Hun lader tallene tale, når hun siger: Kvinde, kend din statistik

På en lun bænk foran KU’s Lighthouse for iværksætteri og innovation sidder Cathrine Berendt under den klare sol, oplyst som en af de mange idéer, der hver dag bliver til i bygningen bag os.

Hun er kvinden bag Instagramprofilen Kvinde kend din statistik (@kvindekenddinstat), der har over 32.000 følgere, hun er foredragsholder, nyuddannet sociolog og stifter af virksomheden Lige. Og så har hun kontorplads her.

»De fleste mennesker vil gerne have ligestilling, og mange tror, at vi har det,« siger Cathrine Berendt. Det er den udbredte misforståelse om, at kønnene da er ligestillede i Danmark, der gjorde hende til iværksætter. Med skarpe statistikker, der beviser kønsuligheden sort på hvidt, arbejder Cathrine Berendt hver dag på at skære sandheden ud i pap.

Der har altid slumret en feminist i Cathrine Berendt, men hun skylder KU tak for at vække hende op til dåd, siger hun, der blev kandidat i sociologi i vinter.

På Stevns, hvor hun kommer fra, taler man slet ikke om køn og feminisme. Og med ét ben på landet og det andet på universitetet, gik det op for hende, hvor stor en kløft, der er mellem de to verdener:

»På uni snakkede vi fandme om det hele tiden, målte på det og prøvede at løse det. Men når man bevæger sig væk fra universitetet, var det ikke noget, man talte om, og slet ikke, når man kommer lidt væk fra København, hvor jeg er fra,« fortæller hun.

»Hvis jeg var til familiefødselsdag, hvor der var en eller anden onkel, der sagde, at vi har ligestilling, så sad jeg bare og tænkte, at jeg har brugt hele det sidste halve år på at læse undersøgelser og statistikker, der viser det stik modsatte,« siger hun og fortsætter:

»Og man kan først løse et problem, når man forstår, at det eksisterer.«

LÆS OGSÅ: Hvorfor er det en overraskelse, at jeg er klog?

Studerende, start din virksomhed

»Det var sygt nemt, det var bare at oprette en profil på Instagram,« svarer Cathrine Berendt overskudsagtigt, da jeg spørger hende, hvordan man lige bliver iværksætter, mens man studerer.

Det var under et praktikophold på et krisecenter for voldsramte kvinder, at den særlige feministiske stemning, der fyldte rummene, motiverede hende til at starte sin profil.

Jeg har valgt statistikken, som man måske kan kalde en traditionel maskulin argumentationsform

Iværksætter og sociolog Cathrine Berendt

I begyndelsen tog hun et billede af de statistikker, der gjorde indtryk på hende, tegnede en cirkel omkring det væsentligste – og postede det. Siden har hun sat sit eget æstetiske præg på platformen, der i dag fremstår visuelt velkurateret i et stramt – lyserødt – farveunivers.

»Jeg har valgt statistikken, som man måske kan kalde en traditionel maskulin argumentationsform, hvilket jo er interessant, fordi det er den argumentationsform, der har størst autoritet i dag. Og måske er det derfor, jeg er blevet relativt succesfuld,« siger hun.

Når Cathrine Berendt i dag kigger tilbage på det, hun har formidlet på sin platform, erkender hun, at de negative statistikker fylder mere end de positive. En typisk forskertendens, mener hun:

»Man læser sjældent en rapport om noget positivt. For når det ikke gør ondt længere, stopper vi med at kigge på det,« siger hun og refererer til en undersøgelse, der har vist, at det vil tage 135 år før vi har opnået komplet ligestilling i Danmark, hvis alting fortsætter uændret.

LÆS OGSÅ: Da kvinderne kom – og forandrede universitetet for altid

Slagkraftige statistikker

Med tallene, hun deler, vil hun fylde et hul i ligestillingsdebatten. For i Danmark er vi ikke gode nok til at samle data, vi måler ikke tilstrækkeligt, og vi har slet ikke snakket nok om det, vi måler på, siger hun.

Hvis Cathrine skulle pege på én statistik, som alle burde kende, er det en undersøgelse fra EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder, der viser, at hver tredje danske kvinde har været udsat for seksuel vold. Vi ligger over det europæiske gennemsnit, siger hun med et dybt suk.

»Én ting er, hvad kvinder udsættes for, en anden er, at alle kvinder laver om på deres adfærd for at undgå krænkende eller ubehagelig adfærd. Det er så vildt, at mænd først indser den frygt blandt kvinder, når de selv bliver fædre til døtre, og derfor ville jeg ønske, vi talte mere om det,« siger Cathrine Berendt.

Det, der kan provokere Cathrine Berendt mest, er generaliserende, reducerende og gammeldags forestillinger om, hvordan kvinder er i dag, for så antager man, at mennesker er på en bestemt måde, bare fordi de har bestemte kromosomer, siger hun.

»Men jeg har svært ved at se, hvordan man skal tale om køn uden at tale om køn. Og jeg tror ikke, det virker bare at lukke øjnene for det. Jeg tror, det der virker, er at blive bevidst om problemerne,« siger hun.

Og statistikkerne lader til at have en bevidsthedsskabende slagkraft. Mænd, der har kigget på hendes profil, har nemlig tit sendt hende beskeder af typen, wow, jeg kan virkelig godt lide din tilgang, fordi den er faktuel og nem at forstå, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Den mest berømte kvindelige studerende, du aldrig har hørt om

Lyse ideer kaster også skygger

Sideløbende med, at profilen tog fart, tog Cathrine Berendts eget liv også fart – måske lidt for meget endda.

»Så fik jeg faktisk stress. Jeg ved ikke, om det var Instagramprofilen, eller om det var mit praktikjob. Jeg fik øjnene op for, hvordan arbejdslivet er indrettet, og for at være helt ærlig, synes jeg faktisk, det var ret overvældende at indse, at man skulle være på pinden fra klokken 8 til 16,« siger hun og tilføjer med sin karakteristiske snert af selvironi, at det er »meget generation Z-agtigt at sige.«

Hvad fanden gør jeg så, spurgte hun sig selv, for hun kunne på det tidspunkt slet ikke overskue at vende tilbage til studiet på fuldtid. På KU’s egen hjemmeside fandt hun svaret: Kom i praktik i din egen virksomhed, stod der med lokkende bogstaver.

Kandidaten på sociologistudiet blev derfor skudt i gang med et halvt års praktik, men denne gang i hendes egen rådgivningsvirksomhed, Lige. Og denne gang var praktikjobbet på fuldtid ikke overvældende. Hun blev »rask af at være iværksætter,« siger hun.

Cathrine Berendt har klart brugt mere tid på sin virksomhed end på studiet. Men da timerne løb op med ambitionerne, havde det en social pris, fortæller hun om den tid, hun ikke har haft til at hænge ud med venner og drikke øl i solen.

»For at være helt ærlig, så har jeg tit følt mig ret ensom og føler, at jeg har missed out. Nogle ser på mig og siger, at de ville ønske, de også havde opnået den slags i en alder af 25 år. Men jeg ser omvendt også på dem og synes, at de har haft nogle fantastiske oplevelser, været på en masse festivaler og fået nogle tætte studiekammerater.«

Feministens fejl

Selvom både stress og ensomhed var med i sidevognen til succesen, ville Cathrine Berendt ikke gøre det om, hvis hun kunne. For hun har lært noget, hun skulle lære:

»Der ikke er noget vigtigere end at have det godt. Uanset, hvor meget du brænder for dit arbejde eller arbejder for et vigtigt mål. Du kan ikke redde verden, hvis du ikke husker at passe på dig selv. Hvis flyet går ned, skal man også huske at tage sin egen iltmaske på først.«

Derudover vil hun ikke anbefale andre at sidde så mange timer for sig selv hver dag.

»Det er ensomt, og mennesker er jo sociale dyr,« siger hun, der beskriver ensomheden som den klart største udfordring undervejs.

Af samme grund ville hun ønske, at forholdene havde været lidt mere gunstige, og at der var flere kvindelige iværksættere på KU at sparre med og spejle sig i. Hvis hun skulle give sine medsøstre ét råd, er det dette:

»Husk søstersolidariteten. Det emmer måske lidt af rødstrømpe-vibes, men hjælp hinanden. Støt kvindelige iværksættere, kvindelige forskere, støt dine ansatte som er kvinder, og som måske kunne avancere til en lederposition.«

I stedet for at træde på hinanden for at komme opad, ville hun ønske, at flere kvinder blev bedre til at løfte hinanden opad, siger Cathrine Berendt.

Til mændene skal snarere fra hende lyde en åben invitation:

»Gå mere op i ligestilling, meld jer ind i debatten, join the party,« siger hun og udpeger samtidig det bedste råd, hun selv har fået, som forhåbentlig kan dulme den berøringsangst, mange har over for ligestillingsdebatten:

»Det bedste råd, jeg har fået, er at acceptere og anerkende, at alle mennesker fejler og gør sexistiske ting. Hvis man er feminist, forventer folk at man er perfekt og aldrig gør eller siger noget, der er i uoverensstemmelse med feminismen. Men jeg tror, at noget af den berøringsangst, vi har over for den her samtale, skyldes, at mange tror, man ikke må begå og indrømme fejl. Det må man godt. Man skal bare også kunne erkende dem.«

I tråd med det råd opfordrer Cathrine Berendt derfor også alle, der går med en lille iværksætter i maven, til at kaste sig ud i det:

»Bare gør det. Prøv. Det er et genialt tidspunkt at starte en virksomhed, når man studerer og er på SU. Og når man laver en vidensvirksomhed, som jeg har gjort, gennem sociale medier, er det både gratis og risikofrit, og udgifterne er tæt på nul. Det vil sige, at alt du gør, er et plus, og det er en vild iværksættervirkelighed,« siger hun.

Og så anbefaler hun, at man som studerende udnytter KU’s praktikvindue, så man ikke bliver »skeløjet af at fokusere på flere ting på samme tid,« som hun siger.

LÆS OGSÅ: Det kønsskæve universitet: »Engang havde vi flere studerende på Datalogi, der hed Rasmus, end der var kvinder«

»Det skal du fucking lave om«

Da Cathrine Berendt tog det første skridt og oprettede sin Instagramprofil, drømte hun om at blive foredragsholder. Siden er både den drøm og en hel virksomhed blevet til virkelighed.

»En ting er, at jeg er meget idérig, noget andet er, at jeg også rent faktisk handler på de idéer, jeg får. Ellers sker der ikke en skid,« siger hun.

Nu hvor foredragsdrømmene er indfriet, drømmer Cathrine Berendt om at skrive en bog og lave sin egen podcast. Men vejen mod de nye mål skal indrettes mere hensigtsmæssigt, end da hun for eksempel skrev sit speciale og ikke havde tid til at se andre mennesker.

»Jeg skal være ærlig og sige, at der har været mange måneder, der ikke har været så fede. Så jeg sagde til mig selv, at det ville jeg fucking lave om, når jeg blev færdig. Det sociale skal prioriteres.«

Hvis der altid har boet en feminist i Cathrine Berendt, tyder meget på, at der har boet en badass iværksætter lige ved siden af. For som hun siger: »Som menneske tænker man jo altid, what’s next?«