Humaniorastuderende i oprør

Små hundrede humanister varmer sig i solen med gratis caffé latte til elektroniske toner fra den improviserede dj-pult. De har netop smidt tøjet for at synliggøre, at deres uddannelser bliver klædt af – fagligt og økonomisk.

I en uge har studerende fra fire forskellige institutter på Det Humanistiske Fakultet på skift lukket deres administrationer ned i protest mod skrumpende semestre og et skrabet timetal.

Og som kulmination på blokadestafetten står studerende fra alle hjørner af nye og gamle KUA i dag sammen om deres utilfredshed med, at de ’får for lidt’, som der står på et banner.

Det meste af tiden er dagens arrangement dog nærmere fest end protest og vidner om, at studenterpolitik ikke behøver at være knastørt.

Først til slut bliver det seriøst, da dagens event i bedste buschaufførstrejke-stil afsluttes med et stormøde, hvor de vrede studerende beslutter sig for at fortsætte kampen for mere undervisning.

Underfinansierede uddannelser

Utilfredsheden skyldes basalt set, at de humanistiske universitetsfag er underfinansierede.

Selv om regeringen har hævet tilskuddet med omkring 5.000 kroner per studerende, er institutterne på Humaniora ikke blevet rigere. Beløbet bliver nemlig trimmet på vejen gennem universitetssystemet. Og nu mener de studerende, at grænsen er nået for, hvor stor en del af deres fuldtidsstudier, der kan klares i hjemmet.

Et semester på Det humanistiske Fakultet varer på de fleste institutter 12 uger, mens kandidatstuderende har helt ned til et par timers undervisning om ugen.

»Vi kræver mere undervisning, genindførelse af 14 ugers semestre, og så opfordrer vi til, at kampen for mere undervisning spreder sig til resten af universitetet,« siger formand for HUM-rådet Jacob Thorek Jensen.

Der har allerede været en sympatiprotest på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, og de studerende håber, at kampgejsten også vil flyde ud over KU’s grænser.

Minister på blokadebesøg

Indtil videre har de studerende haft videnskabsministeren på besøg under ’blokade-ugen’ og fået en del medieopmærksomhed.

Det er de meget tilfredse med, fortæller Sebastian Belmark, som er en af de protesterende humanister, der har været med fra dag et, da studerende fra hans institut, Engelsk, Germansk og Romansk (Engerom), som de første blokerede deres administration.

»I sidste ende er det dog universitetsledelsen og politikerne, vi gerne vil råbe op,« siger han.

Men da ministeren var på besøg, advarede hun de studerende imod at kræve politisk indblanding i en sag, »der først og fremmest er universitetsledelsens ansvar.« Samtidig gentog hun regeringens parole om, at der er blevet givet 5.000 kroner ekstra.

»Og hvor er de penge blevet af? Det vil jeg først og fremmest finde ud af. For det er ikke meningen, at pengene skal gå til administration. De skal gå til uddannelse og forskning,« sagde ministeren og efterlod en flok skuffede studerende, som ikke følte, at de fik nogle deciderede forklaringer eller løfter ud af ministerbesøget.

Forskningsbaseret undervisning, tak

Dekan på Det Humanistiske Fakultet Kirsten Refsing er derimod kommet med en løsning, som måske kan kaste mere undervisning af sig, men som de studerende bestemt ikke bifalder.

Hun har opsagt de fastansatte underviseres arbejdstidsaftale og lægger op til, at de nu skal undervise mere og forske mindre.

»Vi er selvfølgelig imod dekanens tiltag. Det lyder måske paradoksalt, når vi gerne vil have mere undervisning, men kvaliteten af undervisningen skal også være i orden, og derfor skal vores undervisere have tid til at forske, så vi får forskningsbaseret undervisning,« siger Sebastian Belmark.

Undervisere og studerende på fakultetet står derfor sammen om, at den optimale løsning på problemet er at ansætte flere professorer, lektorer og adjunkter.

Derfor tager de ansatte godt imod studenterblokaden på instituttet. Nogle undervisere har ligefrem opfordret de studerende til at lave blokade. Og også institutledelsen, blandt andet på Engerom, har udtrykt sympati for de studerendes sag.

En lille, men hård kerne

Men er majoriteten af de humaniorastuderende overhovedet utilfredse med deres studievilkår?

Mens 60-70 studerende af de omkring 12.000 studerende, der studerer på Det Humanistiske Fakultet, demonstrer deres utilfredshed med udhungrede uddannelser uden for nye KUA, er bygningen indvendigt fyldt med studerende, som ikke tager del i protesterne.

Universitetsavisen møder endog en studerende, der går forbi protesterne, »og syntes det virker lidt latterligt,« men ikke ønsker, at stå frem i artiklen.

Sebastian Belmark mener, at en del af grunden til den manglende opbakning er, at der ikke har været langt tid til at mobilisere folk.

»Men vi håbede, at flere vil tage del i aktionen. Der var 200 tilmeldte inde på Facebook, og der har konstant været 60-70 mennesker i løbet af dagen med udskiftning på. Men det er heller ikke mange, når man tænker på, hvor mange studerende, der er her på Humaniora,« siger Sebastian Belmark.

Hans fornemmelse er, at mange af de studerende har svært ved at kapere protesterne oven i deres studiehverdag. Han undrer sig dog over, at ikke flere finder tid til at deltage, når de netop har så få undervisningstimer.

»For jeg har endnu ikke mødt folk, der synes, at vi har nok eller for meget undervisning. Der er en generel utilfredshed blandt de studerende herude.«

khkr@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.