Hviderussisk universitet i eksil

Omgivelserne er ydmyge. Trappen med slidte trin op til universitetet på de øverste etager i en bygning midt i Litauens hovedstad Vilnius’ gamle bydel kan minde lidt om nogle af KU’s gamle ejendomme i Københavns centrum.

Men så holder enhver lighed også op.
Her i Vilnius er ingen fortravlede studenters trin op og ned. Stilheden er slående. Et par ældre herrer færdes som skygger af et universitetsliv der var engang få hundrede kilometer herfra i Hvideruslands hovedstad, Minsk.

I dag ser professorerne stort set ingen studenter. Undervisningen foregår mest over nettet til foreløbig omkring 600 modige, loyale ildsjæle i Hviderusland.

Studenterne vil ikke finde sig i den lukning af universitetet som Europas sidste diktator, Hvideruslands Aleksandr Lukasjenko, satte i værk i 2004. Deres studier er en stille protest, og de følges af andre 400 studenter der lever deres eksilliv i Europa eller USA.

European Humanities University, EHU, kalder professorerne deres hjertebarn af et eksiluniversitet som holder drømmen om et universitet med fri, akademisk forskning og meningsdannelse i live.

»Det var nok en naiv tanke i en romantisk tid,« indrømmer professor og vicerektor Vladimir Dounaev om starten på EHU i 1992. Han får et drømmende blik i øjnene bag stålbrillerne og retter på en ellers perfekt slipseknude.

»Vi troede at efter Hvideruslands selvstændighed kunne vi lave et universitet der var anderledes end Sovjettidens ideologiske indoktrinering beregnet på at studenterne skulle blive en del af den sovjetiske administration.
Men en konservativ dagsorden mødte os,« fortæller han.

Helt slemt blev det gradvist efter Aleksandr Lukasjenko blev valgt som Hvideruslands første præsident i 1994. I 1996 gennemførte han ved en tvivlsom folkeafstemning en forfatning der forlængede præsidentperioden til 2001 og gav præsidenten omfattende adgang til at regere per dekret.

Lukasjenko vandt præsidentvalget igen i september 2001, men valget levede ikke op til internationale normer.

Lukasjenko har skabt et undertrykkende politisk klima hvori han lod hammeren falde endeligt over EHU sidste år med beslaglæggelse af universitetets bygninger og forfølgelse af protesterende studenter og professorer med en stribe anholdelser i Minsk.

De havde forinden nægtet at adlyde et dekret om at rektor Anatoli Mikhailov skulle fjernes fra sin post. I en tale til studenter i Brest-regionen den 23. september 2004 sagde Lukasjenko direkte at han havde lukket universitetet “fordi EHU uddannede en ny national elite der ledte landet mod Vesten.”

Kort efter, den 17. november 2004, kom en ny folkeafstemning der bestemte at den siddende præsident kan genopstille i en tredje valgperiode i 2006.

77,3 procent af vælgerne støttede forslaget, men valget fik igen international kritik. EU fastfrøs de officielle og økonomiske relationer på et minimum.

Partnerskabs- og samarbejdsaftalen med EU blev suspenderet. Og EU’s og Danmarks programmer for teknisk bistand blev fastfrosset bortset fra projekter som støtter demokratisering.
Og her kommer eksiluniversitetet ind i billedet.

International støtte
Internationale donorer står nu i kø for at støtte universitet som tilbyder studier i blandt andet international ret, økonomi og sprog og eksempelvis amerikanske og skandinaviske studier.

Europa-Kommissionen, tyske, amerikanske og østeuropæiske fonde har støttet, og universitetet er anerkendt som medlem af den internationale universitetssammenslutning, Campus Europae.

Nordisk Ministerråd er netop begyndt at søge støtte til universitetet via EU-programmet European Initiative for Democracy and Human Rights. Nordisk deltagelse skal indgå med en delfinansiering, og der lægges op til et projekt med undervisning af 350 studerende fra Hviderusland – denne gang direkte i Vilnius.

Nordisk Ministerråds generalsekretær, Per Unckel, besøgte i juli og september Vilnius hvor han blandt andet mødte den litauiske udenrigsminister, Antanas Valionis. Et punkt var støtte til det hviderussiske universitet, og formålet var klart politisk.

»Vi ser en mulighed for at sprede universelle værdier som vore egne samfund er baseret på, nemlig demokrati, frihed og menneskerettigheder.

Hvis en uddannelsesindsats kan bidrage til at de værdier styrkes i Hviderusland, så er det præcis sådan et projekt som Nordisk Ministerråd skal støtte,« siger Per Unckel.

Realismen
Vicerektor Vladimir Dounaev prøver forsigtigt at bevare realismen. Undervisning over nettet i Hviderusland har den begrænsning at internet ikke er tilgængeligt for alle i Hviderusland.

Og de uddannelser som EHU kan tilbyde som bachelor- og masteruddannelser, har endnu ikke fået en statsanerkendelse af eksamenerne. Men Nordisk Ministerråd nægter at gøre det til en stopklods.

»Vi skal arbejde videre så studenterne får de kundskabspapirer som de behøver. Det må løses hen ad vejen. Det afgørende er nu at kunne tilbyde en mulighed for videreuddannelse til en gruppe unge mennesker som ellers ikke ville kunne gøre en indsats for deres land,« siger Per Unckel.

En løsning på problemet med anerkendelser af eksamener kan netop løses i Litauen.

»Vi prøver nu at reetablere EHU som et litauisk universitet med litauisk anerkendelse af eksamensbeviser. Jeg er sikker på at den anerkendelse kommer,« siger Vladimir Dounaev som igen får et drømmende og lidt bevæget blik.

»Jeg håber at de unge uddannet ved EHU vil bygge bro mellem Øst og Vest. De bliver meget vigtige for oppositionen mod Lukasjenkos regime. De har andre værdier,« fastslår Vladimir Dounaev.

Keld Broksø er freelance journalist.

Læs mere på www.ehu-international.org.