Hvad blev der af Galatheaforskningen?

Og her troede man, at alle lykkeligt havde glemt Galathea-ekspeditionen igen, og det havde de fleste af os da sikkert også gjort. Men ikke Jesper Langballe.

Dansk Folkepartis forskningsordfører stillede i sidste uge et paragraf-20 spørgsmål til videnskabsminister Helge Sander (V) om, hvorvidt ministeren snart havde tænkt sig at publicere nogle forskningsresultater fra ekspeditionen, endsige foretage en evaluering.

Det har ministeren, svarer Sander, men en evaluering kan først foretages om fem år. En del artikler og publikationer er blevet registreret, men forskning tager tid.

Universitetsavisen ringede til Langballe i et tog for at høre, om han var tilfreds med svaret. Langballe havde ikke selv set ministerens svar endnu, men ville gerne svare, mens han fik det læst op i telefonen.

”…herfra er meldingen, at en evaluering tidligst vil give mening efter fem år. Data skal bearbejdes, artiklerne skal skrives, og herefter skal de i peer review, førend de kan publiceres. …”

»Det er udenomssnak. Der er gået så lang tid nu. Det er meningsløst, at resultaterne ikke er kommet frem endnu. Hvis de ikke er kommet frem nu, kommer de jo aldrig. Man får en mistanke om, at ministeren slet ikke er i stand til at give nogen resultater.«

Længere nede i svaret står der, at ”i den frivillige registrant, vi fører over Galathea-3-publikationer, er der allerede registreret 52 primære publikationer og 29 sekundære publikationer.”

»Hrrm. Det er selvfølgelig ret konkret.«

Vi fanger dig måske også lidt på det forkerte ben, når du ikke selv har læst svaret?

»Ja, lidt.«

Skal vi vende tilbage, når du har læst svaret, og du har set, om der er noget at komme efter?«

SVAR fra Helge Sander
Jeg er meget enig med spørgeren i, at vi skal evaluere det forskningsmæssige udbytte af Galathea-3-ekspeditionen. Det skylder vi ikke bare skatteborgerne, men også de mange private bidragydere, som gjorde deres til, at projektet blev realiseret. Spørgsmålet er bare, hvornår en sådan evaluering giver et retvisende billede. Der forskes fx stadig i de data, der blev indsamlet under den anden Galatheaekspedition i årene 1950-52. Spørgsmålet har været drøftet i Dansk Ekspeditionsfonds bestyrelse og med forskningsmiljøerne. Herfra er meldingen, at en evaluering tidligst vil give mening efter 5 år. Data skal bearbejdes, artiklerne skal skrives, og herefter skal de i peer review, førend de kan publiceres. Det er en langstrakt proces. Samtidig er der lykkeligvis mange af forskerne, der vil have stof til en helrække af artikler. Hertil kommer, at de mange ph.d.-projekter, der var knyttet til ekspeditionen, slet ikke er færdige endnu.Jeg er bestemt optimistisk for så vidt angår resultatet. I den frivillige registrant, vi fører over Galathea-3-publikationer, er der allerede registreret 52 primære publi-kationer og 29 sekundære publikationer. Som andre gode eksempler kan det nævnes, at det såkaldte “åleprojekt” lige har haft en artikel i det anerkendte tidskrift “Science” om ålens gydevandring baseret på satellitmærker, og at projektet om “Rosenbacter og andre antibakterielle marine bakterier” i 2009 fik ca.14 mio.kr. fra Det Strategiske Forskningsråd til det videre arbejde med de bakterier, der blev indsamlet under ekspeditionen.