Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Kultur

Hvad har du brug for, når du går i stå på motorvejen? Danskere i en bilkø

Bilen smeltede ned under en hedebølge på Fynske Motorvej. Bilkøen forvandlede sig til en fælles redningsaktion og viste, hvorfor danskere er verdensmestre i tillid – en titel, vi skal værne om mere end nogensinde.

En steghed dag i august sad jeg og min søn Milton og filede koblingspunkt i en uendelig kø på Fynske Motorvej. Vi havde sneglet os afsted i godt en time, da dagen pludselig tog en drejning.

Bilen fik hedeslag, og relæet til airconditionanlægget smeltede ned. Vi så os nødsaget til at krydse samtlige vejbaner fra ydersporet til slæbesporet, hvor vi bragte køretøjet til standsning og beså skaderne.

Som i et andet Tintin-bind, hvor Kaptajn Haddock åbner motorhjelmen, steg en dampsky til vejrs fra køleren. Under mere fredsommelige omstændigheder kunne man have stegt spejlæg på den rødglødende motorblok.

Fordomme på prøve

Strategisk set kunne stedet for vores ufrivillige ophold ikke have været mere uheldigt. Midt imellem to afkørsler, begge cirka fem kilometer væk, skulle vi vandre langs vejkanten i godt en time for at hente vand til at hælde på den overophedede køler. Vi måtte finde en anden løsning.

Mens eder og forbandelser spruttede ud af mig, bevarede Milton det kølige overblik. Vi sløjfede vandreturen og gik på jagt efter vand mellem autocampere, cabrioleter og hybridbiler med grædende børn på bagsædet. Vi prajede motorcyklister i kevlarkostumer, folkevognsrugbrød fulde af frigjorte og flydere med fede jern og umchi-umchi-musik.

Vi har næppe lignet stereotyperne på tillidsvækkende mønsterborgere.

Vincent F. Hendricks

Og meget kan man sige om os, far og søn på vandjagt, flakkende, storgestikulerende med tørst-signaler blandt vilkårlige køretøjer. Men med vores brune hud, army-cut og militærstøvler i 30 grader har vi næppe lignet stereotyperne på tillidsvækkende mønsterborgere.

Ikke desto mindre var det til stor og udelt glæde at se, hvordan vores medtrafikanter var lige så empatiske, som de var hjælpsomme. Da Milton løb hen til en bil, langede en kvinde på passagersædet to kølige flasker ud ad vinduet. Ikke til at hælde på køleren, men til at slukke vores tørst i varmen.

En ældre dame på tur med sin mand i en autocamper sagde først, at de var løbet tør for vand. Men sekundet efter kom hun os alligevel til undsætning med en termokande fuld af H2O, hun havde glemt, de havde liggende fra dagen i forvejen.

En mand råbte fra yderbanen, om han skulle ringe efter vejhjælp, mens endnu en hjælpsom bilist advarede os mod at løsne kølerdækslet for tidligt og kastede en klud ud ad vinduet, vi kunne bruge, når afkølingen var tilstrækkelig.

Det filosofiske tillidsbegreb

Hvor frustrerende det end var at stå der med sammenbrudt bil, var det lige så livsbekræftende at se, hvor overordentlig sympatiserende og hjælpsomme vores medtrafikanter var. Og det uanset om vi var brune, blå, regnbuefarvede, campister, folkesocialister eller syvendedagsadventister.

Der kan danskerne bare noget, og forudsætningen er empati, hjælpsomhed og ikke mindst tillid. Filosofien har studeret tillidsbegrebet, og i al væsentlighed betyder dét at have tillid til andre:

 

  1. At vi kan blive afhængige eller sårbare over for andre. Det var vi i den grad!
  2. At vi i hele træskolængder tænker godt om andre. Det gjorde vi også, for ellers havde vi næppe høvlet rundt blandt biler på motorvejen!
  3. At vi tror på, vores medborgere er dygtige til det, de gør eller kan. Det var de andre trafikanter på Fynske Motorvej, for ellers havde vi stået der endnu … Og nu er det efterår!

 

At møde verden med tillid indebærer en risiko for tillidsbrud. Men det betaler sig ofte, for tillid er selvforstærkende, når den praktiseres. Omvendt er tilliden lige så selvundergravende, når den brydes.

Vi skal værne om den danske tillid

Danmark er kåret til verdens mest tillidsfulde samfund: En fornem, men også skrøbelig titel at indtage. Det var den titel, der manifesterede sig for far og søn på Fynske Motorvej en dag i august.

Mere af det, for jo mere tilliden praktiseres i stort og småt, jo stærkere bliver den. Og jo mindre den praktiseres … Ja, det siger vist sig selv.

Tillid er det, der binder os sammen som samfund. I disse tider har vi mere brug for den end nogensinde med et forestående folketingsvalg, krig i Europa, et polariseret USA, inflation, rentestigninger, energikrise, recession, og hvad der ellers truer.

Disse udfordringer gør os sårbare. Vi kan forsøge at maksimere egennytten for os selv, men vi vil hurtigt sande, at vi er bedre stedt sammen end hver for sig. Vores bilstrejke på Fynske Motorvej kunne kun løses effektivt, hvis vi løste den kollektivt.

Alle trafikanter havde hvert sit mål: At skulle videre, ud, væk, rundt i Danmark eller hjem fra arbejde. Og dog havde vi én fælles dagsorden: At hjælpe hinanden på vej, hvis det stod i vores magt, for det kunne have været os selv og dermed os alle.

Med de øvrige og, indrømmet, større udfordringer, vi står over for, kan vi nedlægge et større bytte, hvis vi jager løsninger sammen. Men det er nu engang under forudsætning af tillid.

Annonce

Seneste