Hvad hedder fuldtidsstudie på kinesisk?

Det er ikke nyt, at der er en verden omkring os. Både uddannelsesminister Morten Østergaard og hans forgængere på posten talte om behovet for internationalt orienterede studerende. Senest da Østergaard i januar proklamerede, at alle studerende skulle på udlandsophold som en del af deres uddannelse.

Den tidligere minister Charlotte Sahl-Madsen ønskede, at universiteterne tog et større ansvar for, at de studerende lærte fremmede sprog. Derfor gør ledelsen på KU sig i disse dage mange tanker om, hvorvidt og hvordan universitetet kan sikre, at vi bliver mere internationalt orienterede.

For nylig har rektor Ralf Hemmingsen foreslået, at vi studerende kan supplere vores hoveduddannelse med kompetencer i et tredje sprog, så man oveni sin veterinærmedicin- eller økonomiuddannelse kan tage nogle ECTS-point i fx kinesisk, portugisisk eller arabisk.

Uambitiøs ordning

Der er mange fordele ved at tilbyde studerende kompetencer i fremmedsprog på universiteterne.
At kunne holde et tredjesprog fra gymnasiet ved lige – eller lære et nyt – kan være vældig brugbart undervejs i studierne, eller når man som færdig kandidat skal søge et job. Ligesom Erasmus-ordningen sikrer, at man kan få et sprogligt brush-up inden man tager på udveksling.

Rektor foreslår, at sprogundervisningen skal ligge samtidig med den almindelige undervisning: Ved siden af de halvårlige 30 point på hoveduddannelsen skal man altså kunne tage ekstra ECTS-point i et sprogfag. Med andre ord kan man få lov til at udvide sin uddannelse med ekstra point, hvis man altså stadig gennemfører sin uddannelse på normeret tid.

Det er nødvendigt, at vi åbner universitetet mod verden, og at vi studerende får mulighed for at komme ud i den, tale fremmede sprog og være en del af andre universitetsmiljøer – og arbejdspladser, når vi når så langt.

Men det er uambitiøst at tro, at en sprogkompetenceordning, hvor kun de studerende, der har ressourcer til at tage point ved siden af et normeret studie, eller der har mulighed for det, fordi deres studie i forvejen har for lidt undervisning, kommer til at skabe bedre sprogkompetencer for den største andel af studerende.

For høje forventninger

Der er ingen, der siger, at det er umuligt for nogle studerende at tage lidt mere end 30 point per halvår. Problemet er bare, at pointsystemet bygger på tanken om, at 60 ECTS-point svarer til ét studenterårsværk, altså et års fuldtidsarbejde som studerende.

Hvis universitetet begynder at forvente, at almindelige studerende kan tage flere point end normeret, så har vi bevæget os ud på et skråplan, hvor vi både sætter de studerende under alvorligt pres – og i praksis udhuler ECTS-systemet.

Hvis man skal kunne tage ekstra point i sprogfag, må man derfor også have lov til at udvide sin studietid. Bruger du 30 point og en masse tid på at lære kinesisk ved siden af din kemiuddannelse, bør du også have ret til at forlænge studierne med et halvt år.

Under alle omstændigheder må tilegnelsen af flere sprogkompetencer ikke ske igennem en udhuling af vores hoveduddannelser eller ECTS-systemet.