Hvor er forskerne i sundhed, CAISA?

Kunstig intelligens er her, der og alle vegne. På en ganske almindelig dag støder jeg ind i AI-genererede eksamensopgaver, AI-genererede billeder på internettet, diskussioner om AI ved kaffemaskinen og ikke mindst min egen utryghed over selv at bruge AI for meget og for lidt i mit arbejde. AI er overalt, og den tvinger os til at tage stilling til den.

Derfor er det måske heller ikke overraskende, at det nye nationale forskningscenter for AI i samfundet, CAISA, tiltrak sig massiv medieopmærksomhed ved åbningsarrangementet i KU’s måske flotteste lokale, festsalen på Frue Plads.

LÆS OGSÅ: Nyt center vil påvirke brugen af kunstig intelligens i Danmark

Ventelistens mere end 100 personer måtte vente forgæves, journalisterne dimsede rundt med kameraer og mikrofoner, og der var topfolk fra landets universiteter, erhvervslivetet og det offentlige. Det var som et ultralokalt Triple Helix-partnerskab, der mest af alt mindede mig om en analog udgave af LinkedIn.

Det nye forskningscenter blev grandiost præsenteret med taler fra to ministre og to universitetsrektorer. Meget flot og meget usædvanligt lineup til en åbning af (endnu) et nyt akademisk center.

»AI’s svar på Statens Serum Institut«

CAISA er sat i verden som et samarbejde på tværs af discipliner og universiteter med fokus på de muligheder og udfordringer, der opstår, når AI udrulles i samfundet. Centret har ledende forskere inden for computer science, filosofi, antropologi, computational social science, kommunikation, data studies og mange flere områder.

Ud over almindelig forskning, som vi kender det, og moonshot-projekter (som centret selv ønsker at frame sine langsigtede, ambitiøse projekter), skal CAISA også rådgive beslutningstagere og virksomheder om kunstig intelligens i samfundet.

Jeg noterede mig, at samtlige talere brugte eksempler om sundhed

I den sammenhæng beskriver CAISA sig selv som AI’s svar på Statens Serum Institut. Det var muligvis netop denne selviscenesættelse, der fik mig til at kigge rundt i salen og tænke: Hvor er mine sundhedsfaglige kolleger egentlig henne i dag?

Denne tanke blev kun mere påtrængende, efterhånden som de involverede forskere fra andre områder fik taletid til at udfolde deres syn på de muligheder og udfordringer, AI medfører for samfundet. Jeg noterede mig, at samtlige talere brugte eksempler om sundhed i deres udlægning af centrets vigtige rolle.

Eksemplerne handlede om alt fra noget så hverdagsagtigt som patienters søgen efter sundhedsinformation – til den langt mere abstrakte og komplekse idé om at sammenkøre enorme mængder eksisterende registerdata for blandt andet at kunne forudsige sundhedsmæssige livsbegivenheder.

Men når sundhedsområdet åbenbart er så oplagt en case på potentialet i AI, hvor er så de sundhedsforskere, der har hænderne nede i de konkrete, komplekse problemstillinger? Hvor er alle dem, der undersøger, hvordan sundhedsdata rent faktisk bliver brugt og skabt på hospitaler, sygehuse og plejehjem? Hvor er patientperspektivet? Hvor er dem, der bruger deres tid på at forsøge at forstå vores komplekse sundhedssystem, der konstant er i forandring, og hvor AI på en eller anden måde skal inkorporeres?

Sundhed er mere end kække cases

Jeg kan godt være nervøs for, at mine ekstremt dygtige sundhedskolleger af en eller anden årsag er for teknologiforsigtige og tilbageholdende, når det kommer til at udtale sig om en ny teknologi som kunstig intelligens – og at de måske derfor ender med at gå under radaren. Men vi bliver simpelthen nødt til at have det fagspecifikke perspektiv med i diskussionen, når det handler om AI i samfundet. Og i denne sammenhæng er det fagspecifikke åbenbart ofte sundhed.

Jeg håber selvfølgelig, at jeg tager fejl. Det kan jo godt være, at der i CAISA er en underskov af sundhedskyndige postdocs og ph.d.’er ansat til at løfte denne fagspecifikke opgave – og at den nye sektion på Institut for Folkesundhedsvidenskab ’Health Data Science and AI’ faktisk dækker dette behov. Det er bare desværre ikke det indtryk, jeg står tilbage med lige nu.

LÆS OGSÅ: KU igangsætter Danmarks største befolkningsundersøgelse

Jeg vil derfor hilse diverse nuværende og kommende AI-sektioner, -centre og -initiativer velkommen og blot sige, at jeg inderligt håber, sundhedsområdet ikke blot bliver fremhævet som interessante cases for AI – men anerkendt som et komplekst og dynamisk felt, der kræver fagspecifikke perspektiver og viden, hvis AI skal hjælpe – og ikke bare belaste – vores værdifulde sundhedssystem.

Tilbage er der bare at sige velkommen til CAISA. Jeg glæder mig til at følge alt, hvad der kommer ud af dette i øvrigt ekstremt kompetente og rettidige tværfaglige center! Tak for at være visionære og ambitiøse – og tak for pindemadden.