen af humanioras rolle og betydning for samfundet. Vi kan ikke have et samfund i så stor  forandring uden at have viden og indsigt i humaniora. Det kulturelle åndedræt er livsnødvendigt for samfundet, og det er vores opgave at bidrage til at holde det i gang. Helt konkret har vi for eksempel nu og her en opgave med at sikre, at der er lærere nok i gymnasieskolen og på professionshøjskolerne i alle fag og i alle dele af landet.«

Hvornår tror du, at man stopper med at koble ordene ’humanist’ og ’ledighed’?

»Vi har alle en stor interesse i en god overgang til arbejdsmarkedet. Men nu er vi nået til et punkt, hvor det viser sig, at der er noget, man ikke kan styre, og vi ser allerede mangelsituationer. Dimensioneringsmodellen, som vi har haft siden 2014, er bagudrettet. Og det betyder, at samfundets behov kan ændre sig, uden at der ændres i reguleringsmekanismen. Det svarer til kun at kigge i bakspejlet, mens bilen ellers kører hastigt fremad,« slutter Kirsten Busch Nielsen.