Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Hun har papir på sin viden om naturbaseret terapi

Uddannelse — Winnie Lund er uddannet fra en ny masteruddannelse på Københavns Universitet, der bruger naturen til at hjælpe udvalgte patientgrupper med demens, stress, ptsd, hjernerystelse – eller psykisk sårbare unge.

Lyt til fuglene, nulr nogle kastanjer i hånden, gød mulden, mærk kroppen, og bliv hurtigere rask.

Oplevelser i naturen kan hjælpe behandlingen af sygdomme på vej, hvis hospitalsvæsenets traditionelle cocktail af piller og genoptræning ikke er nok. Det råd gælder også for grupperne af patienter i det etablerede sundhedssystem, hvis de har været i langvarige behandlingsforløb og måske alligevel ikke har opnået nogen særlig bedring.

Den viden om naturens helende egenskaber udgør grundlaget for en 2,5-årig masteruddannelse ved Københavns Universitet med titlen: Landskab og Planlægning – naturbaseret terapi og sundhedsfremme.

Trivsel og livskvalitet til de psykisk sårbare

Winnie Lund var en af de første studerende, der begyndte på den uddannelse, da den startede op i marts 2016, og hun afsluttede den i marts 2019 med et case-studie i naturbaseret terapi.

om Uddannelsen:

En masteruddannelse i Landskab og planlægning, naturbaseret terapi og sundhedsfremme, rekrutterer både fra arbejdsmarkedets ’grønne’ og ’hvide’ sider.

‘De grønne’ studerende kan være biologer, naturvejledere, gartnere osv., mens ‘de hvide’ i stedet har en social- eller sundhedsfaglig baggrund.

Målet er at skabe en interaktion, der bringer forskellige fagligheder sammen.

Hun har før det uddannet sig som sygeplejerske og inden for folkesundhed og arbejder i dag i Region Hovedstaden.

Winnie Lunds masteropgave har givet hende mulighed for at arbejde med psykisk sårbare unge, for deres helbred er noget, der har ligget hende på sinde siden længe, fortæller hun:

»Jeg er optaget af, hvordan vores sundhedsvæsen, set i et meget bredt perspektiv, kan hjælpe de unge, der er psykisk sårbare, så de kan få mere trivsel og livskvalitet.«

En terapeutisk have

Sct. Hans Have i Roskilde er en del af Psykiatrisk Center Sct. Hans og drives i dag som en socialøkonomisk virksomhed til fordel for psykisk sårbare unge, der får mulighed for at komme i kontakt med naturen, så de kan få det bedre af det.

I naturen får de unge ro på deres tanker. Det gør, at deres sind ikke skal sortere så meget i de indtryk, de får, som inde i byen.
Winnie Lund

Winnie Lund siger, at de unge typisk allerede har gjort deres erfaringer med et system, der fokuserer på sygdomsårsager og deres behandling, og at hun håber at kunne give dem noget mere ved at tage naturen til hjælp.

Og der er naturskønt i Skt. Hans Have i Roskilde. Det hele ligger tæt på Roskilde Fjord, der kan levere nogle fantastiske solnedgange. Det gamle hospitals bygninger ved siden af er arkitektonisk og æstetisk flotte, der bliver holdt får i området, og området er i forvejen et yndet udflugtsmål for mange af Roskildes indbyggere.

Tidsafgrænsede forløb:

I haven i Roskilde tilbyder den socialøkonomiske forening Sct. Hans Have de unge med psykisk sårbarhed forløb enten i form af et praktiksted, et arbejdssted eller et Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU) forløb for unge i alderen 16-25 år.

Det er altså kun meningen, at haven skal virke som et sted for de unge inden for en tidsafgrænset periode.

En ‘normal’ behandling i det traditionelle system kunne fx være et psykiatrisk forløb i kliniske og kedelige miljøer – inden døre. Den slags forløb har de fleste af havens unge prøvet, men inden for det professionelle system er man altså også begyndt at få øjnene op for naturens helbredende effekter.

»Jeg vil gerne se på, hvad der fremmer deres sundhed, trivsel, personlige udvikling og motivation. Her kommer naturen ind. De unge kan lære af at få en relation til naturen ved fx at lave havebrug, og vi ved, at det giver dem en bedre kontakt til sig selv, så de bliver i stand til at håndtere deres angst og indgå mere i sociale relationer,« siger Winnie Lund.

Patienter får mere selvværd og energi

Dorthe Varning Poulsen er studieleder, og hun har i nogle år været del af en forskergruppe, som har givet input til uddannelsen i Landskab og Planlægning.

»Uddannelsens ene spor drejer sig om at finde frem til de bedste elementer i naturen til at understøtte menneskers sundhed. Det går tit på de fysiske lidelser: Hvad appellerer bedst til, at fx ældre mennesker bliver mere aktive? Men det kan også gå på de mentale lidelser: Hvilken natur har man brug for, hvis man er mentalt sårbar, og hvilken natur er med til at stimulere den sociale interaktion?« siger Dorthe Varning Poulsen, før hun fortæller videre om det andet spor:

Studieleder Dorthe Varning Poulsen

»Det kalder vi behandlingssporet, hvor vi går ind og ser på, hvordan man kan arbejde med naturen, så man udnytter de elementer i den, som vi i forvejen ved fra forskning, er med til at forstærke patienters selvværd,« siger hun.

