Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Hvor meget kan vi spare uden at blive dummere?

BESPARELSER - Det går ikke længere at smøre smørret lidt tyndere ud. Det bliver mere dramatisk, lyder det fra KU’s ledelse, der er ved at finde ud af, hvor de skal skære en halv milliard.

»Man får, hvad man betaler for,« lyder det lidt tørt fra Signe Møller Johansen, der er AC- fællestillidsrepræsentant for 1.500 teknisk-administrative medarbejdere på Københavns Universitet.

Blandt hendes kolleger kommer en del kontorstole snart til at stå tomme. Serviceforringelser er et ord, hun har hørt meget den seneste tid, og hun forudser, at fremtiden vil byde på længere svarfrister samt ringere adgang til it-hjælp og andre supportfunktioner.

Københavns Universitet skal på skrump. KU skal fra 2017 bruge 300 millioner kroner mindre om året og fra 2019 hele 500 millioner kroner mindre årligt. Det er den økonomiske vejrudsigt – en kurve mellem det mest optimistiske og det mest pessimistiske scenarie tegnet af universitetsdirektør Jesper Olesen.

Men som han siger det, så er der masser af mørke skyer i horisonten, og hvis de viser sig at regne, risikerer KU at skulle spare med op mod en milliard kroner på længere sigt. I 2015 lød KU’s samlede budget på 8,5 milliarder kroner.

»Det er som at spørge, om du vil hænges eller garrotteres. Du må selv bestemme metoden, men endemålet er det samme« – Dekan for det Humanistiske Fakultet Ulf Hedetoft

Millionbesparelserne, som rammer KU er en kombination af flere komponenter. En ting er, at uddannelsessektoren nu også rammes af det såkaldte omprioriteringsbidrag – også kaldet grønthøsteren – som betyder, at KU’s tilskud fra staten bliver to procent mindre hvert år. I 2019 vil KU’s tilskud fra staten altså være mindst otte procent mindre end i 2015.

Regeringen har også valgt at reducere forskningsbevillingerne med 1,4 milliarder og at standse støtten til KU’s leje af KUA3 på 70 millioner kroner årligt. Derudover kan der komme økonomiske tab på grund af dimensioneringen og den bøde, der venter, hvis KU ikke får nedbragt studiegennemførselstiden, som studiefremdriftsreformen kræver.

Siden regeringen i sensommeren 2015 varslede de store besparelser, har der lydt advarsler fra både universiteterne og det private erhvervsliv om, at så massive besparelser vil ramme uddannelserne og forskningen hårdt, men da regeringen med støtte fra Dansk Folke-parti, Liberal Alliance og De Konservative i november vedtog finansloven, stod besparelserne ved magt.

»Jeg anerkender ikke, at vi får en dårligere uddannelse, eller at kvaliteten forsvinder. Det gør jeg simpelthen ikke,« sagde uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen til Politiken i efteråret.

Direktøren er ikke optimistisk

Jesper Olesen, er du så god til at forvalte KU’s økonomi, at disse besparelser ikke kommer til at gå ud over kvaliteten af hverken forskning eller undervisning?

Jesper Olesen, ikke engang et år inde i sin KU-karriere som direktør, trækker på smilebåndet af spørgsmålet. Det er måske også lidt ledende.

»Jeg ville fremstå som en jubeloptimist, hvis jeg troede, jeg kunne gennemføre de her besparelser, uden det fik en eller anden betydning for kvaliteten – det ville være naivt,« siger han og fortsætter;

»Det er min absolutte hensigt, at det går mindst muligt ud over kvaliteten, men med at stille en garanti for det, er jeg knap så optimistisk som Esben Lunde Larsen.«

Direktøren forklarer, at ledelsen har forsøgt at friholde kerneopgaverne, uddannelse og forskning, så meget som muligt og derfor har sparet overproportionelt på administrationen. 150 millioner kroner, halvdelen af den første omgang nedskæringer, skal findes i Fællesadministrationen og i administrationen på fakulteter og institutter, mens 105 millioner skal findes ved at reducere optaget af ph.d.-studerende, og 45 millioner skal spares på forskning og uddannelse.

Men at skære hårdt i administrationen vil også have negative effekter på kerneopgaverne, lyder det fra to tillidsrepræsentanter, som dog ikke kritiserer KU’s ledelses prioritering.

»Når du fjerner flere hundrede medarbejdere, som har løst konkrete opgaver, der understøtter forskere og studerende, så er det svært at forestille sig, at det ikke har nogen betydning for kvaliteten af både forskning og uddannelse,« siger AC- fællestillidsrepræsentant Signe Møller Johansen.

Hun bakkes op af lektor ved Biologisk Institut og AC-fællestillidsrepræsentant for de videnskabelige medarbejdere Leif Søndergaard, som frygter, at der vil ske en opgaveglidning, så forskerne får flere administrative opgaver som konsekvens af besparelserne.

Mange tunge, administrative opgaver kommer faktisk fra ministeriet, og derfor efterlyser begge tillidsrepræsentanter, at ministeren vil luge ud i bureaukratiet.

»Vi bruger tid på at svare på mærkelige spørgsmål og udfylde meningsløse skemaer, fordi ministeriet kræver det,« siger Leif Søndergaard.
KU er kommet med forslag til, hvor bureaukratiet med fordel kan bringes ned, men det har endnu ikke givet pote, fortæller Signe Møller Johansen, og tilføjer, at hun gerne ser, at Esben Lunde Larsen selv kommer til at opleve de serviceforringelser, besparelserne medfører:

»Når vi nu skal sænke servicen til forskere og studerende, så jeg samtidig gerne, at det her gik ud over, hvor hurtigt vi kan reagere, når ministeriet ønsker, at vi skal finde noget frem til dem.«

Signe Møller Johansen afventer en liste fra KU-ledelsen over, hvilke serviceforringelser og opgavebortfald, der skal ske i forlængelse af besparelserne.

Forringelserne rammer forskelligt

Besparelserne rammer alle fakulteter, men de rammer forskelligt, forklarer Jesper Olesen. For eksempel er Det Humanistiske Fakultet et meget uddannelsestungt fakultet med rigtig mange studerende og knap så meget eksternt finansieret forskning, især hvis man sammenligner med de våde fakulteter, SCIENCE og SUND.

Hos ledelsen på Humaniora er det derfor især grønthøsteren, der får blodet til at løbe fra ansigtet, mens lederne af de forskningstunge institutter på SCIENCE bliver blege, når de ser, hvordan regeringen har skåret i bevillingerne til Det Frie Forskningsråd og Innovationsfonden.

»Mange af konsekvenserne på forskningsområdet sker lidt under radaren, for du kan ikke fyre nogen fra et forskningsprojekt på samme måde, som man kan i administrationen eller undervisningen. Et forskningsprojekt udløber, og hvis de ikke får midler fra forskningsrådene igen, så udløber deres ansættelse. Det er ikke spor sjovt for dem, der sidder der. Jeg tror, de synes, det er lige så ubehageligt, som dem, der bliver fyret,« siger Jesper Olesen.

Uniavisen har kontaktet dekanerne fra samtlige fakulteter, men fordi spareplanerne på de enkelte fakulteter stadig ikke er på plads og kommunikeret ud til medarbejderne, har de fleste valgt at holde igen med at udtale sig. Dog ikke Ulf Hedetoft fra Det Humanistiske Fakultet. Dekanen har allerede deltaget aktivt i debatten i dagbladene, og de fleste har nok hørt om de 13 små sprog- og kulturfag, der har standset optaget i 2016.

»Jeg ville fremstå som en jubeloptimist, hvis jeg troede, jeg kunne gennemføre de her besparelser, uden det fik en eller anden betydning for kvaliteten – det ville være naivt« – Universitetsdirektør Jesper Olesen

Ifølge dekanen skal Humaniora skære 120-125 millioner kroner over de næste tre år, og det kan ikke undgås, at nogle af de millioner skal findes i underviser- og forskerlønninger.

»Når vi har fundet så og så meget på drift og på at trække os sammen på mindre plads og så videre, skal vi stadig finde rigtig mange millioner,« siger Ulf Hedetoft.

Han forklarer, at selv om der har været stor polemik om de 13 truede fag, så vil de kun i begrænset omfang mærke indskrænkningerne på bemanding i denne reduktionsrunde. I første omgang vil de studerende på de større uddannelser i højere grad opleve, at der er en underviser eller en TAP mindre.

»Institutterne vil formentlig forsøge at smøre smørret lidt tyndere ud på brødet og komme igennem den første periode på bedste beskub, men på et tidspunkt kan det blive nødvendigt at gå mere dramatisk til værks,« siger Ulf Hedetoft med henvisning til de lukningstruede uddannelser og fortsætter:

»Vi har ikke andre muligheder end at indskrænke vores bredde, hvis vi ikke vil indskrænke vores dybde og kvaliteten på det, der er tilbage. Den samlede kvalitet – i bredden og dybden – er umulig at opretholde med den her form for nedskæringer. Man lever i en illusion, hvis man tror det.«

Hænges eller garrotteres?

»Først og fremmest er det uddannelsesinstitutionernes opgave at håndtere den økonomiske ramme, vi som samfund stiller til rådighed for dem, i forhold til at gøre noget i praksis. Så jeg sidder ikke ved mit skrivebord i ministeriet og detailstyrer, i forhold til hvordan man kan planlægge sine uddannelser,« sagde uddannelses- og forskningsministeren i MetroXpress i november.

Københavns Universitet får altså selv lov at prioritere, siger Esben Lunde Larsen. En svær prioriteringsopgave, lyder det fra KU, og så kan ministeren alligevel ikke lade være med at blande sig. For eksempel da KU gik i pressen og fortalte om de lukningstruede sprogfag, hvorefter ministeren sagde, at regeringen er meget optaget af at bevare de klassiske sprog.

»Konsekvensen af besparelserne lægges over på universiteterne, som må træffe de hårde beslutninger om at skære og nedlægge fag,« siger Leif Søndergaard og fortsætter:

»Det er en umulig situation, for når universiteterne forsøger at løse problemerne fagligt korrekt, mener ministeren konsekvent at det er gjort forkert. Ministeren ville altid have prioriteret anderledes.«

Ulf Hedetoft så gerne, at ministeren havde haft en dialog med universiteternes ledelse, inden besparelserne blev vedtaget. Der har snarere været tale om en orientering, siger dekanen, som mener, at fordelene ved selvstyre er til at overse, når man pålægges så store besparelser.

»Det er som at spørge, om du vil hænges eller garrotteres. Du må selv bestemme metoden, men endemålet er det samme,« siger han og fortsætter; »Det er generelt rart at have mere selvstyre, men hvis selvstyret begrænser sig til, at man selv kan beslutte, hvor man skal skære i sig selv, så er det ikke den helt store tilfredsstillelse.«

Han bakkes op af tillidsmand Leif Søndergaard; »Universiteterne kan kun være frie og selvstændige, hvis de har midler til det,« siger han: »I realiteten er der ikke noget rigtigt selvstyre. Ministeren kan ifølge loven gribe ind i hvad som helst, og han gør det også.«

Minister Esben Lunde Larsen har ikke ønsket at stille op til interview med Uniavisen.

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste