Hvis I ikke vil lytte, så må vi handle

Dekanen på humaniora foreslår voldsomme omstruktureringer af de humanistiske uddannelser i sin målplan for fakultetet 2020-2023.

Rektor skal ved oktober måneds udgang træffe afgørelse om forslaget, der indebærer bredere indgange på bacheloruddannelserne og truer med mulige sammenlægninger af fag. Vi studerende har ikke meget godt at sige om det forslag.

På Københavns Universitet bryster studerende, undervisere og ledelse sig i almindelighed af den faglige dybde og specialisering i vores forskningsmiljøer og hos de kandidater, vi producerer for samfundet på vores fælles universitet.

Vi studerende er hverdagens eksperter på Københavns Universitet.

I dag er Det Humanistiske Fakultet kendetegnet ved en enorm faglig diversitet. Men hvis man lægger bånd på dele af en uddannelse og slår andre uddannelser sammen, så forsøger man at koge de forskellige uddannelser ned til en fællesnævner, og det vil indsnævre uddannelserne.

Den dybe kernefaglighed står vores identitet som studerende meget nær, og når dekanen foreslår en voldsom omstrukturering og i værste fald varsler fagnedlæggelser med tab af vigtige fagmiljøer til følge, så tager vi bestemt ikke let på det.

Én ting er dekanens decideret dårlige forslag, en anden er den manglende inddragelse af de studerende. For når de studerende i HUMrådet, der organiserer og repræsenterer studerende på tværs af hele det Humanistiske Fakultet, har rejst deres kritik over for ledelsen, er de blevet mødt af tomme ord og meningsløs udenomssnak.

Ledelsen udelukker fire femtedele af brugerne

Siden de studerendes opgør med professorvældet i ’68 har der været dialog og medindflydelse i relationen mellem studerende, undervisere, teknisk-administrativt personale og ledelse på Københavns Universitet. Det er en demokratisk tilgang, som vi alle sætter vores lid til, og det går som regel også godt med at holde dialogen og medbestemmelsen i hævd – i hvert fald når beslutningerne er små, og vi er nogenlunde enige.

Når vi oplever at blive ignoreret i sager, der har stor indflydelse på vores uddannelser, er vi nødt til at søge indflydelse på andre måder.

Kan vi til gengæld ikke blive enige, og når de store drøftelser kommer på bordet, sker det desværre alt for ofte, at vi studerende ignoreres eller simpelthen udelukkes.

Ud over at det i mange henseender bryder med den demokratiske tradition, vi har bygget i fællesskab, så resulterer det også i dårligere beslutninger, når man vælger at udelukke fire femtedele af universitetets daglige brugere fra beslutningsrummet.

Vi studerende er hverdagens eksperter på Københavns Universitet, og de bedste og mest velovervejede beslutninger træffes ikke hen over hovedet på os, men sammen med os.

Vi besætter dekanatet

I den igangværende sag på Humaniora oplever vi desværre, at ledelsen forsøger at træffe store beslutninger der påvirker vores studier hen over hovedet på os. Og lad os bare få slået fast én gang for alle: Det vil vi under ingen omstændigheder finde os i.

Når vi oplever at blive ignoreret i sager, der har stor indflydelse på vores uddannelser, er vi nødt til at søge indflydelse på andre måder. Når dekanen på humaniora gentagne gange åbenlyst overhører vores kritik, så må vi kræve vores indflydelse mere direkte.

Når dekanen fremlægger en plan der udhuler vores kernefaglighed og truer vigtige undervisnings- og forskningsmiljøer, må vi trække en streg i sandet og aktivt sige: Hertil og ikke længere.

Derfor blokerer de humaniorastuderende dekanatet på det Humanistiske Fakultet fra mandag den 28. oktober. De vil ikke finde sig i at blive undermineret og overløbet af en fakultetsledelse. De humaniorastuderende støttes af studerende på tværs af hele universitetet, fordi alle studerende har krav på reel medindflydelse for deres uddannelser!