»Hvor mange naturvidenskabelige fakulteter skal KU have?«

Læg fusionsprocessen på køl i et halvt år og lad KU’s studerende og ansatte få tillid til forandringerne først, opfordrede i sidste uge den tidligere Farma-rektor og formand for Carlsbergfondet, Povl Krogsgaard-Larsen, i Uniavisen. Han anklagde samtidig KU-ledelsen for at stille de små fakulteter, Life og Farma, ringere i fusionen end de store, Sundhedsvidenskab og Naturvidenskab.

Forslaget om en timeout kommer lige før bestyrelsen skal beslutte, om den vender tommelfingeren opad eller ned til KU-ledelsens sammenlægningsplan. Men hvis nogen vælger at opfatte Povl Krogsgaard-Larsens ord som en kæp i hjulet, er det i hvert fald ikke en af fusionsprocessens hovedkræfter, dekan Nils O. Andersen, Det Naturvidenskabelige Fakultet (Nat).

»Jeg er bange for, at det her ikke bliver noget genmæle, for jeg giver Povl Krogsgaard-Larsen ret langt hen ad vejen,« siger Nils O. Andersen. »Jeg er enig i substansen i hans udmeldinger, og det er også sådan, vi har tænkt os at implementere fusionen.«

LÆS: Povl Krogsgaard-Larsens forsalg om at lægge fusionen på køl

Medarbejderne får mest tryghed ved en hurtig afgørelse

Ifølge Nat-dekanen er der allerede i KU-ledelsens fusionsplan indbygget en slags timeout på et antal måneder i 2012, hvor der netop vil være fokus på at skabe tryghed for de ansatte og studerende.

»Bestyrelsen skal træffe en beslutning om at fusionere eller lade være på et overordnet niveau. Når den beslutning så er taget, har vi fire-seks måneder, hvor vi får alle detaljerne på plads med struktur, økonomimodel, ph.d.-optag osv. Og det har vi tænkt os at drøfte i tur og orden i dialog med de folk, det involverer,« siger Nils O. Andersen.

Men forskellen er jo, at Povl Krogsgaard-Larsen mener, at beslutningen bør modnes hos medarbejderne, før bestyrelsen beslutter at fusionere, og at man holder jer ledere på grillen så længe, så at sige.

»Ja. Det kan jeg godt følge, men bestyrelsen har valgt en anden rækkefølge, og jeg tror, når jeg taler med medarbejderne, at de føler sig mere på grillen end ledelserne, for sådan en proces skaber altid usikkerhed. De siger til mig, ‘Nils, i øjeblikket forsker vi ikke, vi diskuterer fusion’. Og jeg mener ikke, at KU kan bære at køre seks måneder yderligere på den måde.«

Jævnbyrdighed i dekanfordeling

Povl Krogsgaard-Larsen kritiserer også KU-ledelsens plan for at mangle symmetri og jævnbyrdighed. Han mener, at der er en stor risiko for, at veterinær- og farmaceutuddannelserne kommer til at ligge som øer i nogle store nye fakulteter uden mulighed for den faglige profilering, de har opnået i dag til gavn for studerende og virksomheder. Desuden kommer både navnene på de planlagte nye fakulteter og en meget betydelig del af deres administrative ledelse fra de to store fakulteter fra det oprindelige KU, som derfor ser ud til at få en dominerende rolle.

»Alle, der har fulgt det tæt, ved, at det fra den første dag har været mig magtpåliggende at have en streng symmetri mellem Life og Nat i overgangsfasen,« siger Nils O. Andersen.

»Det betyder blandt andet, at vi slår institutlederstillingen op på de af de nye institutter, hvor vi væsentligt blander medarbejdere fra de to fakulteter. På den måde får den nye leder legitimitet, fordi medarbejderne fra begge fakulteter kommer i spil når ansættelsesudvalget sammensættes.

Næppe selv dekan efter 2012

Nils O. Andersen påpeger, at der i ‘fusionsdekanatet’, som skal styre det nye Science i 2012, sidder to dekaner og to prodekaner fra henholdsvis Nat og Life. Og han har også sat sin egen stilling i spil.

»Der er symmetri i dekanatet, og 1. januar 2013 slår vi dekanstillingen op. Den stringens betyder, at jeg selv slutter omkring et år før, min kontrakt udløber. Så jeg mener virkelig, at vi har gennemført jævnbyrdighed her.«

Så du skal søge din egen stilling igen, hvis du vil have den?

