Hun vil undersøge, hvorfor din onkel bliver radikaliseret på nettet

I efterhånden mange år har Line Nybro Petersen befundet sig i internetfora, hvor fans fra hele verden tiljubler deres idoler, videredigter deres fortællinger og tegner erotisk fanfiktion. Det har hun ikke kun gjort af lyst.

Til daglig er hun lektor i medievidenskab på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, hvor hun blandt andet har arbejdet med fankulturen omkring teenagevampyrserien Twilight, det norske gymnasiedrama SKAM og de aldrende, kvindelige fans af BBCs Sherlock Holmes-serie. Hun er blevet interviewet om retssalsdramaet mellem Johnny Depp og Amber Heard, og hun har udpenslet konspirationsteoretikeren Alex Jones liv og levned i radioen.

»For tiden er jeg ved at skrive en artikel om blandt andet Free Britney-bevægelsen, hvor fans fungerede som online detektiver. De dissekerede hele Britney Spears’ Instagramkonto for at finde ledetråde og beviser for, at hun levede under tvang i farens mangeårige værgeskab,« siger hun.

Line Nybro Petersens virtuelle feltarbejde blev i 2022 til bogen Mediatized Fan Play: Moods, Modes and Dark Play in Networked Communities. I bogen argumenterer hun for, at man bedst kan forstå digital fankultur som leg.

»Fans på nettet fjoller og pjatter, videredigter og laver konkurrencer,« som hun siger.

Men den leg og den videredigtning er man også begyndt at se i samtaler om politik og i konspirationsmiljøerne online, hvor de ældre generationer misforstår interne vittigheder som oprigtige budskaber.

Det er på den forskningsbaggrund, at Line Nybro Petersen nu skal stå i spidsen for et stort europæisk forskningsprojekt, der skal undersøge ekstremisme blandt 45-65-årige på sociale medier.

»Den aldersgruppe fylder mere og mere på sociale medier, men er ikke blevet undersøgt i særlig høj grad. Når vi ser på ekstremisme, kigger vi typisk på specifikke religiøse grupper eller undersøger, om unge bliver radikaliseret af computerspil. Men noget tyder på, at den større trussel kommer fra de lidt ældre,« siger hun.

Fangede ikke joken

Et af Line Nybro Petersens argumenter for at undersøge en ældre aldersgruppe er hendes forskning i QAnon-konspirationen.

»Da jeg var i gang med at skrive min bog, blev QAnon et mere alment kendt fænomen på Twitter og nettet generelt. Jeg indså, at QAnon-fænomenet mindede meget om den praksis, der foregik ovre i fanmiljøet. Populærkulturelle fænomener som The Matrix, Star Trek, rollespilslege og så videre var en stor del af legen. Det var en stor blanding af referencer,« siger Line Nybro Petersen og fortæller, at hele QAnon fænomenet begyndte som en rollespilsleg på hjemmesiden 4chan.

QAnon var oprindelig en såkaldt LARP (Live Action Role-Playing), hvor en eller flere anonyme brugere udgav sig for at være whistleblower. På hjemmesiden 4chan var det en indforstået rollespilsleg, men da QAnon pludselig bredte sig til resten af internettet, var der ingen kontekst, og flere begyndte at tage det alvorligt, fortæller hun.

»Det er ikke fundamentalt anderledes end, når fans digter fanfiktion. Så siger vi, at Harry Potter var kæreste med Snape. Så siger vi, at Hillary Clinton er en dæmon. Det er i bund og grund det samme. Forskellen er bare, at der kommer en gruppe mennesker til, som tror på det.«

De mennesker er ofte fra en aldersgruppe, der ikke er vokset op med internettet og ikke nemt kan afkode, hvad der er en intern joke i en smal subkultur, fortæller Line Nybro Petersen. Hun henviser til stormløbet på Kongressen i USA, hvor det primært var midaldrende amerikanere, der indtog Capitol Hill. Det er netop den gruppe, som det nye forskningsprojekt skal undersøge i en europæisk sammenhæng.

»Jeg vil gerne have fat i dem, før de griber til våben. De mennesker, der kunne blive fristet af det. Dem, der er på de her fora og snuser til ekstremismen og leger med tanken om, at det hele er jødernes skyld, eller at Bill Gates har fabrikeret COVID-virussen. Hvor man tyer til had eller mistillid mod andre grupper, regeringen eller World Health Organization. Vi vil tale med dem, før de træder ud over kanten og køber fire ton krudt.«

En hjælp til politiet

Fordi der ikke er lavet mange undersøgelser af den målgruppes radikalisering og ekstremisme på nettet, handler projektet også helt grundlæggende om at få kortlagt de forskellige netværk i Europa.

»Vi skal hive en masse data ud på tværs af Europa, for vi har hørt fra europæiske kolleger inden for politiet, at de savner værktøjer til at finde de her netværk. De savner et overblik over, hvem der potentielt kan lave ballade,« siger Line Nybro Petersen.

En anden del af projektet handler om at forstå dem, »der snuser til ekstremismen.« Hun ved allerede, at de skal lave fokusgrupper i syv lande for at undersøge eventuelle forskelle mellem miljøerne i fx England, Østrig, Belgien, Danmark og Cypern.

»Mit bud vil være, at de ligner hinanden meget, og at de sociale medier har en evne til at fastholde os i stemninger, som vi godt kan lide. Også selv om det indebærer aggression, mistillid og mistro. Man bliver holdt fast i detektivarbejdet, fordi det både er sjovt og fornøjeligt at nørde og lege med det, selv om det bygger på mistro eller vrede.«

Forskningsprojektet består af 24 forskere på tværs af Europa og løber til foråret 2026.

»Jeg er nysgerrig på, hvornår legen kammer over. Hvornår fjoller man, og hvornår mener man oprigtigt, at Mette Frederiksen er en dæmon,« siger hun.

»Helt grundlæggende forstår jeg ikke folk på internettet som deler aggressive voldtægtsfantasier eller hadefuld retorik om sorte eller muslimer. Og jeg forstår heller ikke helt, hvilken rolle sociale medieplatforme spiller i den sammenhæng. Men jeg vil gerne forstå, hvad fanden det er, der driver dem. Hvis vi ikke forstår det, kan vi jo ikke gøre noget ved det.«