Hun skrev speciale på bordel

Det er hverken Pretty Woman eller Christiane F der møder Cristina da hun tropper op på en massageklinik for at researche til sit sociologispeciale ved Københavns Universitet.

Tværtimod folder der sig en verden ud som er mere nuanceret og langt fra så forskellig fra hendes egen som man kunne forestille sig – med masser af lir og latter i stunderne mellem kunderne.

Men det undrer ikke Cristina. Tværtimod overrasker det hende mere at hun har
begivet sig ind på et videnskabeligt felt som i den grad er præget af stærke polariserede holdninger enten for eller imod prostitution.

Størstedelen af den litteratur hun kommer i nærheden af om emnet, rummer en politisk og moralsk dagsorden, og derudover møder hun fra enkelte medstuderende modstand fordi de mener at hun med sit projekt er med til at støtte prostitution.

28-årige Cristina betragter dog først og fremmest sit speciale som et bidrag til en mere nuanceret prostitutionsdebat.

»Prostitution er et ømtåleligt emne at beskæftige sig med fordi alle ytringer altid vil tolkes og indgå i den eksisterende offentlige debat der som centralt påbud har moralsk og politisk stillingtagen.

Som sådan vil undersøgelsesresultater på dette felt ikke kunne undgå at blive benyttet som argumentation enten for eller imod prostitution, og de vil uundgåeligt blive inddraget i dagsordener der rækker langt ud over de rent videnskabelige.

Det er dog muligt – og nødvendigt – gennem forskning at medvirke til at bryde og omstøde de gængse fortællinger om prostitution der har lidt under en vis gentagelse,« fortæller Cristina.

Bag duggede ruder
Dette forhold gør hende først en smule usikker, men siden giver det hende blod på tanden i forhold til specialet.

For med en debat der er så unuanceret som tilfældet er, er der netop brug for et studie af såvel de faktiske som de oplevede forhold der kendetegner miljøet bag de nedrullede persienner.

Og det er lige præcis hvad Cristina vil med sit speciale: beskrive miljøet på klinikkerne indefra. Ikke for at undersøge hvorfor unge danske piger bliver prostituerede, men for at se hvad der rent faktisk kendetegner deres vilkår og oplevelse af deres arbejde.

For prostitutionsdebatten er nødvendig, mener Cristina, men det er vigtigt at den åbner sig for de varierende fortolkninger af salg af sex som tager form – og gives form – på de danske massageklinikker.

I sit studie af arbejdsverdenen på de danske massageklinikker har Cristina gjort brug af teoretiske indfaldsvinkler der fjerner studiet fra gængse, snævert kønsteoretiske overvejelser og inspirerer til en bredere kultur- og arbejdssociologisk afdækning af feltet.

En sådan tilnærmelse, håber hun, kan bidrage til at afdække hidtil ubelyste aspekter af prostitution i Danmark og dermed rykke ved nogle af grundantagelserne i debatten.

»Specialets tilgang giver mulighed for – netop i kraft af skiftet i fokus – at forstå arbejdet med salg af sex på massageklinikken som det fremtræder for de prostituerede med dets oplevede muligheder og kvaliteter, incitamenter og faldgruber, frustrationer og ambivalenser.

Den simple retorik om frigørelse eller undertrykkelse er muligvis dækkende for offentlighedens debat om emnet, men mine informanters (de prostituerede, red.) oplevelse af deres arbejde kan ikke alene rummes af denne polaritet.

Ved at beskrive prostitution som den tager form på klinikken og i pigernes liv håber jeg at kunne rykke ved nogle af de gængse opfattelser af prostitution og vise at deltagelse i sex-salg ikke nødvendigvis indebærer den totale menneskelige ødelæggelse – eller frigørelse – som det ofte hævdes,« siger Cristina.

Telefonpige
Da Cristina har valgt emnet for sit speciale, beslutter hun sig for at tage arbejde som telefonpige. Det vil være det bedste udgangspunkt for at opnå en forståelse af miljøet indefra, mener hun.

Hun køber Ekstrabladet som siden 1973 har bragt massage-annoncer på de bageste sider, og hun finder fire hundrede annoncer for prostituerede hvoraf de fleste er tilknyttet en massageklinik. Så begynder Cristina at ringe rundt.

Hun bliver ansat som frivillig (det vil sige ubetalt) på to klinikker hvor det især bliver den ene af dem, KlinikX, der kommer til at danne fundament for specialet.

Cristinas arbejde som telefonpige strækker sig over seks måneder hvor hun i gennemsnit arbejder to dage om ugen på KlinikX og en gang hver fjortende dag på den anden klinik.

Arbejdstiderne ligger på
alle tider af døgnet fra klokken ni om morgenen til fire om natten. Cristinas job er at tage telefonen, at lukke kunderne indenfor på klinikken og at gå til hånde hvor der er brug for det.

Meget af tiden kommer hun til at tilbringe sammen med pigerne i pauselokalet.

Dette rum er proppet med to hvide sofaer, sminkebord og køleskab og alverdens glitter og tingeltangel, selvsiddende strømper, hofteholdere, høje hæle, perlekæder, sminke og dildoer.

Det er her i tyk cigaretrøg og parfumedunst at Cristina gennem den daglige sludder med pigerne om løst og fast efterfulgt af mere dybdeborende interviews for alvor får et indtryk af pigerne, deres arbejdsverden og deres håndtering af et liv med prostitution.

Pigerne
Der arbejder mellem 15 og 17 piger på KlinikX som alle er mellem 18 og 35 år. Nogle af dem er under uddannelse, nogle af dem har et fast job ved siden af, og andre er enlige mødre på kontanthjælp.

Nogle har kæreste mens andre logger sig på dating.dk for at finde én. Nogle kommer fra helt almindelige hjem med sloggi-trusser og klaver, som én af pigerne siger, mens andre har en belastet baggrund.

Fælles for dem er at de alle sammen begrunder deres valg om at blive prostitueret økonomisk. Mens nogle lever af indtægten fra massageklinikken, bruger andre den på en ekstra luksus i hverdagen som for eksempel lækkert tøj.

Pigerne fra de to klinikker, mener Cristina, er repræsentative for danske prostituerede på massageklinikker fordi udveksling og rotation mellem forskellige massageklinikker kendetegner miljøet, og de færreste af pigerne er tilknyttet én fast klinik gennem længere tid.

Cristina finder at pigerne karakteriserer både sig selv og andre prostituerede som stærke, entreprenante og selvstændige kvinder selv om de også besidder det modsatte synspunkt i mere mørke øjeblikke når arbejdet er hårdt eller når omverdenens syn på prostitution presser sig på.

I det hele taget er pigernes univers præget af en gennemtrængende ambivalens: De er stærke for så vidt at de arbejder som selvstændige der iscenesætter sig selv for at tjene penge og siger til og fra overfor kunder i spillet om salg af sex.

Samtidig er de i den grad præget af den omgivende verdens negative syn på prostitution, og der lurer hele tiden i baggrunden en angst hos pigerne for at ende som en kopi af deres egne og andres billeder af prostituerede.

Derfor er miljøet i baglokalet på massageklinikken både præget af en munter, selskabelig og selvsikker tone og samtidig af en altid nærværende fordømmelse af egne og andres handlinger for så vidt de menes at nærme sig stereotyperne på prostitution.

I det daglige liv på klinikken slipper Cristina sin rolle som specialestuderende og bliver fuldt ud den telefonpige som hun er ansat til at være. Det gør at hun hurtigt falder til i dagliglivet på massageklinikkerne.

Dog føler hun sig aldrig fristet til at tage springet over på den anden side af disken og blive en af pigerne selv om de ellers forsøger at lokke hende.

Ikke fordi det skræmmer hende, for Cristina kommer aldrig ud for nogen ubehagelige oplevelser, højst et par irriterende kunder. Men hun bliver nødt til at bevare distancen til miljøet for at kunne skrive sit speciale, og det giver hende en tvetydig og nødvendig rolle som både observatør og medaktør i miljøet.

Arbejdet og specialet
Da Cristina har arbejdet et halvt år på massageklinikkerne, siger hun op og sætter sig hjem for at koncentrere sig om at skrive sit speciale som hun giver titlen ‘Pige på lagenet’.

Det kommer der både et 13-tal og snart også en bog ud af fra Syddansk Universitets Forlag. Den præcise udgivelsesdato er endnu uvis, men manuskriptet er godkendt og venter nu på de første redigeringer.

Efter det sidste punktum er sat, fortæller Cristina at feltarbejdet på de to klinikker har ændret hendes syn på prostitution.

»Som forsker er det umuligt at være upåvirket af tidens
og samfundets centrale forestillinger – i dette tilfælde om kvindefrigørelse og -undertrykkelse, årsagssammenhænge, køn og magt.

Men jeg har lært hvor vigtigt det er at forsøge at gøre sig sådanne forestillinger klart når man påbegynder en undersøgelse.

Det drejer sig om at gøre sig sine præsuppositioner bevidst så man aktivt kan lege med dem, vende og dreje og aktivt bruge dem i processen med at udvikle mere forfinede konklusioner og standpunkter.

Jeg tror desuden at den empiri som fremkommer gennem længere tids feltarbejde, viser sig mere frugtbar end hvis man udelukkende arbejder med fx kvalitative interviews.

Her øges risikoen nemlig for et materiale præget af forudindtagelser – både forskerens egne og informanternes forestillinger om hvad en udenforstående kan have af interesse i deres kontroversielle bedrift,« fortæller Cristina.

Om pigerne på massageklinikkerne siger Cristina at de nok har betydet mere for hende end hun har for dem.

Og engang imellem savner hun at sidde sammen med dem i baglokalet og ryge cigaretter og snakke om kunder og livet som det folder sig ud i det dæmpede lys bag de nedrullede persienner.

Abigail Josephsen er er stud.mag.art. i litteraturvidenskab, formand for Universitetsradioen og vært på programmet SkabsViden.