Humanister mister indflydelse

Først røg Humanioras mange institutter. Nu er det tid til at luge kraftigt ud i studienævnene. Og det skal gå stærkt, for der er valg til studienævn på trapperne allerede i december.

Det nye dekanat på Humaniora går dermed i gang med en oprydning i de mange små fagstudienævn som mange
synes er tiltrængt. Problemet er måden beslutningen er blevet hastet igennem på, mener historiestuderende Jesper
Johansen der er formand for Studenterrådet.

»Som studerende synes vi ikke der har været plads eller tid til at inddrage folks bekymringer ude på fagene. At trække en beslutning ned over hovedet på folk uden at høre på deres indvendinger er altså noget der kan få de fleste humanister til at se rødt i flere nuancer, og er ikke specielt befordrende for et godt samarbejde,« forklarer Jesper Johansen.

De studerende mister noget nær historisk indflydelse. I dag sidder der tre studerende og tre videnskabeligt ansatte
(VIP’er) i de fleste af de tredive studienævn på Humaniora. Det vil sige mere end 90 studerende og 90 ansatte.

Efter 1. februar vil det tal være reduceret til i alt 28 studerende fordelt på seks studienævn.

»Som studerende mister vi indflydelse på vores studier. Studienævnene er i dag det sted hvor vi har noget at skulle have sagt når det gælder studiernes opbygning, hvilke fag der skal vægtes, og hvordan uddannelsens sammenhæng er. Alt det vil vi få mindre indflydelse på,« forklarer Jesper Johansen.

Som repræsentationen i de nye studienævn ser ud, vil en række småfag slet ikke være repræsenteret i studienævnene, fx Eskimologi, Minoritetsstudier og Finsk.

Jesper Johansen frygter at sammenlægningen vil være en måde at nedlægge Humanioras småfag på ad bagvejen.

»Det er fagenes faglighed der bliver offer i denne sammenlægning fordi deres indflydelse på beslutningerne vil blive reduceret til at de vil få mulighed for at komme med vejledning i specifikke faglige spørgsmål, men i princippet er de på ingen måde sikret i de nye studienævn,« siger Jesper Johansen.

Småfag uden repræsentation
Et af de steder på Humaniora hvor studienævnssammenlægningen kommer til at gøre ondt, er på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (TORS) der består 25 forskellige fag og syv studienævn.

»Det er klart at vi ikke er særligt lykkelige for det her. Vi er rigtig mange småfag som får en særdeles dårlig repræsentation i det nye studienævn.
Højst en femtedel af fagene kan jo være repræsenteret, og det gør det muligt at træffe beslutninger der kan få store konsekvenser på de enkelte fag.

For mig at se bliver det så godt som umuligt for en enkelt repræsentant, eller to med den studerende, at have overblik over syv-otte fag,« siger Kim Ryholt der er lektor på Ægyptologi og studieleder for Carsten Niebuhr-afdelingens syv forskellige fag.

Selv om alle fagene omhandler Mellemøsten, så har Nærorientalsk arkæologi ikke nødvendigvis særlig meget med Arabisk at gøre. Derfor er en ansat og en student i et studienævn langt fra tilfredsstillende, mener han.

En anden bekymring er at pengene til fagene kommer endnu længere væk. I dag laver studienævnene studieplaner for næste år, og det har stor indflydelse på fagenes budgetter.

Bagved det hele lurer for mange småfags vedkommende angsten for at blive lukket eller gjort til overbygningsfag.

»Mange af vores fag kan ikke eksistere udelukkende som overbygningsfag fordi man simpelthen ikke kan nå at lære et sprog på to år,« forklarer Kim Ryholt der dog synes at det allermest ærgerlige er følelsen af som ansat og studerende at miste demokratisk indflydelse.

»Vi har fået meget mindre indflydelse overalt. Flere af vores ældste ansatte har givet udtryk for at de er glade for at de snart skal gå af mens de unge måske mere ser situationen an, men jeg synes det er ærgerligt at afskaffe den sidste rest af demokrati for at gøre Humaniora mere overskuelig.

Man kunne sagtens have tre studienævn og kun en studieleder; så ville alle fag stadig have noget at skulle have sagt,« mener Kim Ryholt der også synes det er et problem for KU at så mange studerende mister indflydelse.

»Mange af de studerende der har siddet i studienævnene, har vi jo brug for som arbejdskraft på universitetet.
I de nye ad hoc-udvalg vil de hverken kunne få merit eller ekstra SU-klip for at gøre et stykke arbejde på deres studie,« forklarer han.

Summen af arbejde konstant
Medlem af Akademisk Råd Stig Hjarvard tror mange er enige om at der er behov for en reduktion i antallet af fag.

»På den anden side skærer planen med ét studienævn per institut alle over en kam, i stedet for at gøre en indsats dér hvor der er problemer. Hvis man skal ud af den negative spiral, er der behov for en faglig omlægning på en lang række mindre sprogfag.

Med mindre man nedlægger fag, så tvivler jeg på at sammenlægningen af studienævn vil betyde mindre arbejde. Og hele øvelsen går jo ikke mindst ud på at effektivisere og spare penge,« siger Stig Hjarvard der er professor på Film- og Medievidenskab.

De nye studienævn kan
oprette ad hoc-udvalg når de mangler faglig ekspertise, og Stig Hjarvard tror nemt udvalgene kan blive små nye studienævn selv om ledelsen ikke agter at gøre udvalgene permanente.

»Jeg tror de nye studienævn vil mangle alt for megen faglig ekspertise, derfor risikerer summen af arbejde at blive konstant,« siger han.

Mere tid til forskning
Og studienævnsarbejdet kan især i små faglige miljøer dræne tiden til forskning og uddannelse. Derfor finder mange også at planen er god. En af dem er formand for Østeuropæisk Studienævn, Joel Nordborg Nielsen.

For ham vil det nye studienævn der kommer til at repræsentere alle TORS’ 25 fag, betyde mindre administrativt arbejde, men som repræsentant for en mellemstor afdeling mister Østeuropæisk heller ikke deres repræsentation i studienævnet.

»For os vil sammenlægningen give mere tid til vores primære opgaver: forskning og undervisning. I dag har vi uoverstigelige administrative opgaver, og det er da klart at en sammenlægning af studienævnene ville frigøre en del af VIP’ernes tid,« siger han.

Målet er at komme ned på at de videnskabeligt ikke bruger mere end fem procent af deres tid på administrativt arbejde.

Joel Nordborg Nielsen er
ikke så bekymret for at fagligheden skal forsvinde. Østeuropæisk Studienævn består allerede nu af et stort fag, russisk, og en masse små sprogfag.

Her er det Joel Nordborg Nielsens erfaring at fagligheden sagtens kan holdes højt på de små fag også uden repræsentanter i studienævnet.

»De faglige diskussioner tager vi ude på fagene, mens studienævnet har fået en mere administrativ funktion hvor man efter drøftelser ude på fagene tager en endelig beslutning,« siger studielederen for Østeuropæisk der er lektor i russisk.

Humanioras nye studienævn

Studienævnet for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (10 medlemmer)
1. Dansk samt underviserne ved Nordisk Forskningsinstitut (3+3)
2. Audiologopædi og sprogpsykologi: (1+1)
3. Lingvistik, indoeuropæisk, finsk, kvinde- og kønsstudier, datalingvistik og sprogteknologi (1+1)

Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling (8 medlemmer)
1 Film- og Medievidenskab (1+1)
2. Filosofi (1+1)
3. Pædagogik (og Humanistisk Informatik) (1+1)
4. Retorik (1+1)

Studienævnet for Saxo-Instituttet
(10 medlemmer)
1. Forhistorisk Arkæologi (1+1)
2. Klassisk Arkæologi (1+1)
3. Etnologi (1+1)
4. Græsk og Latin (1+1)
5. Historie (1+1)

Studienævnet for Tværkulturelle og
Regionale Studier (10 medlemmer)
1. Regioner og sprog 1: Asien (1+1)
2. Regioner og sprog 2: Mellemøsten (moderne fag + Assyriologi og Ægyptologi) (1+1)
3. Regioner og sprog 3: Østeuropa inkl. Grækenlandsstudier (1+1)
4. Religionsfagene (1+1)
5. Øvrige fag, tværkulturel og materiel kultur: Eskimologi, Indianske Sprog og Kulturer, Minoritetsstudier, Komparative Kulturstudier og Nærorientalsk Arkæologi (1+1)

Studienævnet for Engelsk, Germansk og
Romansk (10 medlemmer)
1. Engelsk 4 repræsentanter (2+2)
2. Germansk og Romansk sikres 6 pladser (3+3)

Studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab (8 medlemmer)
1. Litteraturvidenskab (1+1)
2. Kunsthistorie (1+1)
3. Teatervidenskab (1+1)
4. Musikvidenskab (1+1)

Ph.d. studienævnet for Humaniora
(6 medlemmer)