Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Hvad der sker i skakten, bliver i skakten

STUDIELIV - Et rum, hvor man kun må opholde sig top- eller bundløs, har været fast appendiks til Panums fredagsbar indtil for nyligt. Kan medicinere smide tøjet i fredagsbaren, seksualisere patienter i ordlege og skrive erotiske romaner om fakultetsmiljøet uden at sætte professionalismen over styr?

Jeg er student fra en naturvidenskabelig studieretning, og ikke så overraskende er en del af dem, jeg har delt bunsenbrænder, reagensglas og ph-papir med i gymnasiet, endt på medicinstudiet. Færdes man blandt medicinstuderende på KU, er der et ord, der fra tid til anden dukker op: Skakten.

I 2013 er Suspekt på programmet til de medicinstuderendes 69-timersbar, der går ud på at feste en hel weekend med temabarer og live musik, og studenterbladet MOK rapporterer:

»Bai-D, Rune Rask og Orgi-E vender i år stærkt tilbage, og efter eget udsagn mest af alt for at få en tur i skakten.«

Skakten er indbegrebet af indforstået Panum-lingo, og det var en af de føromtalte gymnasieveninder, medicinstuderende Yaffah Wiegandt, der første gang nævnte den for mig.

»Har du set skakten?« spurgte hun, mens vi stod og bundede giraføl i fredagsbaren. Giraføllene blev slæbt ind i kasser fra køkkenet. Køkkenet var no go, vi gik derind alligevel.

Videre ind i et rum med kødfarvede vægge. Nej, beklædt med billeder af nøgne kroppe. Vi nåede lemmen i væggen, skaktens indgang. Der er kun én regel: bundløs eller topløs, ellers kommer du ikke ind. Sådan er reglerne, sagde min veninde.

Vi kastede et blik derind. Skakten var tom. Stearinlysene var brændt ud. Vi gik tilbage til giraføllene i baren.
En anden medicinstuderende, jeg taler med, har mere autentiske erfaringer derfra:

»Så sad vi derinde og viste vores bryster for fuld knald. Vi syntes, det var helt vildt sjovt at kigge på brysterne, og så så man folks pikke, og man måtte ikke sige noget om dem, hvis de var skæve, men man vidste det alligevel godt,« fortæller hun om den dunkle ventilationsskakt.

Fiktiv erotik på Panum

Jørgen Olsen er professor ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin.

Jørgen Olsen er studieleder på medicinstudiet.

Og Jørgen Olsen er forfatteren bag sexkrimien Blåt Chok.

Jørgen Olsen kender ikke til skakten.

»Når jeg tager mine studielederbriller på, kan jeg da godt blive lidt bekymret. Studenterklubben er godt nok de studerendes egen forening, men det er dog fakultetet, der stiller lokaler til rådighed. På rusturen, hvor de studerende er sendt officielt ud af fakultetet, gør vi meget ud af at sikre, at man italesætter alkoholforbrug og ikke krænker nogens grænser,« siger han.

På medicinernes rusture er der stor vægt på, at rusvejlederne repræsenterer fakultetet, og her er strenge regler for, at rusvejledere ikke må opfordre til nøgenhed. Ingen tøjkæder. Ingen nøgenløb.

Til skakten har Jørgen Olsen dog en tilføjelse:

»Så længe aktiviteter foregår sådan, at der ikke er nogen, der føler sig krænket, og så længe det er noget, de studerende selv opsøger, så er man vel selv ansvarlig. Det er det samme med min litteratur – man kan læse den eller lade være,« siger Jørgen Olsen.

Han skriver fiktion i fritiden. Debuten fra 2013 udspiller sig i et lægefagligt universitetsmiljø (læs: Panum).
Jørgen Olsen har aldrig lagt skjul på sin sidegesjæft som erotisk forfatter, og han optrådte i mediet Dagens Medicin på et iscenesat foto i jakkesæt med sin egen kone i latex og snor som co-star.

»Jeg mener, at en offentlig, demokratisk institution som KU skal kunne rumme, at folk skriver litteratur i deres fritid. På Facebook liker jeg en forening, der holder fetishfester. Er det et problem? Studerende og chefer kan vel ikke føle sig stødt af, at man har en seksualitet, som man vil dyrke på en eller anden måde,« siger Jørgen Olsen.

I den 2015-aktuelle opfølger er hovedpersonen en speciallæge i psykiatri, som forsker i, hvordan hjernekredsløbsdefekter kan føre til sadomasochistisk ‘sexsyge’, men plottet udspiller sig ikke på Panum.

En afmystificerende penis på tavlen

Jeg kan ikke lade være at fundere over, om der er en særlig sexkultur på Medicin? Hvad finder man, hvis man, i freudiansk forstand, firer sig ned på bunden af medicinernes skakt?

Når både studerende og ledelse har så frimodigt et forhold til skakten, kan det skyldes, at medicinstudiet er med til at afmystificere den nøgne krop, foreslår Camilla Skovbjerg Paldam, der forsker i seksualitet og pornografi ved Aarhus Universitet.

»Man er vant til at se folk afklædt og får et mere afklaret forhold til det. Så ser man folk topløse i fredagsbaren – nå ja, og hvad så, vi ved jo, hvad det er. Det er en del af en hverdag, hvor man hele tiden er i kontakt med kroppen og dens funktioner,« siger Camilla Skovbjerg Paldam.

Jeg spørger Yaffah Wiegandt, der viste mig skakten, om årsagen til medicinernes frimodighed.

»Vi er vant til at snakke om kønsorganer. Man har jo siddet og øvet med sin læsemakker … ‘så når penis bliver stiv, ser den sådan her ud’. Og vi har haft et kæmpe billede af en erigeret penis oppe på tavlen,« siger hun.

Fascination af et tabu

Fascinationen af sex på Medicin kan også have noget at gøre med det nok største tabu i medicinernes verden: den syndige sammenblanding af den anatomiske interesse for kroppen og den seksuelle interesse for kroppen. Det skal helst ikke være ophidsende at palpere (beføle, red.) bryster.

»Det er helt klart et tabu, som der er udbredt fascination af. Der findes så mange vittighedstegninger med gynækologer,« siger seksualitetsforsker Camilla Skovbjerg Paldam.

Ikke kun i satiren, men også i en del pornografi og i lægeromanen – en hel litterær genre dedikeret til halverotisk romantik i sundhedssektoren – handler det om at overskride dét tabu.

Jeg klikker ind på MOK.dk, hvor studenterbladet har uploadet deres egen udgave af selskabsspillet Cards Against Humanity, der ligger klar til udskrift fra hjemmesiden. På sorte kort står ufuldendte sætninger som »Da vi obducerede din kone, fandt vi …« eller »Har du hørt det? … kurerer cancer«.

På hvide kort står ord eller udsagn, som spillerne skal bruge til at fuldføre sætninger, med det formål at formulere den sjoveste sætning. Her finder man tekster som »Sæd,« »Onani på en sovende patient« og »Gynækologisk instrumentering i det forkerte hul«.

»At vågne op i skakten« er også blandt dem.

Det er sjovt at blande sex og medicin i en politisk ukorrekt pærevælling – blot ikke på jobbet. Medicinerne tager deres arbejde alvorligt. Men når de smider kitlerne, og kapslerne springer af giraføllene, er der tilsyneladende intet, der ligger til hinder for at genreblande Anatomisk Atlas og Ugens Rapport.

Fotoforbud og selvcensur

Alligevel er det ikke bare fuld fart derudad med sex på Medicin.

Jeg får fat i et fotografi af skakten, men da jeg lufter tanken om at lade det ledsage artiklen her, møder jeg bekymrede miner. Det går ikke an at bringe billedet, for der er fotoforbud i Studenterklubben og ingen nåde over for den fotograf, der har forbrudt sig mod det. Nogenlunde sådan lyder budskabet fra de medicinstuderende, jeg drøfter det med.

»Vi er ikke så glade for billeder, for klubben er jo medicinernes frirum. I klubben står de og bunder shots. Om fem år er de ansvarlige for dit liv. Det kan der godt komme sådan nogle Ekstra Bladet-forsider ud af – ‘Se din læge fuld!’ – og det vil vi gerne undgå,« siger Markus Olsen, der er medlem af Husgruppen (HG), som driver Studenterklubben, hvor
Panums fester og fredagsbarer finder sted.

Da jeg taler med studieleder Jørgen Olsen fortæller han, at ikke alle er med på hans leg med Panum i et fiktivt erotisk univers.

Efter udgivelsen af Blåt Chok indgik han en frivillig aftale med sin nærmeste chef om selvcensur. Det betyder, at han ikke længere skriver romaner, hvor universitetsmiljøet er rammen.

»Problemet var ikke, at det er erotisk litteratur, men at nogen kunne føle sig hængt ud. Det skal jo ikke være sådan, at folk, der går til møde med mig, skal frygte at dukke op i min næste roman. Mine romaner tager udgangspunkt i min egen opfattelse af kærlighed og seksualitet, som er det, der er vigtigt for mig at kunne skrive om,« siger Jørgen Olsen.

Unis lokaler skal behandles ordentligt

Og skakten er faktisk lukket ned. »Værkstedet,« som er betegnelsen på de officielle plantegninger for rummet med skakten og nøgenbillederne, blev revet ned under ombygningen af Panum foranlediget af den nye Mærsk Bygning.
Der er ikke kommet et tilsvarende rum i den nye Studenterklub, siger Markus Olsen fra HG.

»Jeg synes, det er det rigtige, at den blev afskaffet. Vi skal behandle de lokaler, fakultetet stiller til rådighed, ordentligt, og det er ikke tilladt at opholde sig i en udluftningsskakt,« siger han.

Alene af sikkerhedsmæssige hensyn er det forbudt at fjolle rundt i sådan en skakt. Jeg spørger Markus Olsen, hvorfor skakten overhovedet blev etableret i tidernes morgen.

»Det ved jeg ikke. Da jeg startede på Medicin, var den der,« siger han og tilføjer, at skakten aldrig var tiltænkt ‘menige’ studerende, men medlemmer af Husgruppen, og at nøgenhed var underordnet.

»Skakten lå i baglokalet med store skilte med teksten ‘kun adgang for personale’, altså HG’ere. Nu skriver du, at du har været der, og det var jo ikke idéen. Idéen var, at venner kunne sætte sig derud og dele en flaske fisk. Jeg har selv siddet der – uden at være nøgen – for at kunne snakke med mine venner uden larmen fra fredagsbaren.«

Skaktens eksistensgrundlag er gledet ud af erindringen. Måske fortrængt? Studielederen med fetichismeinteressen må ikke længere skrive om arbejdspladsen. Og de studerende er bange for at blive dømt uprofessionelle i en æra, hvor det forkerte foto lever evigt på nettet.

Nede på bunden af skakten ligger en lille, uddøende art og raller.

sofie.hansen@adm.ku.dk

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste