Humaniora uden sprogfag?

Dekan Kirsten Refsing kalder kritikken af den foreslåede nye budgetmodel, som vil lægge sprogfagene på Københavns Universitet i ruiner, for præmatur.

Læs Dekan Kirsten Refsing kalder kritik af budgetmodel præmatur

Dette kan undre, da det jo i præsentationen af budgetmodellen tydeligt fremgår, at »modellen skal være færdigudviklet og besluttet, så institutterne kan få deres indtægter – fordelt efter den nye model – primo oktober,« hvilket ikke levner tid til modne overvejelser, endsige reelle drøftelser.

Hvis vi et øjeblik ser bort fra, at der i dette udspil ikke fremføres nogen faglige argumenter for denne omstrukturering af Det Humanistiske Fakultet, og således følger de bureaukratiske og økonomiske argumenter, som er rationalet bag det, så havde det som minimum været på sin plads på forhånd at undersøge, om de præmisser, man opererer med, overhovedet passer på de fag, som rammes hårdt af denne budgetmodel.

Lav arbejdsløshed i sprogfag

Anvender man et af de vigtige parametre i den nys udmeldte Strategi for fremtidens uddannelseslandskab, nemlig »fokus på beskæftigelsen for de færdige kandidater«, forekommer det paradoksalt, at netop sprogfagene, hvis arbejdsløshedstal er blandt de laveste på fakultetet (i gennemsnit knap 3,5 procent, det vil sige omkring halvdelen af gennemsnittet for fakultetets fag) skal køres helt ud på et sidespor, ja for nogens vedkommende i praksis skrottes.

De indledende manøvrer kom i starten af sommerferien med dekanens udmelding om, at fakultetets fag efter deres rentabilitet skulle inddeles i ’lokomotivfag’, som skal køre på 1. klasse med ekstra bevillinger, mellemstore ’tenderfag’ samt fag med under 30 studerende, der risikerer at miste deres BA-uddannelser.

Denne økonomisk begrundede strategi var på Engerom allerede effektueret over for Nederlandsk og Portugisisk, og truede nu også faget Italiensk. Bomben faldt så for nylig med udmeldingen om den nye budgetmodel, som er baseret på studiernes STÅ-indtægter.

Urimelige sparekrav

Hvis dettee parameter får lov til at stå alene vil det medføre en indtægtsnedgang på 1/3 af instituttets basisbevilling. Det svarer til budgettet for fagene Spansk, Fransk og Tysk tilsammen.

Hvordan forestiller fakultetets ledelse sig, at man i den situation vil kunne opretholde den nuværende fagvifte på Engerom, som vel at mærke alle består af gymnasiefag? Det burde være klart, at dette beløb er af en størrelsesorden, som vi ikke har en jordisk chance for at spare os ud af – fagene på Engerom hører i forvejen til de mest underbemandede på fakultetet.

Den eneste begrundelse for den nye budgetmodel, nemlig at »den er væsentlig mere klar mht. incitamenter,« holder simpelthen ikke.

Sprogfag kræver ekstra ressourcer

Bag denne ligger forestillingen om, at budgetmodeller for det første kan og bør være ens på alle fakulteter på KU, uagtet at Det humanistiske Fakultet har en meget bredere og mere uens fagvifte end de øvrige fakulteter.

For det andet at alle fag på Det humanistiske Fakultet i princippet kan producere det samme antal STÅ’er på den samme taksameter. Indtil 2007 fik sprogfagene et lidt forhøjet taksameter, men denne kompensation blev fjernet i forenklingens navn.

Man ser dermed bort fra, at sprogfagene kræver flere undervisningsressourcer for at kunne bibringe de studerende den nødvendige sprogfærdighed ud over de mange indholdsmæssige aspekter (sprogvidenskab, historie, litteratur og kultur), som vi naturligvis også underviser i.

Også de studerende afkræves en større bredde af eksamener og kompetencer for at opnå de krævede ECTS-point; sprogfagene hører således til i den ’hårde’ ende af de ’bløde’ humanistiske fag.

Ingen uopdyrkede effektiviseringsmåder

Vi har naturligvis i de sidste mange år arbejdet målrettet for at diagnosticere og eliminere de faktorer, der eventuelt kunne bidrage til fagenes frafald, og som vi i et eller andet omfang selv er herre over.

Det er illusorisk at tro, at sprogfagene har uopdyrkede ’incitaments- og effektiviseringsstrategier’ til gode, som dramatisk ville kunne øge STÅ-produktionen.

Og selv efter en meget optimistisk vurdering af effekten af de allerede igangværende tiltag, er det klart, at vi med den nye budgetmodel ikke tilnærmelsesvis vil kunne opnå indtægter, der kan opretholde det nuværende udbud af fremmedsprogsfag.

Skal Engerom nedlægges på KU?

Det efterlader os ingen anden mulighed end at spørge fakultetets ledelse, om man fortsat ønsker, at fagene tysk, fransk, spansk og italiensk skal være repræsenteret ved KU?

Der er tale om fag, hvis betydning fakultetsledelsen ved flere lejligheder har understreget og som desuden turde være indlysende i en tid, hvor der bestandigt tales om globalisering, internationalisering, og ’universitet i verdensklasse’.

Skal samarbejde og gensidig afhængighed mellem fagene på fakultet nu erstattes af alles kamp mod alle? I den økonomiske darwinismes tankegang har kun den stærkeste en eksistensberettigelse. I den biologiske logik er den ringe diversitet, der kan blive resultatet af denne bureaukratisk iscenesatte overlevelseskamp, imidlertid også et tegn på, at der er noget rivende galt med miljøet.

Birthe Hoffmann (lektor, Tysk), Detlef Siegfried (lektor, Tysk), Jørn Boisen (lektor, Fransk), Carsten Meiner (forskningslektor, Fransk), Gert Sørensen (lektor, Italiensk), Hanne Jansen (lektor, Italiensk), Erling Strudsholm (lektor, Italiensk), Annemarie Ejdesgaard Jeppesen (lektor, Spansk), Johan Pedersen (lektor, Spansk).