»Ja. Hvis jeg vil være dekan efter 1. januar 2013, skal jeg søge. Men min private mening er, at det alt andet lige vil være en fordel at få en person ind udefra. Jeg har selv to gange fået en lederpost som ‘intern kandidat’, dels som institutleder på Niels Bohr Instituttet, dels nu som dekan, og i den situation er du nødt til systematisk at diskriminere imod dit eget bagland, ellers bliver du beskyldt for det modsatte. Og hvad jeg ikke kan nå som dekan på syv år, det når jeg næppe heller på otte.«

»Hvis du ser på de institutledere, som jeg ansatte, så er langt hovedparten eksterne. Det har en fordel, hvis du skal forny noget, at du kommer udefra. Hvis man har siddet i hyttefadet i mange år, har man dannet sig nogle netværk, og der vil være ting, som man tror er umulige, som nye folk bare går ind og laver om.«

»Jeg tager det her med jævnbyrdigheden mellem de fusionerede fakulteter alvorligt, og drager man konsekvensen af det, så må det blive sådan. Nye koste fejer bedst, som man siger.«

Fusionen er for KU’s skyld

Ifølge Nils O. Andersen handler fusionen på KU om at aflevere universitetet i den tilstand, han selv ville ønske at finde det i.

»Man kan stille det lidt retoriske spørgsmål: hvor mange naturvidenskabelige fakulteter skal der være på ét universitet?« siger han.

»Min kollega på Life og jeg var enige om, at hvis det skulle rykke, så var det nu. Vi holder jo op på et tidspunkt, og som ny leder laver man jo ikke bare alting om, i hvert fald ikke, hvis man har hoved på kroppen. Man skal jo kende tingene, før man forandrer dem. Og sker der ikke noget på KU før om måske fem år, vil omverdenen have overhalet os på nogle strategiske områder.«

Fortryder I, at I ikke gjorde rent bord i 2007 og omstrukturerede KU i stedet for at oprette to nye fakulteter, da Danmarks Farmaceutiske Universitet (Farma) og Landbohøjskolen (Life) blev dele af KU?

»Nej, jeg tror, at der siden 2007 er blevet opbygget et tillidsforhold mellem de ‘våde’ dekaner. Og sådan en fælles sigtelinje kommer ikke fra dag et, det skal bygges op.«

Hvad med synergierne?

Povl Krogsgaard-Larsen kritiserer også beslutningsgrundlaget for fusionen. For det er let at tale om synergier mellem forsker- og studiemiljøer, mens det er anderledes svært at skabe forudsætninger for at opnå dem. Men Nils O. Andersen mener, at han og de andre dekaner er nået langt også på dette felt.

»Vi har bestræbt os på at få noget konkret på bordet, som man kan forholde sig til. Og lad os nu bare tage den afdeling, jeg kan se her fra mit vindue, nemlig Idræt og Human Ernæring. Enhver kan jo se sammenhængen i en fælles uddannelse om det, vi spiser, og det vi brænder af. En bacheloruddannelse om det må klart være både spændende og et samfundsbehov, hvis ikke vi skal komme til at ligne amerikanerne, og sådan en uddannelse kunne man ikke lave hver for sig på de to fakulteter. Det er den slags konkrete projekter, der kan få lyset frem i øjnene på medarbejderne.«

Det gør ondt på Life og Farma

Til syvende og sidst er det ikke kun karrieren og de faglige muligheder, der er i spil ved fusionen. For Farma og Life, der før 2007 var selvstændige universiteter, står også til at give afkald på deres unikke identitet. Det anerkender Nils O. Andersen.

»Det gør ondt på Life, og det kan man godt forstå. Det er en hæderkronet uddannelsesinstitution, så det er hårdt, når man overfører en tredjedel af fakultetet til det nye Sundhedsvidenskabelige Fakultet og fusionerer resten med Nat. På både Life og Farma findes en fælles identitet, som vi ikke genfinder på resten af KU, hvor studerende og forskere nok især har en fagidentitet, som for eksempel kemikere eller fysikere,« siger Nils O. Andersen.

»Og det er jo et tab at miste noget, man virkelig synes fungerer godt. Derfor skal folk kunne se, at det nye, vi bygger op, er endnu bedre end det, vi forlader.«

chz@adm.ku.dk