Naturbaseret terapi er især egnet til at hjælpe bestemte grupper af patienter.

»Ud over de patienter, der har en bevægelsessygdom, som fx ældre, og psykisk sårbare unge, kan patienterne være dem, der er ramt af meget svær stress, overspisning, hjernerystelser og demens. Desuden kan det være ptsd-ramte soldaterveteraner eller patienter i rehabilitering efter et kræftforløb,« siger Dorthe Varning Poulsen.

»Når det gælder hjernerystelser, kan vi se, at med de konventionelle behandlinger, hvor patienterne ligger i sengen for at få ro og ikke må se på en skærm, får de et meget forlænget forløb, hvor de faktisk ikke får det bedre. Her kan naturbaseret terapi bidrage med noget ekstra til behandlingen,« siger hun.

Skal tænkes ind i etablissementet

Winnie Lund har i forbindelse med sin master set, at de unge i Sct. Hans Have oplever bedre sundhed både fysisk og socialt, og at naturen har en positiv indvirkning på deres mentale restitution og det behov for tilbagetrækning, som mange af dem har. Det har hun brugt i sin opgave.

Sct. Hans Have i Roskilde. Billedet er taget af Winnie Lund, og billedet er valgt, blandt andet fordi det ikke viser nogen havens brugere. De skal have fred til at gøre deres arbejde.
image: Winnie Lund
Et drivhus indefra, hvor der bliver produceret forskellige planter, og hvor havebrugsaktiviteterne foregår for de brugere, der går igennem forskellige forløb i haven.
image: Winnie Lund

»I min opgave argumenterer jeg for, hvorfor de nye fagligheder i min uddannelse er vigtige kompetencer at tænke ind i fx behandling og rehabilitering af unge med psykisk sårbarhed. Vores faglighed kan også være med til at ændre på nogle af de eksisterende systemers måde at behandle, rehabilitere og støtte de unge i at komme videre i livet på,« siger Winnie Lund.

Den healende brændestabel

Både Dorthe Varning Poulsen og Winnie Lund siger, at en naturbaseret terapi skal foregå i en bestemt sammenhæng og på et bestemt sted.

helhedsorienteret uddannelse

Master i Landskab og Planlægning, naturbaseret terapi og sundhedsfremme, er en efteruddannelse, der fører den studerende frem til kandidatniveau. Undervisningen tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger og kobler til de nyeste teorier. Samtidig foregår undervisningen i tæt samspil med praksis, og lægger vægt på, at deltagerne får mulighed for tværgående samarbejde og netværksdannelse.

Naturbaseret terapi og sundhedsfremme kvalificerer den studerende til at arbejde med naturbaseret terapi og andre naturaktiviteter med et sundhedsmæssigt, pædagogisk eller socialt sigte.

Uddannelsen hører under Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og har fokus på menneskets forvaltning som afgørende for de forandringer, der præger landskabet. Uddannelsen kvalificerer dig til at arbejde med helhedsorienteret planlægning af landskaber.

Kilde: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

»Nogen kan måske finde på at sige, ’jamen, det der med at sidde og lytte til fuglesangen – kan folk ikke bare gå udenfor og gøre det af sig selv?’ Nej, det kan de ikke, for når folk er rigtig syge, så kan de hverken træffe en beslutning eller gå i samtaleterapi, og så har de brug for, at nogen doserer tingene for dem,« siger Dorthe Varning Poulsen.

I virkeligheden drejer haven og det, de laver her, sig om at finde ind til sig selv.

Winnie Lund

Det er også noget, Winnie Lund har set under sin uddannelse ved Københavns Universitet.

»Mange af de unge, jeg har mødt, bor oftest langt fra naturen, eller de sidder foran en computer hele dagen. Når de i stedet kommer ud og får arbejdsopgaver i naturen, har det en gavnlig og sundhedsfremmende virkning på dem. I naturen får de unge ro på deres tanker. Sindet skal ikke sortere i lige så mange indtryk, som når de unge er inde i byen. I virkeligheden drejer haven og det, de laver her, sig om at finde ind til sig selv,« siger hun.

Oplevelserne fra Sct. Hans Have spejler i øvrigt den viden, Winnie Lund har fået fra sin uddannelse.

»Det gælder fx om at indrette naturen, så de unge har steder, hvor de føler sig trygge, og så kan de komme ud til os andre igen, når de selv vil. Mange af dem har brug for at kunne trække sig lidt tilbage til et område, der virker overskueligt for dem. At bruge fx en brændestabel til at lukke rummet lidt af med kan være en rigtig god idé af hensyn til dem,« siger hun.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste