Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Hvad gør vi nu, KU?

En ny runde nedskæringer i undervisning og forskning venter forude efter offentliggørelsen af finansloven for 2006. Det ærgrer rektor Linda Nielsen gul og grøn, men engagementet må bevares på trods

Det er hørt før, men KU skal til det igen:
stillingsstop, større hold, færre deltidsansatte og mindre undervisning.

Trods megen valgprosa om at gøre Danmark til en førende forskningsnation, så ser virkeligheden her knapt et års tid efter folketingsvalget noget anderledes ud. I hvert fald set fra rektor Linda Nielsens kontor i Nørregade.

»I omtalen af finansloven ser det ud som om milliarderne ruller ind over universiteterne. Men vi kan ikke basere vores budget på overskrifter. Vi må se på hvordan økonomien i virkeligheden kommer til at se ud,« siger Linda Nielsen.

Videnskabsminister Helge Sander undrer sig over at KU’s ledelse ikke regner de 585 millioner med i deres budget som universiteterne vil få glæde af næste år (se læserbrev s. 15).

Ifølge Linda Nielsen er der dog højst tale om 100 nye millioner. Resten af millionerne er rent genbrug.

»Det er jo luftige tal. Nogle af pengene har vi hele tiden kendt til og kalkuleret med i dette års budget. En stor del af midlerne er bundet op på specielle formål som de 12 universiteter skal konkurrere om at få del af.

Jeg har ikke noget imod konkurrence, men vi kan ikke regne med de penge i vores budget. Det er muligt vi får flere penge via diverse fonde og lignende, men som det ser ud nu, kan vi kun kalkulere med de penge vi får i hånden. Alt andet vil være uforsvarligt,« siger Linda Nielsen.

Samlet set står universitetet med 50 millioner kroner mindre næste år på grund nedskæringer på blandt andet husleje, åbent universitet og ekstra udgifter til især barselsfond og energiforbrug.

Husleje æder forskning
Bag retorikken omkring flere penge til forskning og uddannelse, ligger der altså i realiteten en række besparelser.

Universiteternes såkaldte huslejetaxameter – det vil sige de penge staten giver til universitetets lokaleforbrug – bliver næste år barberet ned med tre procent.

For Københavns Universitet betyder det 12 millioner mindre til husleje. Det vil svare til at KU rømmer hele Niels Bohr Institutet.

»Bygninger er ikke bare noget du lige kan sige farvel til. Vi har opsigelsesvarsler på mellem seks måneder og ti år. Nogle af vores lokaler er derudover fyldt med apparatur. Vi kan ikke bare fraflytte Panum (Medicin og tandlægestudierne, red.) og finde nogle andre lokaler med operationsstuer, bibliotek, auditorier og laboratorier.

Det ville være et samfundsspild uden lige at indskrænke hvis vi så allerede om et par år skal skrue op for volumen på Sundhedsvidenskab,« siger Linda Nielsen.

Hun mener der er tale om et klart aftalebrud fra ministeriets side når de begynder at skære ned på huslejen. KU er i forvejen presset af at skulle reducere sit arealforbrug med 55.000 kvadratmeter inden 2009 eller spare pengene til husleje andre steder.

»I realiteten kan pengene kun tages fra forskning og uddannelse. Enden på den historie er at vi bliver nødt til at skære ned på nogle af de områder som regeringen satser på, nemlig Natur- og Sundhedsvidenskab,« siger Linda Nielsen.

Gejsten ryger
Rektor er bekymret for hvordan universitetsbefolkningen kan bevare gejsten når de endnu engang skal til at skære ned på undervisning og forskning.

»Ministeriet har lovet at de penge der kom til husleje var stabile, men det viser sig nu ikke at holde stik. Det skaber uro. Nu har politikerne i flere år gået og sagt at de gerne vil have mere forskning og uddannelse.

Vi har lagt vores budgetter an på at vi skal ekspandere på en række områder. Det der så sker, er at vi igen skal skrue ned. Det er spild af vores dybt engagerede forskeres kræfter,« siger Linda Nielsen.

Ansættelsesstop
Fakulteterne er i øjeblikket i gang med at få kabalen til at gå op. Sidst på måneden skal bestyrelsen tage stilling til næste års budget, men før den tid er det uvist hvor snittet skal lægges.

»På Sundhedsvidenskab er der dekreteret ansættelsesstop, og det forestiller jeg mig at der også kan blive tale om andre steder. Det kan virke lidt mærkeligt i en tid hvor politikerne siger at forskning og uddannelse skal udbygges, men det er altså realiteterne,« siger Linda Nielsen og nævner en række andre håndtag som universitetet kan blive nødt til at hive i: større hold, mindre censur, færre deltidslærere, frivillige fratrædelsesordninger osv.
Kun én ting er sikkert: alle fakulteter bliver ramt af besparelser fra årsskiftet.

Pessimisme eller realisme
Efter fire år i rektorstolen har rektor Linda Nielsen en del erfaringer med manglende finanslovsmidler. Alligevel har dette års finanslov overrasket hende.

»Jeg ved godt at det er svært fra det ene år til det andet at finde pengene til forskning og uddannelse, men nu er der gået nogle år, vi har overskud på statsbudgettet, og andre lande er for længst spurtet afsted med 100 kilometer i timen. Derfor havde jeg faktisk forventet at regeringen havde givet noget mere,« siger hun.

At statsministeren kalder universiteternes og erhvervslivets klager over den manglende satsning på forskning og uddannelse for klynk, finder Linda Nielsen uheldigt:

»Vi påpeger realiteterne fordi vi tager vores samfundsansvar alvorligt. Hvis ikke vi gjorde det, ville vi da ikke være ansvarlige ledere af samfundsinstitutioner.«

Retorikken omkring finanslovsforslaget skaber en misstemning ude i de forskningsmiljøer som regeringen så gerne vil pleje.

»Når man snakker så meget om at satse på forskning, så skaber man jo en forventning ude i forskningsmiljøerne. Det virker som en våd klud i hovedet når der ikke bliver gjort alvor af ordene.

Det gør det vanskeligt at bevare den entusiasme hos forskerne som vi faktisk er dybt afhængige af på universitetet, og det er dybt uheldigt set fra samfundets side at underminere den energi,« mener Linda Nielsen.

Næste år vil der også blive forsket på Københavns Universitet, lover Linda Nielsen. Men ærgrelsen over endnu engang at blive sat i venteposition, kan hun ikke skjule.

Seneste