Hvad skal vi med humaniora?

Nå, så du læser humaniora, siger du? Og hvad i al verden skal du så bruge det til? Som ung, nystartet humaniorastuderende er dette et spørgsmål man ligeså godt kan forberede sig på. For hvad kan humanister i det hele taget bidrage med i samfundet, og hvad er humanioras rolle i en fremtid der byder på ingeniørmangel og lave ansøgertal til de naturvidenskabelige uddannelser? Samfundsdebatten om humaniora er for alvor kommet i gang, og meningerne er delte. Fra den ene side hører man hvordan erhvervslivet hungrer efter humanister til at løse fremtidens globaliseringsproblemer. Fra den anden side beskrives humaniora som ubrugeligt, meningsløst og uden forbindelse til den virkelige verden. Samtidig diskuteres det om humanistisk forskning i højere grad skal lade sig styre af erhvervslivet, eller om der stadig skal være plads til forskning som ikke umiddelbart kan omsættes i kroner og øre. For at få lidt afklaring havde ordstyrer Sune Auken sammen med Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab inviteret fire debattører til at give deres bidrag til debatten. Scenen var passende nok Det Humanistiske Fakultets nye flotte bygninger på Amager, og de inviterede var prorektor for Københavns Universitet Lykke Friis, Socialdemokraternes forskningspolitiske ordfører Rasmus Prehn, studenterrepræsentant i KU’s bestyrelse Anders Ehlers og professor i retorik Christian Koch.

Døråbner i globaliseringen
Hver paneldeltager fik små otte minutter til at komme med et indlæg, og først ud var prorektor Lykke Friis. Hun mente ikke man fra humanioras side nødvendigvis skulle vælge mellem elfenbenstårnet eller en Business School. »Hvorfor er det et enten-eller? At give plads til fordybelse samtidig med at man tænker over hvad studiet rent konkret kan bruges til, det er da glimrende.« Lykke Friis kom desuden med sit bud på hvilken vigtig rolle humaniora vil komme til at spille i fremtidens samfund. »Humaniora er en døråbner i globaliseringen. Uden sproglige og interkulturelle kompetencer kan Danmark slet ikke blive verdens mest kompetente nation som målsætningen lyder,« sagde Lykke Friis og tilføjede samtidig at målsætningen kan blive svær at nå på grund af de stigende krav der i dag stilles til universiteterne. Eneste politiker i panelet var Socialdemokraternes Rasmus Prehn. Han måtte indrømme at der ikke diskuteres så meget humaniora i Folketinget hvor fokus i stedet er rettet mod naturvidenskab og erhvervsliv. Alligevel mente han at humaniora bestemt havde noget at bidrage med i samfundet. »Humaniora et ikke et elfenbenstårn. Det er et fyrtårn. Humaniora gør det muligt at binde ånds- og kulturlivet sammen med erhvervslivet og er samtidig nøglen til det internationale.« Rasmus Prehn tog samtidig sin del af skylden for at der fra politisk side er kommet større krav om resultatorienteret forskning samt større konkurrence om forskningsmidlerne. Men der skal fortsat være plads til en anden slags forskning, mente han. »Hvis man hele tiden tænker på hvad der kan omsættes på et marked, så mister man noget der er meget vigtigt. Der skal derfor være et rimeligt antal basismidler til forskning, og ikke blot konkurrencemidler,« sagde forskningsordføreren.

Træt af ingeniører
De studerendes repræsentant i KU’s bestyrelse, Anders Ehlers, var i sit indlæg godt træt af politikernes fokusering på naturvidenskab. I stedet mente han at samfundet bør satse på det folk brænder for. Og det er humaniora. »Hvorfor skal vi have flere ingeniører? Dem kan vi outsource til udlandet. Lad os skaffe os af med de ingeniører,« lød det fra Anders Ehlers der samtidig efterlyste større fokus på den værdi humaniora skaber i samfundet – også selvom der ikke altid er tale om materiel værdi.
»Det drejer sig ikke om at få flest muligt fladskærme. Det gode liv handler om kultur og om at udforske livet. Det er det vi har humaniora til, og det kan naturvidenskab ikke gøre for os,« sluttede Anders Ehlers og gav ordet videre til den sidste paneldeltager. Christian Koch, der selv kommer fra Det Humanistiske Fakultet som professor i retorik, benyttede sin taletid til at komme med en kritik af Rasmus Prehn og Socialdemokraterne som han mente havde svigtet humaniora med en politik der lå alt for tæt op ad regeringens. Og ligesom Anders Ehlers savnede han opmærksomhed og politisk opbakning til det som humaniora skaber i et samfund: værdier. »Der er ikke noget galt i at udforme uddannelser der også sigter mod erhvervslivet. Men der er mange værdier i et samfund, og humaniora handler om de værdier der ikke kan skrives om i en faktura,« sagde Christian Koch.

Forbedringer og trylleri
Efter de fires indlæg var det tid til spørgsmål fra salen. Når alle paneldeltagerne nu var enige om, at humaniora bestemt havde sin berettigelse i samfundet, ville flere gerne vide om der ikke var noget humaniora som fag og forskningsfelt kunne gøre bedre. Blandt debatdeltagerne var der enighed om at man fra humanioras side i højere grad skal formå at fortælle hvad man egentlig bidrager med i samfundet.
»I bliver nødt til at komme i gang med at skabe legitimitet for jer selv,” lød det kontant fra Anders Ehlers, og han blev bakket op af Christian Koch: »På humaniora har man været for dårlige til at fortælle at humaniora er vidunderligt og fantastisk. Man skal tale åbent om at humaniora skaber værdi.« Men det er ikke nok for humaniora kun at blive bedre til at fortælle om hvad man kan. Det mente i hvert fald Lykke Friis, der som prorektor har ansvar for uddannelserne på hele Københavns Universitet. »Der må være nogen steder hvor humaniora kan gøre tingene bedre. Det er ikke blot et spørgsmål om re-branding,« sagde Lykke Friis, der dog ikke kom med nogle konkrete bud på hvad hvordan man kunne forbedre. Det gjorde Rasmus Prehn til gengæld: »På andre universiteter har man med succes lavet problemorienteret undervisning og mere projektarbejde. Det kunne man måske lære noget af.« Umiddelbart kunne det lyde som noget der foregår på RUC. Forslagene blev da også bakket op af Anders Ehlers der selv har en samfundsvidenskabelig basisuddannelse fra universitetet i Roskilde. Anders Ehlers efterlyste derudover at humanister blev bedre til at samarbejde og foreslog samtidig at de humaniorastuderende skulle kunne opnå ECTS-points ved at deltage i relevante humanistiske forskningsprojekter. De fleste i panelet og i salen var desuden enige i at humanister, i modsætning til mange andre kandidater, ikke skal trænes i at løse nogle bestemte opgaver i erhvervslivet. Det man skal lære er nogle metoder og teorier som så kan bruges til at tænke nyt og anderledes og løse de problemer der ikke var forventet. Som Rasmus Prehn udtrykte det: »Humanister skal kunne noget specielt. De skal kunne trylle med viden.« Om de nye humaniorastuderende så kan finde ud af at trylle inden de forlader universitetet, er usikkert. Men mon ikke de finder noget at bruge humaniora til.