Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Hvad vi på universitetet kan lære af Black Lives Matter

BLM — Det er ikke nok at forny pensum, vi skal også samarbejde med ikke-hvide aktivister, kunstnere og forfattere uden for murene og inddrage ikke-hvide studerendes interesser og erfaringer, skriver to lektorer fra Engelsk i dette debatindlæg.

De seneste politidrab på henholdsvis George Floyd i Minneapolis og Breonna Taylor i Louisville har sammen med nedskydningen af Ahmaud Arbery i Brunswick, Georgia, givet anledning til en enorm græsrodsaktivisme mod strukturel racisme og statssanktioneret racistisk vold.

Her tre uger efter Floyds død fortsætter protesterne over hele USA i et omfang, der ikke er set siden Borgerrettighedsbevægelsen i 1960’erne. Der går samtidig en dyster tråd tilbage til drabene på afrikansk-amerikanere i perioden 2012-16 – Trayvon Martin, Eric Garner, Sandra Bland, Tamir Rice og alt for mange andre – drab der førte til etableringen af Black Lives Matter-bevægelsen.

Protesterne har strakt sig langt ud over USA’s grænser og har også fundet til Danmark: De to demonstrationer i København arrangeret af Black Lives Matter Danmark den 31. maj og den 7. juni samlede mere end henholdsvis 2.000 og 15.000 mennesker.

Det var et slående syn under den anden demonstration at se to bannere hænge side om side ved Kongens Nytorv. Det første, store, banner erklærede ganske enkelt »Black Lives Matter«; det andet, mindre, banner tilføjede »Denmark is not innocent« med hashtagget #closethecamps.

DEBAT

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Efter to årtier, hvor en kritisk holdning til indvandrere og flygtninge er blevet officiel politik for skiftende danske regeringer, er det blevet mere og mere umuligt for Danmark at erklære sig uden skyld, når det gælder strukturel racisme.

Den række af begivenheder, der i 2017 markerede 100-året for Danmarks salg af Dansk Vestindien til USA, er desuden en stærk påmindelse om, at racisme aldrig har været noget, der kun sker over there. Danmark er også i høj grad en del af slaveriet og kolonialismens forfærdelige historie, der fortsat er med til at forme vores liv i dag: På listen over verdens førende slavehandelsnationer ligger Danmark på syvendepladsen, en plads efter USA.

Vi ændrer pensum

Danske nyhedsmedier har undret sig over, hvorfor internetboghandlen Saxos nuværende liste over de 10 bedst sælgende nonfiktion bøger omfatter ikke mindre end fire titler om race (eller mere præcist, om hvidhed: hvide mennesker, hvidt overherredømme og »hvid skrøbelighed«).

Som litteraturforskere føler vi, at det giver sig selv, at bøger er ekstremt værdifulde, når det gælder om at hjælpe læserne til at huske på, forstå og forestille sig, hvordan racisme har fungeret og hvordan den er blevet oplevet.

Kiron har kun arbejdet på KU i et år og lagde, da han startede, mærke til en nervøsitet på hele instituttet for at tale åbent om race, racisme og hvidhed.

På Institut for Engelsk, Germansk og Romansk (ENGEROM) bruger underviserne fast tekster, der får vores studerende til at forholde sig til den afgørende rolle, som slaveri, kolonialisme og racisme har spillet i den engelsk-, fransk-, tysk-, spansk-, italiensk- og portugisisktalende verdens historie og kultur.

Vi arbejder begge på instituttets engelskstudie og underviser og skriver om afrikansk-amerikansk litteratur og sort diasporalitteratur. I løbet af det sidste år har vi været stærkt involveret i udviklingen af nye grundkurser til det seneste optag af studerende.

På første semester læser vores engelske bachelorstuderende nu Chimamanda Ngozi Adichies Americanah parallelt med Virginia Woolf; på andet semester læser de Olaudah Equianos fortælling om slaver fra 1789 parallelt med Emily Brontës Wuthering Heights. På tredje semester, skal de læse flygtninges fortællinger parallelt med Chaucers Canterbury Tales og William Wordsworths hyldest til den haitianske revolutionære leder Touissant L’Ouverture parallelt med et digt om Wordsworths sonet af den afro-guyanske forfatter John Agard.

Dette er bare nogle enkelte eksempler. Andre kurser i løbet af uddannelsen i engelsk fokuserer på emner som postkolonial teori og middelalderen, flygtningelitteratur, introduktion til postkoloniale studier, nyere asiatisk-amerikansk litteratur, Harlem-renæssancen og Toni Morrisons værker.

De seneste begivenheder og Black Lives Matter-aktivisme minder os imidlertid om, at vi – som individuelle akademikere, som institut og som universitet – stadig har meget at lære. Vi er overbevist om, at sortes tilværelse er uløseligt forbundet med de emner, vi underviser i, og at den igangværende proces for at diversificere læseplanen er et vigtigt og uomgængeligt skridt.

Vi [har] på nært hold set, hvordan britiske og amerikanske universiteter forsøger at tage hånd om deres institutionelle medvirken i det hvide overherredømme.
Forfatterne har begge tidligere været ansat ved engelsksprogede universiteter

Vi må dog i endnu højere grad overveje, hvordan vi 1) får kontakt til ikke-hvide aktivister, kunstnere og forfattere uden for universitetets verden; 2) forholder os til vores ikke-hvide studerendes interesser og erfaringer.

I de senere år har vi lavet arrangementer, der var åbne for offentligheden, som for eksempel Denmark and African American Culture, som omfattede et møde med Black Lives Matter Danmark. I lyset af de aktuelle begivenheder planlægger vi at følge op på dette arrangement.

Den slags enkelttiltag er dog ikke nok: Vi er nødt til at etablere en løbende kontakt til grupper uden for universitetet. Vi ønsker også, at disse aktiviteter skal inddrage og gavne vores studerende: For eksempel er vi ved at arrangere et besøg for vores tredjesemesterstuderende i Trampolinhuset, det Nørrebro-baserede medborgerhus for flygtninge og asylansøgere. Men også den slags aktiviteter skal være mere solidt forankret (forhåbentlig vil nogle med tiden blive styret af de studerende snarere end underviserne).

I USA og Storbritannien går det stærkt

Vi er begge ikke-danskere, der også har undervist på universiteter i Storbritannien og USA. Som sådan har vi på nært hold set, hvordan britiske og amerikanske universiteter forsøger at tage hånd om deres institutionelle medvirken i det hvide overherredømme.

Martyn har været ansat ved University of Mississippi, som indtil 1962 var en institution kun for hvide, og hvor racemæssige spørgsmål forbliver konfliktfyldte. Alligevel er forskere på University of Mississippi gået sammen på tværs af fag for at danne en Slavery Research Group, der forsker i slaveriets historie og arv inden for universitetet eget område.

Kiron har været ansat ved University of East Anglia, som for nylig har igangsat et samarbejde mellem kolleger på tværs af litteraturfagene kaldet Decolonising the Discipline. Formålet er at opbygge et netværk af forskere, der kan indsamle og dele ideer til mulige interventioner, strategier og ressourcer for en kollektiv og individuel indsats.

Kiron har kun arbejdet på KU i et år og lagde, da han startede, mærke til en nervøsitet på hele instituttet for at tale åbent om race, racisme og hvidhed – en nervøsitet, der ifølge Saxos bestsellerliste synes at være en, mange danskere føler og forsøger at forholde sig til.

Martyn har – med pauser – undervist på KU gennem næsten tyve år og har set, hvordan gruppen af engelskstuderende er blevet langt mindre homogen.

Black Atlantic

Vi påstår ikke at have alle svarene på disse spørgsmål; på nuværende tidspunkt har vi ikke engang alle de relevante spørgsmål. Vi er dog glade for at kunne meddele, at ENGEROM har påtaget sig at oprette en etårig stilling for 2021-22, rettet mod unge forskere, inden for Black Atlantic – historie og kultur.

Vi mener, at vores institut er et sted, hvor de studerende kan og skal lære om, hvordan ikke-hvide forfattere, kunstnere og aktivister har skrevet sig op imod slaveriet, kolonialismen og racismens historie – og hvor danskerne kan lære, at de også er en del af denne historie. Også vi har dog stadig meget at lære af Black Lives Matter.

Oversat fra engelsk af Lotte Jansen

Seneste