Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Hvordan bliver du venner med dem, du er venner med?

SOCIALE NETVÆRK – En gruppe studerende lader helt frivilligt deres smartphones overvåge. Projektet skal kortlægge, hvordan sociale mønstre dannes.

Hvordan ser et socialt netværk ud i real time?

Det æggende spørgsmål stilles på hjemmesiden for projektet ‘Social Fabric’, et forskningssamarbejde mellem KU og DTU der vil undersøge sociale netværk for at blive klogere på hvordan sociale relationer opstår.

En gruppe førsteårsstuderende ved DTU har fået gratis Nexus 4 smartphones, som de kan beholde, så længe de studerer. Mobilen overvåger hvor de studerende befinder sig, og hvem de interagerer med – hvem de møder fysisk ved hjælp af mobilens bluetooth, og hvem de kommunikerer virtuelt med på Facebook og med sms’er og opkald.

Lignende forskningsprojekter har tidligere indsamlet data fra Facebook alene, men ifølge en af Social Fabrics bagmænd, professor i økonomi på KU David Dreyer Lassen, har det visse problematiske begrænsninger.

For det første kan Facebook-aktiviterne være ret passive, da man godt kan være på Facebook uden at bidrage til netværket. For det andet er det ikke alle, der er på Facebook, hvilket jo ikke betyder, at de ikke interagerer med andre mennesker i sociale sammenhænge.

Overvågningen er massiv og åben

Overvågningen af de medvirkende studerende er massiv, men det generer ikke Frederik Schöller, der har takket ja til at lade sig tracke.

»I det øjeblik du går på nettet, kan alle alligevel stalke dig, hvis det er dét, de vil,« siger han.

Forskellen er her, at overvågningen er både frivillig og åben. Som medvirkende vil man selv erfare, hvor man færdes mest – og med hvem. Telefonen kan ved hjælp af en algoritme forudsige, hvor du er en time ud i fremtiden, hvilket professor David Dreyer Lassen anskueliggør:

»De her systemer kan med ret stor sandsynlighed sige, hvor vi er. Sandheden er jo, at mange af os ikke gør noget fuldstændig uventet hver dag, så i princippet er det muligt at lave en app eller en algoritme, der med 90 procents sandsynlighed kan sige, hvor vi befinder os,« siger han.

App’en er dog i testningsfasen, og dens liv afhænger af efterspørgslen fra de studerende.

Anonymitet er afgørende

Hensynet til privatlivets fred har fyldt rigtig meget i forskningsprojektet, og ifølge David Dreyer Lassen går Social Fabric-projektet til anonymiteten på en ny måde:

»Privatliv og etik har været en integreret del af projektet fra starten. Vi arbejder med folk fra MIT, som låner os computer-sikkerhedsprotokol, og vi har filosoffer og antropologer, der tænker over disse forhold,« siger han.

Den store mængde data må hverken være tilgængelig for de andre studerende, forskerne eller DTU, siger David Dreyer Lassen:

»Vi kan bare se, at der er én person, der har bevæget sig på en bestemt måde, men vi kan ikke se, hvem det er.«

Forskningen kan forhindre social ulighed

Målet med Social Fabric er at lave grundforskning og få en dybere forståelse af sociale netværk. Kortlægningen kan lede til forebyggelse af social ulighed som fx ensomhed.

»Vi skal forstå, hvordan man bliver en del af en gruppe. Der er nogle studerende, der ligger sådan lidt ude i kanten og ikke er en del af det hele. Man skal starte med at identificere, hvem de er, og se, om de adskiller sig på bestemte måder. Så kan man på længere sigt – hvis man forstår, hvordan det foregår – forhindre, at de render rundt i kanten,« siger David Dreyer Lassen.

Gavner studieliv og social lighed

Projektet kan være med til at forbedre forholdene på uddannelsesinstitutioner.

»Når man inviterer folk ind på en uddannelse, stiller man et system op for dem med fag, eksaminer og gruppearbejde, og så håber man på, at dette system gør, at folk bliver kandidater i den anden ende. En del af vores projekt er at spørge, om de systemer fungerer – ikke pædagogisk, for det ved vi ikke noget om. Fungerer selve indretningen af uddannelsen? Er der noget ved den struktur, man møder, når man er studerende, som gør, at vi kan få folk bedre eller hurtigere igennem med samme resultater?«

Før projektet konkret kan være med til at hjælpe de studerende, kræves flere studier og måske også et lignende forsøg på en anden uddannelse – fx på Københavns Universitet eller en ungdomsuddannelse. Et langsigtet ønske for forskergruppen er også at kunne følge de mere end 500 studerende, der allerede nu er knyttet til projektet, hvis der kan findes midler til det.

»Man kan sagtens finde en gruppe af 35-årige og have en hel masse spørgsmål, man gerne ville have stillet dem, da de var 20. Men at få det gjort den anden vej og netop få gjort det systematisk i denne kontekst, hvor vi faktisk ved noget om deres sociale netværk, det ser man ikke så tit,« siger David Dreyer Lassen.

uni-avis@adm.ku.dk

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste