Hun skrev ph.d. på sin egen klimaangst

»Vi er klar over, at havene vil stige, og at klimaforandringerne vil gå ud over biodiversiteten, men det det vil også få konsekvenser for fødevaresikkerheden, vores sundhed og konflikter rundt om i verden. Og så bekymrer det mig meget, at der er et mismatch mellem krisens alvor og den politiske og samfundsmæssige reaktion.«

Sådan siger ph.d. Andrea Veggerby Lind selv om sine motiver bag et nyt forskningsprojekt, hun er hovedforfatter på, som undersøger danskernes holdninger til klimaforandringer. Studiet går blandt andet i dybden med, hvor udbredt polariseringen er i klimadebatten herhjemme, og hvordan man mest effektivt kommunikerer om klimakampen til forskellige dele af befolkningen.

Vi har en tendens til at se mod USA, når vi prøver at forstå os selv, og derfor tror vi måske også, der er en voldsom polarisering herhjemme

Andrea Veggerby Lind, ph.d.

Undersøgelsen viser, at langt de fleste danskere er overbeviste om klimaforandringernes eksistens, og at de er menneskeskabte. Men projektet viser også, at befolkningen er splittet, når det gælder, hvad og hvor meget vi bør gøre ved klimakrisen.

»Der er især uenighed om, hvorvidt en dansk regering skal handle på klimaforandringer, uanset hvornår andre lande gør det. Samtidig er vi som befolkning meget uenig i spørgsmål om, hvorvidt, man skal betale mere for kød, for fly og for benzin for at adressere klimaforandringerne,« siger Andrea Veggerby Lind.

Klimabenægtere fylder mindre, end mange tror

Studiet er blevet til sammen med postdoc Bjørn Gunnar Hallsson og professor Thomas Morton, og sammen har de spurgt 1.365 repræsentativt udvalgte danskere til deres holdninger og følelser omkring klimaforandringerne. På den baggrund er befolkningen inddelt i seks forskellige segmenter: De alarmerede, de vagtsomme, de ambivalente, de forsigtige, de indifferente og de tvivlende.

Kun syv procent ligger i gruppen af ’de tvivlende’, som muligvis erkender klimaforandringerne, men som ikke er overbeviste om, at mennesker og den måde, vi lever på, er hovedskurk. Derfor mener denne gruppe heller ikke, at samfundet skal omstilles i klimakampens navn. Men gruppen fylder mere i debatten end i befolkningen.

»Og det er virkelig vigtigt at bide mærke i. Det er en gruppe, der har det med at råbe højt, så man godt kan få en fornemmelse af, at der er meget mere polarisering og meget mere uenighed, end der reelt er. For i virkeligheden er der mange flere, der er bekymrede,« siger Andrea Veggerby Lind.

Unge er mere klimaangste

Zoomer man ind på den yngre generation, er der en klar tendens til, at den i langt overvejende grad falder i den bekymrede del af spektret. Det gælder i særlig grad for højtuddannede unge i byerne.

I denne gruppe er det ikke nødvendigt at forklare klimaforandringernes eksistens, da respondenterne allerede erkender dem, og samtidig oftere er bekymrede for konsekvenserne.

»Det er en gruppe, der er mere udsat for klimaangst. Det kan udmunde i større engagement, men der er samtidig risiko for en større magtesløshed, hvis krisen virker for uoverskuelig, og man oplever, at der ikke handles,« siger Andrea Veggerby Lind.

»Hvis man kommunikerer med frygt over for den befolkningsgruppe, skal kommunikationen ledsages af håb og handlingsanvisning. Altså håb betinget af handling. Fordi håb ellers godt kan blive en sovepude,« tilføjer hun.

Måske burde vi tale om klimakrisen som en omstillingsmulighed, der giver os mulighed for at definere bedre liv?

Andrea Veggerby Lind, ph.d.

Hun møder ofte unge, der har svært ved at tale med ældre familiemedlemmer om klimaet, hvis de ikke anerkender videnskaben og krisens alvor. Her er det ifølge Andrea Veggerby Lind vigtigt, at dialogen er konstruktiv.

»Lyt til den person, du taler med, og find ud af, hvad der ligger bag den skepsis. Man kan godt tro, at hvis man bare præsenterer dem for al den videnskab, der findes, må det da ændre deres holdning, men de har med al sandsynlighed hørt argumenterne før. Hvis du tager udgangspunkt i deres oplevelse, vil du kunne have snakken og komme med fakta med udgangspunkt i præcis dét dit familiemedlem bekymrer sig om – for eksempel økonomien, sundhed eller børnebørnenes fremtid,« siger hun.

Stærkere polarisering i udlandet

I flere EU-lande har mange landmænd i de seneste måneder luftet deres utilfredshed – og deres traktorer – over, hvad de betragter som urimelige krav i den grønne sags tjeneste. Og særligt i USA har klimadebatten længe været meget polariseret.

»Vi har en tendens til at se mod USA, når vi prøver at forstå os selv, og derfor tror vi måske også, der er en voldsom polarisering herhjemme. Samtidig har klimabenægtere historisk fået disproportionalt meget taletid i forhold til, hvor få de er. Og så kan man måske få indtrykket af, at de fylder meget mere, end de gør, og polariseringen dermed er større end virkeligheden,« siger Andrea Veggerby Lind.

Det nye studie viser, at danskerne generelt er mere bekymrede for klimaforandringerne end den amerikanske befolkning. Men samtidig er der færre herhjemme, der falder i den allermest alarmerede gruppe.

»Generelt ser vi altså et billede af, at danskerne er mindre polariserede på begge fløje, hvilket er ret interessant. Men samlet set er vi mere bekymrede end amerikanerne,« siger Andrea Veggerby Lind.

Ny definition på ’det gode liv’

Studiets altoverskyggende konklusion er, at vi herhjemme er meget mindre polariserede i klimadebatten, end de fleste måske tror. Og ifølge Andrea Veggerby Lind er det vigtigt for vores opfattelse af, at vi kan lykkes med store strukturelle og individuelle ændringer, så man ikke har en forestilling om, at ens egne handlinger står alene, og at ens indsats netop er besværet værd.

Derfor er det et resultat, siger hun, der er vigtigt at få kommunikeret ud, fordi man ellers kan miste håbet og troen på, at vi kan nå at handle i tide.

Dernæst mener Andrea Veggerby Lind også, at vi skal til at italesætte den grønne omstilling helt anderledes end i dag.

»Lige nu definerer vi i høj grad klimaomstillingen som fraværet af ting. At vi kommer til at skulle bruge mindre tøj, spise mindre kød, flyve mindre, bruge mindre olie og så videre. Men måske er den måde, vi lever på nu, heller ikke den bedste måde at leve gode liv? Der er rigtig mange af de ting, vi køber, den mad vi spiser, det tøj vi går i, og de biler vi rører rundt i, som egentlig ikke rigtig forbedrer eller bidrager til det gode liv. Vi har en kultur, der siger, at det er det her, der skal til for at trives og for at forbedre vores livskvalitet, men det er ikke nødvendigvis sandt,« siger Andrea Veggerby Lind og tilføjer:

»Måske burde vi tale om klimakrisen som en omstillingsmulighed, der giver os mulighed for at definere bedre liv? Og der tror jeg, at vi skal have danskerne involveret meget mere i at definere, hvor det er, vi gerne vil hen,« siger Andrea Veggerby Lind.