Humanister med kometkarriere: Man skal ikke forvente at lære alt på universitetet

Det er ikke længe siden at Anders Olling og Hans Erik Havsteen havde deres daglige gang i Det Humanistiske Fakultets bygninger langs Emil Holms Kanaler. I dag er KUAs svingdøre på Amager skiftet ud med slusesystemer og panserdøre i JP/Politikens Hus.

Rejsen mod det store mediehus ved Rådhuspladsen blev indledt en dag i 2015, da de for første gang satte sig sammen foran en optager for at realisere en idé, Anders havde brygget på: En podcast om alle danske regenter gennem tiden.

Ad omveje fik Anders kontakt til den daværende historiestuderende Hans Erik, som stadig læste på KUA. Anders, der efter endt uddannelse arbejdede som journalist på Radio24syv, havde greb om journalistisk formidling, men savnede en historiker med styr på de historiske perspektiver.

Jeg endte med at droppe ud af mit kandidatstudium

Hans Erik Havsteen, Kongerækken

Startende fra Gorm den Gamle talte de to kumpaner sig op gennem de danske monarker i en podcast, der erobrede stadig mere opmærksomhed i medielandskabet. I kølvandet af podcasten kom små bøger om kongerne på forespørgsel af forlaget Lindhardt og Ringhof. Det blev efterfulgt af flere populære podcasts om Reformationen, Det Antikke Grækenland og Danmarks Krige. Dertil kom det populære kortspil Kongekort.

JP/Politikens Hus barslede med et nyt stort historiemagasin og hyrede Kongerækken ind som konsulenter. De to historieentusiasters succes blev kronet med to redaktørstillinger for det nye magasin Politiken Historie, der første gang udkom den 11. oktober 2018.

Værdiskabelse ved siden af bundlinjen

Det er på redaktørkontoret på Rådhuspladsen, at Uniavisens udsendte møder Anders og Hans Erik. Som reaktion på spørgsmålet om, hvorvidt de ser sig selv som en entreprenant succeshistorie for humaniorastuderende, fremhæver Anders en generel foretagsomhed på KUA:

»Jeg har egentlig indtryk af, at der er mange humanister, der kaster sig ud i projekter. Men det er bare en stor udfordring for mange – det var det også for os – at skabe økonomi omkring det.«

Problemet er, ifølge Hans Erik Havsteen, at iværksætteres succes ofte defineres af deres økonomiske resultater:

»Man skal være varsom med at tænke, at for at humaniora skal være en succeshistorie, så skal der klingende mønt i kassen. Med Kongerækken og Politiken Historie er det gået ret godt, men det er ikke meningen, at det på noget tidspunkt skal blive en økonomisk succeshistorie a la Novo Nordisk. Man skal nok snarere se på om folk fra humaniora har job, der giver mening og giver noget til samfundet.«

Fremdrift uden forståelse

Noget, der spænder ben for, at de studerende kan yde meningsfulde bidrag til verden uden for universitetet, er fremdriftsreformen, der enten låser de studerende til skolebænken, eller forviser dem fra den. Hans Erik har selv forsøgt at kombinere studie og arbejde, men har på baggrund af de nye regler måttet sige farvel til studielivet mod sin vilje:

»Jeg startede på studierne inden fremdriftsreformen trådte i kraft. Jeg var fem år om at blive bachelor og nød muligheden for at kunne strække studiet, så jeg kunne arbejde ved siden af,« siger han. Også Anders Olling forlængede sine studier for at komme på udveksling og i praktik og lære noget af det, »man ikke lærer inden for murene på universitetet.«

Fremdriftsreformen var dog trådt i kraft, da Hans Erik skulle begynde på sin kandidatuddannelse i historie:

»Jeg endte med at droppe ud af mit kandidatstudium i juni (2018, red.), fordi jeg ikke havde tid til at læse fuld tid. Og der var ikke andre muligheder, end at man skulle læse fuld tid, hvilket jeg ikke kunne, når jeg samtidig har et job herinde hos Politiken. Dér savnede jeg forståelse fra universitetet. Jeg er rigtig ærgerlig over, at jeg ikke har kunnet gøre mit studie færdig,« siger Hans Erik.

Mødet mellem teori og praksis

Anders Olling og Hans Erik Havsteen trækker dagligt på den viden, de fik med sig fra studierne på Københavns Universitet. Særligt de metodiske dele fylder meget i hverdagen, men de mange års teoretiske læring på universitetet kan alligevel ikke oversættes 1:1 med det praktiske arbejde.

»Jeg havde aldrig lavet en billedtekst, før jeg startede her, men så må man finde ud af, hvordan man gør det. Før vi lavede Kongerækken, vidste jeg heller ikke, hvordan man opbygger og udgiver en podcast, men alle de ting lærer man jo hen ad vejen,« siger Anders.

Generelt er det en god idé at opsøge de færdigheder, der ikke altid er tid til at gå i dybden med på universitetet: »Det kan lyde banalt, men det handler om at kunne bygge bro mellem teori og praksis. Det er noget, man skal træne, og man kan ikke forvente at skulle lære alt på universitetet. Man kan få en masse viden dér, men så må man oplære sig selv i andre ting som fx formidling bagefter,« siger Hans Erik.

Vovemod og næseprygl

Når man lever af at udgive et trykt magasin henvendt et bredt publikum, er læringen dog ikke uden visse konsekvenser, hvilket de har bemærket. Ikke mindst på de sociale medier:

»Der er stor forskel på at sidde i et uni-lokale foran en censor eller en klasse og så at udgive et magasin på et stort mediehus. Det giver nogle slag over næsen, fx på de sociale medier. Men så lærer man også, at når man stikker næsen frem, så kan der komme nogle slag, og det må man håndtere,« siger Hans Erik.

For Anders har det også været vigtigt at turde kaste sig ud i det ukendte, trods kritik: »Meget af det handler om ikke at være bange. Man har jo lært en hel del på universitetet, og så må man stole på sin faglighed undervejs. Hvis man holder op med at lære noget og fejle undervejs, så bliver livet jo kedeligt.«

Næste nummer af Politiken Historie udkommer torsdag den 4. april med temaet ‘Efter Krigen’.