Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

»Hvad skal vores børn leve af? Hvad skal de egentlig lave?«

FREMTIDEN – Med udnævnelsen af Søren Pind har forskning og uddannelse fået en repræsentant, der garanterer omtale og underholdning. Desværre har han ikke rigtig ment noget offentligt om sin nye portefølje.

Forskningssherif? Headmaster? Den nye forsknings- og uddannelsesminister Søren Pind (V), har tidligere været god til at finde på titler, der både opsummerer indholdet i de poster, han har haft, og Pinds egne hensigter med dem.

Da Søren Pind blev udviklingsminister i 2010, kaldte han sig ’frihedsminister’, og da han i 2015-16 var justitsminister betitlede han sig selv ’sherif’.

Denne gang bliver Pind ifølge eget tweet Danmarks nye ’fremtidsminister’.

Skal sætte SU’en ned og styre bestyrelser

En Infomediasøgning giver meget få indikationer om den 47-årige Herning-fødte ministers holdninger om videnskab, studerendes vilkår og forholdene for de ansatte på universiteter og andre uddannelsessteder.

Til TV2 News sagde han mandag morgen, at der er ’mange gode ting’ i fremtidsministerjobbet, som han glæder sig til at komme tæt på:

»Det er jo spørgsmål, vi alle sammen stiller os: Hvad skal vores børn leve af? Hvad skal de egentlig lave? Hvordan kommer tingene til at gå? Og det glæder jeg mig til at… «, hvorefter Søren Pind bliver overdøvet af mere larm om regeringsrokaden.

Ifølge grundlagspapiret for den nydannede VLAK-regering fortsætter den gamle Venstre-regerings politik, når det gælder SU. Stipendiet skal ned, og lånebeløbet skal op.

De sparede SU-kroner skal ifølge regeringens plan lægges i en pulje, der skal »ruste arbejdsstyrken til fremtidens arbejdsmarked.«

I den afgåede Venstre-regerings plan var der også en såkaldt kompetencepulje, der skulle fyldes op med omkring en milliard sparede SU-kroner hvert år fra 2019, svarende til halvdelen af provenuet fra SU-reformen, men i det nye regeringsgrundlag er det hele det sparede beløb, der ryger i puljen.

Derudover skal Søren Pind som fremtidsminister ændre styringen af universiteternes bestyrelser, fordi deres »samfundsmæssige rolle og ansvar skal tydeliggøres i lovgivningen, og procedurerne for udpegning af bestyrelserne skal afspejle den store samfundsmæssige betydning.«

Selv om ovenstående tekst er fattig på detaljer, kan man godt gisne om, hvad der menes alligevel. Tidligere i år fik regeringen nemlig udarbejdet en rapport, der anbefalede, at regeringen blandede sig mere direkte i, hvem der sidder i universiteternes bestyrelser.

Den forrige Venstre-regering meldte aldrig ud, hvad den mente om rapporten om bestyrelserne. (Reaktionen på landets otte universiteter var derimod ret negativ, med formand for Aarhus Universitet Michael Christiansen som den spektakulære undtagelse).

Måske er private universiteter på vej

Derudover vil regeringen nedsætte (endnu) et udvalg, der skal tygge på, hvordan universiteternes uddannelser bliver bedre, og flere kandidater får et job i det private.

Regeringen vil også lave et nyt enkelt og gennemsigtigt bevillingssystem for de videregående uddanelser, i stedet for det nuværende taxametersystem.

Og sluttelig – og potentielt spændende – erklærer regeringen sig »åben over for« private universiteter i Danmark, hvilket er kontroversielt.

Her formand for Danske Studerendes Fællesråd Yasmin Davali:

Politisk kendis

Det er næppe for meget at sige, at Søren Pind ved sin tiltrædelse er den mest mediekendte og folkelige uddannelsesminister, Danmark har haft. Pinds kendisprofil er høj blandt andet efter en mangeårig indsats som dagligdagsproblemknuser for lytterne på Danmarks Radios Mads & Monopolet og to sæsoner af tv-serien Pind og Holdt i USA, hvor den Ronald Reagan-entusiastiske Pind rejste rundt i USA med forfatter, fotograf og fantast Jacob Holdt. Pind er også flittig debattør og blogger om allehånde politiske emner, ofte med synspunkter, som folk gider diskutere efterfølgende.

Derudover har Pind offentligt fortalt om personlige tildragelser som sin tilværelse som skilsmissefar, om at blive opereret for en svulst i hovedet som et-årig og være alene på hospitalet i dagevis, og om sin tro på Gud.

Søren Pinds egen åbenhjertighed om det private betyder ikke, at hans forhold til medierne altid er godt. I foråret 2016 besluttede Pind at boykotte tv-vært m.m. Clement Kjersgaard, som efter Pinds opfattelse gik for vidt i et kritisk interview med Alternativets leder Uffe Elbæk på en måde, der var ’farlig for folkestyret’.

Søren Pind har også demonstreret en vis stridbarhed, da han – i lighed med andre politikere, som DF’ere Morten Messerschmidt og Pia Kjærsgaard og Enhedsliste-leder Pernille Skipper – har beskyldt EU-professor på KU Marlene Wind for at være partisk i sine analyser. »Marlene halv-vind,« kaldte Pind hende.

Pinds støtte som justitsminister til øget overvågning af befolkningen har også på det seneste skaffet ham selv en del kritisk mediebevågenhed.

Søren Pind afløser Ulla Tørnæs (V), som mandag den 28. november bliver udviklingsminister (en slags juniorministerium i Udenrigsministeriet og en af Pinds gamle poster).

chz@adm.ku.dk

# Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Seneste