Hvad vi kan lære af Barnard

Prorektor på KU Tomas Bjørnholm skrev i februar et indlæg til Universitetsavisen (6.2.12) med titlen ‘Hvad kan vi lære af Berkely’?, hvor han understregede, at Berkely på mange måder kan sammenlignes med Københavns Universitet, når vi kigger på budget, antal studerende og spændvidden i de fag, der udbydes.

Ikke desto mindre identificerede han nogle afgørende forskelle mellem de to institutioner, som medvirker til, at Berkely tilhører superligaen, hvorimod KU højst kan gøre krav på en serie 1 titel i sammenligning med højere læreanstalter verden over.

Fra januar til maj i år var jeg fuldtidsstuderende på Barnard College i New York, som er en filial under det større Columbia University. På baggrund af den oplevelse kan jeg nikke genkendende til en række af Bjørnholms pointer vedrørende Berkelys større satsning på undervisning, samfundsengagement og fokus på udelukkende at ansætte de dygtigste forskere som helt afgørende for at generere forskning og uddannelse af den højeste kaliber.

Set fra en studerendes synspunkt er der imidlertid et hav af andre forskelle, som vi i mine øjne med fordel kan forsøge at lære af, når vi strukturerer uddannelse og forskning herhjemme. For hvem siger, vi behøver stille os tilfredse med at være næstbedst?

Tegning og dans på programmet, men ingen druk!

For det første er studiestarten på amerikanske colleges ikke præget af druk og tøjkæder, men er tværtimod tænkt som et forløb, hvor nye studerende har lejlighed til at møde alle fra universitets øverste ledelse til sikkerhedsfolkene på campus. Derudover er der også masser af sociale arrangementer på programmet såsom museumsbesøg og biografture og sågar workshops, hvor studerende kan debattere deres mangfoldige kulturelle baggrunde.

For mig var det en langt mere informativ og inspirerende måde at indlede et studium på end at drikke sig i hegnet i et vestsjællandsk sommerhus, og hvis cocktailtrangen og danselysten blev for stor, var der ingen som forbød os at tage metroen ud i New Yorks farverige natteliv.

Når de amerikanske studerede oven på introduktionsugen skal vælge fag, er de så priviligerede, at de kan vælge alle former for kreative og sportslige aktiviteter og tilmed få merit for det. Mange i Danmark vil nok rynke på næsen af dette under henvisning til, at den slags er uakademisk, men efter at jeg oplevede, hvor udviklende det er at stifte bekendtskab med discipliner som fægtning og maling, er jeg varm tilhænger af konceptet. Hele hjernen og kroppen stimuleres i løbet af en almindelig arbejdsuge, og jeg er overbevist om, at det styrker de studerendes fagligt-teoretiske evner at være gode til harpe eller volleyball.

Ugentlige e-mailopdateringer og åbne døre til lærerne

Som studerende på amerikanske colleges er det ikke så meget et tilbud, som det er en forventning, at de studerende henvender sig til deres undervisere i disses såkaldte office hours med tanker og spørgsmål, som både kan være af faglig eller mere personlig karakter.

Jeg fandt hele denne institution intimiderende til at starte med, men vænnede mig hurtigt til, at forholdet mellem studerende og undervisere på trods af de formelle tiltaleformer er meget tættere, end jeg var vant til det hjemmefra.

Ingen peger fingre af, at man som studerende melder klart ud, at man har svært ved at forstå stoffet, eller at man omvendt gør sig nogle stjernegeniale overvejelser, som man er overbevist om, at en Nobelprisvindende professor er interesseret i at høre mere om. Denne ordning medvirker til at knytte de studerende langt tættere til universitetet, for det er ganske enkelt lettere at blive set og hørt, end det er på de danske universiteter.

Endelig udsender universitetet en ugentlig e-mail til alle de studerende, hvis formål er at informere om de ting, der foregår på campus netop nu. Der er invitationer til job-workshops, hvor studerende har mulighed for at møde repræsentanter fra erhvervslivet, oplysninger om foredrag og debataftener med kendte personligheder eller events, hvor de studerende kan komme forbi og deltage i meditation og afstressning i eksamensperioderne.

Et spørgsmål om penge?

Det er ingen hemmelighed, at det koster penge at studere på college i USA, og endda en hel del af dem. Det kan måske være med til at forklare, hvorfor man som studerende i USA generelt har en fornemmelse af, at der bliver taget vældigt godt hånd om én i alle henseender.

Men kan penge alene forklare de dybt engagerede undervisere og det sprudlende studiemiljø, som jeg mødte på Barnard College i New York?

Så vidt jeg kan se, behøver hverken det at introducere en anderledes studiestart eller at udsende ugentlige e-mail-opdateringer om, hvad der foregår på campus netop nu, være uopnåeligt, økonomisk eller logistisk, i Danmark.

Ved hjælp af lidt nytænkning burde indførelsen af flere kreative fag og en kultur med åbne kontortider, hvor studerende stiller spørgsmål til deres professorer, heller ikke være fuldstændig umuligt at realisere.

Måske handler det i højere grad om at etablere en mere dynamisk kultur på universiteterne end blot om at pumpe flere penge i dem. Små forandringer kan gøre en stor forskel og være med til at øge studieglæden og effektiviteten hos de studerende gevaldigt. Det var i hvert fald hvad jeg oplevede på Barnard College i foråret 2012.

uni-avis@adm.ku.dk