Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Humanister på det brede jobmarked

Humanisterne er trætte af at høre om arbejdsløshed. Hvis 90 ud af 100 får job, skal jeg jo bare sørge for at være en af dem, er de studerendes holdning. Et kursus for nye kandidater hjælper dem godt på vej

“I har en stor opgave foran jer. At søge job er en heldagsbeskæftigelse. I skal skabe netværk, følge med i de daglige nyheder, researche på de steder I overvejer at søge og skrive gode ansøgninger. Alt hvad der så meget som lugter af standardansøgninger, er bandlyst.”

Chefkonsulent Tina Overgaard fra rekrutteringsfirmaet Mercuri Urval kigger ud over lokalet hvor knap 30 humaniorakandidater sidder bænket.

De har alle valgt at følge kurset ‘Næsten Kandidat’ der i løbet af tre dage skal ruste dem til at klare sig bedre i konkurrencen når de om kort tid træder ud på arbejdsmarkedet. Ikke det humanistiske arbejdsmarked, men arbejdsmarkedet i det hele taget. Det er et af kursets vigtigste budskaber.

»Universitetsuddannelser giver adgang til rigtig mange spændende jobs hvis man tillader sig selv at tænke bredt. De kompetencer en lang videregående uddannelse giver, kan bruges rigtig mange steder,« forsikrer Tina Overgaard.

Kurset er et blandt mange initiativer som den centrale studievejledning på Humaniora har taget for at sætte fokus på hvordan humanistiske kandidater kan bruge den faglighed de forlader universitetet med, ude i erhvervslivet.

Sidste års vejledningsreform på fakultetet betyder at de studerende der fremover begynder at læse, tidligere i studiet skal have fokus på arbejdsmarkedet, fx skal de hver gang de vælger nye fag sætte det ind i et karriereforløb.

Den proces har de studerende på ‘Næsten Kandidat’ kurset selvsagt ikke været igennem, og derfor er der meget der skal på plads inden de siger farvel til KU.

Eksperter i at søge job
I løbet af de tre dage kurset varer, skal deltagerne blive bedre til at konkretisere deres egne kompetencer, de skal have et overblik over hvad det er for et arbejdsmarked de kommer ud på, lære at tænke i alternative jobmuligheder og at skabe netværk, og de skal ikke mindst have nogle konkrete anvisninger i hvordan en god ansøgning og det tilsvarende cv ser ud.

»Der er faktisk en del der aldrig har skrevet en ansøgning før og ikke ved hvad det er man skal fokusere på, og det er jo væsentligt for overhovedet at komme til samtale. Så vi bruger megen tid på at få sat ord på hvad det er den enkelte kandidat egentlig kan,« fortæller Mikkel D. Sigurdsson der er studievejleder og fungerer som kursusleder.

»Vi prøver først og fremmest at give kursisterne nogle værktøjer så de kan sælge sig selv bedre, for de har en masse at give, men spørgsmålet er hvordan de bedst formulerer det over for en mulig arbejdsgiver som måske ikke kender særlig meget til en bestemt humanistisk uddannelse,« forklarer han.

Der bliver holdt to kurser per semester med plads til 30 på hver. Kurserne der netop er afholdt, har været fuldt booket.

Fremtidens job ligger i kortene
29-årige Tina Skjærbæk Søeborg blev færdig som cand.mag. i filosofi i april måned. Hun er en af dem der aldrig før har skrevet en jobansøgning, så hun meldte sig til sidste uges ‘Næsten Kandidat’ kursus for at få en idé om hvad det egentlig er arbejdsgiverne kigger efter.

Alle kursister skal medbringe en ansøgning og et cv som de har skrevet ud fra et konkret jobopslag, og i grupper gennemgår de ansøgningerne og kommer med forslag til forbedringer.

»Det var rigtig fedt dels at få gode ideer ved at se hvordan andre formulerer de berømte humanistiske kompetencer, og dels at høre hvad det er andre bider mærke i i ens egen ansøgning,« fortæller Tina.

Hun har nu aftalt med tre andre kursister at de også fremover vil bruge hinanden som sparringspartnere når de skriver ansøgninger.

En anden del af kurset handler om at lære at definere sine egne kompetencer ved hjælp af såkaldte kompetencekort. Resultatet var temmelig overraskende for Tina:

»Jeg har altid tænkt at jeg skulle ud og være en slags arbejdshest, men ved hjælp af kompetencekortene fandt jeg ud af at jeg nok i virkeligheden har brug for mere selvstændighed og indflydelse på mit arbejdsområde. På den måde har kurset først og fremmest ændret min opfattelse af hvad det er for nogle stillinger jeg skal søge,« siger hun.

»Tidligere forestillede jeg mig også at humanister primært kan bruges i den offentlige forvaltning. Men kurset gjorde mig opmærksom på at små og mellemstore virksomheder også er en mulighed, og at jeg måske skal satse bredere.«

Mikkel D. Sigurdsson er glad for at kurset kan være med til at give nogle nye kandidater en ahaoplevelse og en erkendelse af at arbejdsmarkedet er bredt – også for humanister.

»Humaniorastuderende har typisk deres fag meget nært og tænker derfor meget fagspecifikt i forhold til jobsøgning, så for mange er det en øjenåbner at de bredere kompetencer der ikke nødvendigvis har noget med historisk eller russisk at gøre, rent faktisk kvalificerer dem til at søge job andre steder end de helt oplagte de har fået kendskab til gennem studiet,« siger han.

Lige nu dækker kurset efterspørgslen, men Mikkel håber at flere kandidater i fremtiden vil tage imod tilbuddet. Alle deltagere der har været på kurset er meget positive i deres evalueringer, og Mikkel mener at de værktøjer kurset giver kan gavne alle der skal ud og søge arbejde.

Fakta om Humaniora

Institutter
– Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
– Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
– Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
– Musikvidenskabeligt institut
– Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
– Saxo-Instituttet (Arkæologi, Etnologi, Græsk, Latin og
Historie)
– Institut for Tværkulturelle og regionale studier

Nøgletal
• Studerende (per 1. oktober 2005) 11.677
• Antal kvinder 4.401
• Antal mænd 7.276
• Antal optagne (per 28. juli 2005) 1.827
• Ph.d-studerende (per 30. september 2005) 191
• Ansatte 1.360

Adgangskvotienter
De fem humanistiske fag med højest adgangskvotient er:
• Film- og medievidenskab 9,7
• Indoeuropæisk 9,6
• Retorik 9,6
• Litteraturvidenskab 9,3
• Teatervidenskab 8,9

Gennemførsel og frafald
• 14 procent bliver bachelorer på normeret tid
• 5 procent bliver kandidater på normeret tid
• Frafaldet er 37 procent på bachelordelen og 5 procent på kandidatdelen

Ledighed for kandidater
• Gennemsnitlig ledighed i februar 2006: 8,5 procent
• Ledighed for kandidater under 30 år: 18,1 procent
• Ledighed for kandidater mellem 30 og 39 år: 11,3 procent

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste