Hvad gør vi nu, Humaniora?

Ævl, kævl, interne konflikter, stress, for få penge, for mange studerende, et højt frafald og lav status i samfundet er blot nogle af udfordringerne for Det Humanistiske Fakultet (HUM).

Det skal der nu gøres noget ved, derfor holdt fakultetet stormøde den 6. marts for at udforme en ny strategi med navnet ‘HUM21’. Den skal gælde frem til 2012.

»For mig handler HUM21 om at vi bliver i stand til at sætte en fælles dagsorden for hvordan det moderne humaniora skal være. Vi har naturligvis en meget lang ønskeseddel: Bedre bygninger, mere plads, mere tid, hyggeligere miljø, færre ting der skal tælles, flere tanker der skal tænkes og drøftes, færre snævre regler, mere frihed. Men Helge Sander er ingen julemand, så det er i høj grad op til os selv at skabe de vilkår der kan opfylde i det mindste nogen af vores ønsker,« sagde dekan Kirsten Refsing fra talerstolen til cirka 500 fremmødte ansatte fra HUM.

Efter talerne skulle de i grupper svare på spørgsmålene: ‘Hvad kan vi bruge en fælles strategi til? Hvordan styrker vi kreativiteten i vores arbejde? Hvad er vi gode til? Hvad skal vi blive bedre til? Og hvad skal vi holde op med?’

Ideerne blev til slut hængt op på plancher og vil indgå i det videre arbejde med at udforme den nye strategi. Ifølge Henrik Prebensen, fællestillidsrepræsentant og næstformand for Samarbejdsudvalget på HUM, var der på forhånd skepsis blandt nogle af de ansatte over for arrangementet, men han tror på at der kan komme noget godt ud af det da det kun er indledende skridt i en proces der strækker sig året ud.

»Mange føler sig jo meget stressede af deadlines og et voldsomt arbejdspres, så de føler at de ikke lige kan pille en dag ud af kalenderen. HUM har det privilegium at rumme Danmarks største samling af begavede kværulanter, så jeg håber vi kan vende al kritikken til noget positivt og etablere et fællesskab om at forme vores fremtid som humanister«, siger han.

Kræver retfærdighed og anerkendelse

Ifølge leder af Center for Stress, Thomas Milsted, der var inviteret til at tale på strategimødet, spiller ledelsen en afgørende rolle for trivslen på en arbejdsplads og dermed om medarbejderne får stress eller ej.

»Mange ledere har ikke tilpasset sig kravene i dag. Medarbejderne forventes at være omstillingsparate, fleksible og engagerede, men til gengæld betyder retfærdighed og anerkendelse for deres indsats mere for medarbejdernes trivsel end tidligere,« sagde han.

I en pause understregede Kirsten Refsing overfor Universitetsavisen at baggrunden for mødet ikke er den seneste tids konflikter mellem hende og medarbejderne i medierne, men derimod at Humaniora generelt står i en vanskelig situation. Fakultetet er midt i en gennemgribende forandringsproces, blandt andet på baggrund af den nye universitetslov fra 2003, regeringens globaliseringsstrategi, kravet om øget erhvervsretning samt øget konkurrence om forskningsmidlerne.

»Vi har et økonomisk efterslæb der gør at medarbejderne ikke kan udfolde sig. Der er ikke ressourcer til andet end at masseundervise studerende i forsøget på at løbe så mange STÅ-indtægter hjem som muligt. Folk har ikke tid til at stoppe op og tænke sig om, men det gør vi i dag. Målet er at HUM skal være en mindre hård arbejdsplads uden stress og brok så de ansatte ikke skal slæbe sig på arbejde,« siger hun.

Bærer ansvar

Kirsten Refsing erkender at hun bærer et medansvar for det dårlige samarbejdsklima og den dårlige stemning på fakultetet. Set i bakspejlet mener hun at det måske var voveligt at hente en ny leder ind udefra til at gennemføre en vanskelig forandringsproces, men hun fortryder ikke at hun sagde ja til jobbet:

»Jeg har fået til opgave at gøre HUM mere aktivt, synligt og moderne, og det agter jeg at gennemføre.« Ifølge fællestillidsmand Henrik Prebensen besluttede fakultetets samarbejdsudvalg allerede efter sommerferien at lave projektet, og der blev søgt om midler ved ‘Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling’ den 26. oktober sidste år, så mødet skal ikke ses i sammenhæng med den seneste tids kritik af dekanen.

clba@adm.ku.dk