Hvordan bliver fremtidens erhvervskandidater en succes?

Efter langstrakte forhandlinger lancerede regeringen kort før sommerferien en historisk stor kandidatreform i samarbejde med SF, LA, Konservative og Danmarksdemokraterne.

Og selv om den endelige reform blev en langt mildere version af regeringens oprindelige udspil, lægger den vedtagne reform stadig op til en markant ændring af det nuværende kandidatlandskab.

Hele 30 procent af de nuværende kandidatuddannelser skal laves om. Ti procent skal omlægges til nye, kortere kandidatuddannelser på 75 ECTS, mens 20 procent skal omlægges til såkaldte erhvervskandidater. Ordningen findes allerede i begrænset omfang i dag – på KU er det muligt at tage en erhvervskandidat i statskundskab, jura og datalogi.

Det vil kræve et kæmpe arbejde at få de politiske mål realiseret på en god måde, hvor vi sikrer uddannelser af høj kvalitet

Laura Helene Nederby, politisk konsulent, Djøf

Og siden reformens lancering har det store spørgsmål været: Hvordan?

Fredag den 25. august offentliggjorde Uddannelses- og Udenrigsministeriet kommissoriet til det udvalg, der skal forløse de politiske ambitioner i praksis. Kandidatudvalget starter sit arbejde i efteråret 2023 og består af Uddannelses- og Forskningsministeriet, universiteterne og repræsentanter for de studerende.

»Med reformen af universitetsuddannelserne lægger vi op til en forandring af kandidatuddannelserne i Danmark. Dén aftale skal føres ud i livet på en klog og rigtig måde. Det skal selvfølgelig ske med involvering af dem, det hele handler om; nemlig universiteterne og de studerende,« lyder det fra minister Christina Egelund (M) i en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Kommissoriet har ikke udpeget de konkrete kandidatuddannelser, der skal omlægges. Men af teksten fremgår, at der skal omlægges cirka 35 procent af pladserne på humaniora, 40 procent på samfundsvidenskab, 30 procent på naturvidenskab, ti procent på sundhedsvidenskab og 15 procent på teknik.

Erhvervskandidater spiller hovedrolle

Flere og nye erhvervskandidater spiller fortsat en afgørende rolle i det fremtidige kandidatlandskab.

Forud for kommissoriet udgav fagforeningen Djøf 6 anbefalinger til en forbedret erhvervskandidatuddannelse, som er udarbejdet i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Det Juridiske Fakultet ved KU samt repræsentanter fra erhvervslivet.

I de seks anbefalinger er der særligt fokus på at gøre uddannelsesformen mere attraktiv for de studerende, end den har været tidligere.

»I anbefalingerne har vi blandt andet lagt vægt på, at de nye erhvervskandidater skal være fleksible. Derfor er vi også glade for, at det af forligstillægget fremgår, at der på de nye erhvervskandidater skal tages hensyn til, at der er en passende arbejdsbelastning for de studerende, og at undervisningen tilrettelægges på en fleksibel måde, der passer til de studerendes og virksomhedernes hverdag,« siger Laura Helene Nederby og fortsætter:

»Det er helt afgørende for os, så vi sikrer de bedst mulige rammer for de studerendes læring og trivsel.«

I kommissoriet er der endnu ingen udførlige beskrivelser af, hvordan de kommende erhvervskandidater konkret skal udformes, og derfor håber Laura Helene Nederby stadig, at de anbefalinger Djøf har udviklet, bliver taget i betragtning.

»Vi ved, at der har været udfordringer med de erhvervskandidater, der eksisterer i dag. Så når uddannelsesformen pludselig skal opskaleres så markant, er vi nødt til at gentænke den en del,« siger hun og tilføjer:

»Der findes en erhvervskandidat på revisoruddannelserne, som fungerer rigtig godt, men derudover har ordningen ikke været særlig benyttet. Fra vores undersøgelser i Djøf ved vi, at det både skyldes, at mange ikke kender til ordningen– men også at længden på fire år, afholder mange fra at vælge den til.«

Spot på samfundsvidenskab

Fleksibilitet bør være nøgleord i tilblivelsesprocessen af de nye erhvervskandidater, mener Laura Helene Nederby, der peger på, at erhvervskandidatstuderende i dag kan opleve krydspres, fordi de har forpligtigelser over for både virksomhed og studie.

»Der skal kigges nærmere på, hvordan tiden struktureres for de studerende. Og det kræver i første om gang, at virksomhederne er interesserede i at ansætte den her type studerende.«

Sidste anbefaling lyder: ’Erhvervskandidater bør ikke have færre fag eller forlænge studiet’, hvilket kan lyde en smule paradoksalt, erkender Laura Helene Nederby.

Når vi skal lave så mange nye erhvervskandidater, er det allervigtigste, at vi får fjernet de barrierer, der har forhindret de nuværende i at lykkes

Liselotte Madsen, prodekan for uddannelse, Det Juridiske Fakultet

»Det afspejler jo netop, hvor komplekst feltet er. Vi må ikke gå på kompromis med fagligheden, og samtidig har vi et marked, der skriger på arbejdskraft, og som derfor måske ikke drømmer om en masse deltidsansatte i perioder på fire år ad gangen,« siger hun og fortsætter:

»Det vil kræve et kæmpe arbejde at få de politiske mål realiseret på en god måde, hvor vi sikrer uddannelser af høj kvalitet.«

En ting skurrer dog i Laura Helene Nederbys øjne, når hun kigger den nye forligstekst igennem. Nemlig at hele 40 procent af kandidatpladserne på det samfundsvidenskabelige område skal omlægges.

»Det er vi meget kritiske og uforstående overfor. Vi ved, at vores samfundsvidenskabelige medlemmer allerede under studierne har en tæt tilknytning til arbejdsmarkedet og en rekordlav dimittendledighed. Derfor forstår vi ikke, hvorfor der skal omlægges så meget på de samfundsvidenskabelige uddannelser,« siger Laura Helene Nederby.

»En hård nødt at knække«

Liselotte Madsen er prodekan på uddannelse på Det Juridiske Fakultet på KU og har været med til at udvikle de seks anbefalinger, Djøf lancerede forud for kommissoriet. Hun venter stadig spændt på at se, hvordan de politiske ambitioner reelt skal forløses.

»Når jeg læser kommissoriet, synes jeg egentlig, det hele stadig er ret åbent. Det vi i virkeligheden venter på, er jo at få sat nogle konkrete navne på, hvilke uddannelser der skal omlægges. På Jura ved vi stadig ikke, om vi ryger med i puljen, men vi forbereder os på det,« siger hun.

Hun synes dog også, at forligsteksten bærer præg af, at man på flere områder har lyttet til universiteterne – blandt andet fordi udtrykket ’fleksibel erhvervskandidat’ fremgår af teksten. Det lægger ifølge prodekanen op til, at der ikke blot skal laves én erhvervskandidatordning, men en masse forskellige.

»Når vi skal lave så mange nye erhvervskandidater, er det allervigtigste, at vi får fjernet de barrierer, der har forhindret de nuværende i at lykkes. I dag fungerer en erhvervskandidat sådan, at du minimum arbejder 25 timer og studerer deltid, men ikke får SU. Det skaber et krydspres på de studerende og virker på nuværende tidspunkt ikke som en særlig attraktiv model,« siger hun og fortsætter:

»Hvis vi skal lykkes, skal de nye uddannelser struktureres på en måde, hvor der tages højde for, at virksomhederne og universitetet sammen finder en måde, så den studerende kan både følge undervisningen og arbejde i virksomheden, selvom det som udgangspunkt vil være et ønske fra begge steder, at undervisning og arbejde ligger i dagtimerne.«

Det har aldrig været universiteternes ønske at omlægge de nuværende kandidatuddannelser til erhvervskandidater, siger Liselotte Madsen, der dog også understreger, at de selvfølgelig vil gøre deres bedste for at lave en god og kvalificeret uddannelse inden for rammerne af den politiske virkelighed.

»Vi vil selvfølgelig gå til opgaven med stor entusiasme og få lavet en uddannelse, som vi kan stå på mål for. Men vi har også gjort klart, at det bliver en hård nød at knække, hvordan vi får de mange hensyn og ønsker til at passe sammen,« siger hun.

Virksomheder er klar

Christian Jensby er dansk CEO i Deloitte, som er en af verdens største rådgivnings- og revisionsvirksomheder. Han havde også plads ved bordet, da de seks anbefalinger fra Djøf skulle udformes og er overordnet positivt stemt over for et nyt og mere erhvervsorienteret kandidatlandskab.

»Det er en rigtig god ambition at øge fokus på livslang læring i samfundet og skabe bedre forbindelse mellem universitetet og erhvervslivet. Og jeg tror bestemt, at nye og flere erhvervskandidater kan være en nøgle til at opnå en endnu stærkere brobygning,« siger han.

Ifølge Christian Jensby bliver den største udfordring, at de nye erhvervskandidater ikke bliver en slags »sekundære uddannelser.«

»Det er enormt vigtigt, at det bliver lige så attraktivt for de dygtigste studerende at tage en erhvervskandidat, som det er at tage en klassisk kandidatuddannelse. Og det kræver blandt andet, at der lægges større fleksibilitet ind i uddannelsen, og at den ikke nødvendigvis tager markant længere tid end de to år,« siger han og fortsætter:

»Og hvis det skal blive en succes, skal universiteterne og virksomhederne have et samarbejde op at stå ret hurtigt. Vi skal jo omstrukturere vores måde at drive virksomhed på, hvis vi skal modtage så stort et antal erhvervskandidatstuderende.«

Hvis erhvervskandidaterne i fremtiden får samme status som de klassiske kandidatuddannelser, kan Christian Jensby sagtens forestille sig, at Deloitte vil indrette sig på at modtage en masse nye erhvervskandidatstuderende.

»Jeg tror, at der er mange super dygtige bachelorer, som egentlig gerne vil starte på deres arbejdsliv samtidig med kandidaten, men som ikke har den mulighed i dag. Og jeg tror, at dette kunne blive en god løsning for dem – forudsat, at uddannelsen strikkes rigtigt sammen.«